BA-5. semester: Kirke- og Teologihistorie 3 (Inkl. Metode)

Hold A:

På kurset vil vi læse udvalgte teologiske klassikere fra senmiddelalderen frem til i dag.

Deltagerne vil få lejlighed til at læse centrale tekster af senmiddelalderlige teologiske tænkere (Marsilius af Padua og Johannes Tauler), teologer fra reformationstiden (Erasmus af Rotterdam, Martin Luther, Philipp Melanchthon og Johannes Calvin) samt af udvalgte teologer fra det 17. til det 20. årh.  (bl.a. Johann Arndt, Jesper Brochmand, Philipp Jakob Spener, Jean-Jacques Rousseau, N.F.S. Grundtvig, Adolf von Harnack og P.G. Lindhardt). Som kritisk vinkel på en udpræget patriarkalsk og eurocentrisk 'klassikerdefinition' vil vi også kaste et blik på stoffet ud fra spørgsmål om minoriteter og kristendom i globalt perspektiv. Teologisk antropologi, frelseslære og kirkesyn er tilbagevendende temaer i flere af de valgte tekster.

I første del af kurset vil vi beskæftige os med fagets teori- og metodedel.

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning af oversigtslitteratur og centrale tekster skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst og relevante forskningsdiskussioner. Dertil grundlæggende viden om udvalgte teoretiske og metodiske tilgange til faget samt diskussioner af disse, færdigheder i teoretisk og metodisk reflekteret og selvstændig fremstilling af kirke- og teologihistorisk viden, og endelig grundlæggende viden om fagligt relevante digitale metoder og redskaber samt deres anvendelse.

Litteratur:

Et udvalg af grundbøger anvendes, bl.a.:

Jakob Balling, Kristendommen, Politikens Forlag 1986

Leif Grane, Kirken i den europæiske Middelalder, København 1999.

Carter Lindberg, The European Reformations, 2nd edition 2010 (ligger online på KB)

Carsten Bach-Nielsen og Jens Holger Schørring, Kirkens historie, bd. 2, Reitzels Forlag 2012

---

Hold B:

Kirke- og Teologihistorie 3: Skriftfortolkningens historie(r):

Da Gerhard Ebeling i 1946 holdt sin prøveforelæsning for at erhverve sig retten til at undervise på universitetet, skete det under titlen ”Kirchengeschichte als Geschichte der Auslegung der Heiligen Schrift” (trykt i 1947). Ebeling udvidede imidlertid betydningen af skriftudlægning til at omfatte andet og mere end den snævre hermeneutiske proces, vi normalt forbinder med fortolkningen af tekster, idet skriftfortolkningen – ifølge Ebeling – også finder sted i menneskets egen handlen og liden, i organiseringen af kirken, i det teologiske arbejde og så videre. Det er altså denne skriftfortolkningens historie i både snæver og bred forstand, vi forsøger at nærme os i dette kursus.

Kurset er med andre ord motiveret af spørgsmålet om, hvordan skriftfortolkning er blevet forstået og – ikke mindst – praktiseret og udlevet gennem tiden, og de spørgsmål vil vi belyse med nedslag i en række udvalgte tekster og forfatterskaber fra renæssancen til i dag. Vi vil i løbet af kurset altså læse tekster af vidt forskellige forfattere, herunder Erasmus af Rotterdam (1469-1536), Martin Luther (1483-1546), Johann Gerhard (1582-1637), Philipp Jacob Spener (1635-1705), Gotthold Ephraim Lessing (1729-1781), David Friedrich Strauss (1808-1874) og Karl Barth (1886-1968).

Skønt det overordnede tema er skriftudlægningens historie, vil tilbagevendende temaer også være teologisk antropologi, pneumatologi, soteriologi og ekklesiologi. Den foreløbige semesterplan vil foreligge medio august.

---

Bemærk, at der i alle KH3 kurser, kan blive læst enkelte tekster på tysk. Sideløbende tilbydes der lektiehjælp og et minisprogkursus i tysk.

Bemærk også, at metodeundervisningen er en integreret del af undervisningen i KH3. Som led i metode-undervisningen vil kurset behandle tre sammenhængende problemstillinger: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer.