KA Kernefag: Kirke- og Teologihistorie: Eksegese og bibelfortolkning i kirkens historie

Dette kernefag har fokus på Bibelens virknings- og receptionshistorie. Kurset undersøger konkret bibelfortolkning og eksegese i forskellige historiske epoker og belyser, hvordan bibeludlægning altid er historisk og kontekstuelt betinget. Forløbet indledes med en gennemgang af kanondannelsen i oldkirken, som i sig selv kan forstås som en fortolkningsproces. Centrale temaer omfatter herudover oldkirkens allegoriske bibellæsning samt udviklingen af de flerfoldige fortolkningsmodeller, der dominerede middelalderens eksegese. Herefter foretages nedslag i reformationen, oplysningstiden og den moderne tid, hvor der blandt andet fokuseres på bibelbrug og bibelmanipulation.
Afslutningsvis behandles nyere hermeneutiske tilgange, herunder Rudolf Bultmanns eksistentialistiske bibelfortolkning og feministiske læsninger hos Elisabeth Schüssler Fiorenza. I denne sammenhæng inddrages endvidere såkaldt ”contextual exegesis”, som er kendetegnet ved en udtalt social og samfundsmæssig bevidsthed.
Vi læser blandt andet i kildesamlingen: William Yarchin (red.), History of Biblical Interpretation: A Reader, Peabody, MA: Hendrickson, 2004.