BA-5. semester: Kirke- og Teologihistorie 3 (Inkl. Metode)

Hold A:

På kurset vil vi læse udvalgte teologiske klassikere fra senmiddelalderen frem til i dag.

Deltagerne vil få lejlighed til at læse centrale tekster af senmiddelalderlige teologiske tænkere (Marsilius af Padua og Johannes Tauler), teologer fra reformationstiden (Erasmus af Rotterdam, Martin Luther, Philipp Melanchthon og Johannes Calvin) samt af udvalgte teologer fra det 17. til det 20. årh.  (bl.a. Johann Arndt, Jesper Brochmand, Philipp Jakob Spener, Jean-Jacques Rousseau, N.F.S. Grundtvig, Adolf von Harnack og P.G. Lindhardt). Som kritisk vinkel på en udpræget patriarkalsk og eurocentrisk 'klassikerdefinition' vil vi også kaste et blik på stoffet ud fra spørgsmål om minoriteter og kristendom i globalt perspektiv. Teologisk antropologi, frelseslære og kirkesyn er tilbagevendende temaer i flere af de valgte tekster.

I første del af kurset vil vi beskæftige os med fagets teori- og metodedel.

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning af oversigtslitteratur og centrale tekster skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst og relevante forskningsdiskussioner. Dertil grundlæggende viden om udvalgte teoretiske og metodiske tilgange til faget samt diskussioner af disse, færdigheder i teoretisk og metodisk reflekteret og selvstændig fremstilling af kirke- og teologihistorisk viden, og endelig grundlæggende viden om fagligt relevante digitale metoder og redskaber samt deres anvendelse.

Litteratur:

Et udvalg af grundbøger anvendes, bl.a.:

Jakob Balling, Kristendommen, Politikens Forlag 1986

Leif Grane, Kirken i den europæiske Middelalder, København 1999.

Carter Lindberg, The European Reformations, 2nd edition 2010 (ligger online på KB)

Carsten Bach-Nielsen og Jens Holger Schørring, Kirkens historie, bd. 2, Reitzels Forlag 2012

---

Hold B:

Stat og kirke:

Kurset første del omhandler bevægelsen fra senmiddelalderens diskussioner om forholdet mellem pave- og statsmagt over reformationens omdannelse af forholdet mellem stat og kirke til etableringen enevældens statskirke. På kursets anden halvdel skal vi beskæftige os med pietismen og oplysningen samt de folkelige bevægelsers betydning for indførelsen af religionsfrihed og demokrati i det 19. århundrede med henblik på at forstå de aktuelt gældende kirke- og religionsordninger i Danmark og til dels også i udlandet.  

Et væsentligt overordnet tema er forholdet mellem teologi, kirke, individ og samfund.

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning og diskussioner af oversigtslitteratur og centrale kilder skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst.

Metodemodul:

Faget indeholder en metodisk del. På metodemodulet opøves:

• grundlæggende viden om kirkehistorieskrivningens udvikling fra antikken til nutiden,
• anvendelsen af fagligt relevante metoder og evnen til at diskutere disse
• samt færdighed i reflekteret og selvstændig fremstilling af kirke- og teologihistorisk viden.

Vi skal på metodemodulet desuden arbejde med kildelæsning og kildekritik.

En litteraturoversigt vil være tilgængelig en måned forud for kursusstart

---

Bemærk, at der i alle KH3 kurser, kan blive læst enkelte tekster på tysk. Sideløbende tilbydes der lektiehjælp og et minisprogkursus i tysk.

Bemærk også, at metodeundervisningen er en integreret del af undervisningen i KH3. Som led i metode-undervisningen vil kurset behandle tre sammenhængende problemstillinger: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer.