Valgfag: Dogmatik med Økumenisk Teologi: En ny kriseteologi? Skabelsesteologi mellem krise og kreativitet

Hvor er teologien henne i forhold til samfundets polykriser – fra det personlige over de geopolitiske til klimakrisen? Hvordan kan man leve meningsfuldt i en tid, hvor krise og uforudsigelighed er blevet en senmoderne signatur?

Vi begynder med et historisk tilbageblik på den kriseteologi, der dannede sig efter 1. Verdenskrig med den dialektiske teologi. Hvad var de teologiske svar dengang, hos Karl Barth, Paul Tillich og andre?

I forlængelse heraf vil kurset afsøge mulighederne for at formulere en ny kriseteologi, der er solidarisk med vores tids kriser som noget, vi er fælles om, uanset livsholdning og tro. Hvad kan og må teologien lære af andre, og hvad vil teologien selv kunne byde ind med, både på det personlige og samfundsmæssige niveau?

Hypotesen, som skal afprøves på kurset, er at formulere en treklang af skabelse, krise og kreativitet. Skabelsen er en fortsat proces, hvor meget – både i natur, samfund og menneskeliv – faktisk fungerer neden under og samtidig med kriserne. Et eksempel er resonanserfaringer. Kriser er standsninger, der både kalder på modstandskraft og på mod til kreativitet og håb. Men hvad er sammenhængen mellem allerede eksisterende skabelsesprocesser og behovet for kreative processer, der både kigger fremad og rummer sansen for det gode liv, både de handlingsorienterede og mere kontemplative livsformer?