Introduktion til epidemiologi og biostatistik
Kursusindhold
De studerende skal i Introduktion til epidemiologi og biostatistik opnå forståelse for basale epidemiologiske og statistiske begreber som undersøgelsestyper, tilfældig variation, sikkerhedsinterval og signifikantstest.
Engelsk titel
Introduction to epidemiology and biostatistics
Uddannelse
Dette kursus er en del af Master of Public Health (MPH).
Målbeskrivelse
Efter endt kursus forventes den studerende at:
Kompetencer
- Kritisk læse litteratur om epidemiologiske studier, som anvender de begreber og metoder, som kurset introducerer.
Viden:
- Definere epidemiologi
- Forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier
- Forstå begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation
- Forstå begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi
- Beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign: interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier
- Definere og forstå betydningen af confounding
- Redegøre for usystematiske fejl og systematiske fejl (bias)
- Anvende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng.
- Have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i epidemiologiske studier
Færdigheder
- Udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere deres statistiske usikkerhed.
- Anvende simple statistiske metoder (stratificeret analyse) til at tage hensyn til confounding.
- Fremstille tabeller (ved hjælp af et databehandlingsprogram) og derudfra vurdere en mulig sammenhæng mellem eksponerings- og udfaldsvariable
Undervisningsform
Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde
Feedbackform
Skriftlig
Mundtlig
Kollektiv
Tilmelding
Indskrevne studerende tilmelder sig via Selvbetjeningen på KUnet.
Nye studerende kan ansøge via dette link
Eksamen
- ECTS
- 10 ECTS
- Prøveform
-
HjemmeopgaveMundtlig prøve
- Prøveformsdetaljer
- Eksamen i Introduktion til epidemiologi og biostatistik består
af en 7-dages bunden hjemmeopgave med efterfølgende 30 minutters
mundtlig prøve. Denne udformes i praksis som en skriftlig opgave,
der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamen. Opgaven består af
en artikel, som anvender epidemiologiske og statistiske metoder,
samt en række spørgsmål der skal besvares. Opgaven kan besvares
individuelt eller i grupper på 2 eller 3 studerende. Skrives
opgaven i gruppe, skal det klart fremgå hvilke afsnit, de enkelte
gruppemedlemmer har skrevet. Op til 1/3 af opgaven kan angives som
fælles. Alle i gruppen er ansvarlige for hele opgaven og kan blive
eksamineret i hele opgaven. Opgaven skal have et omfang af maks. 5
normalsider for enkelt studerende og maks. 7 normalsider for
grupper. Opgaven udleveres efter afslutning af kurset. Opgaven
afleveres ca. 1 uge inden den mundtlige eksamen.
Den mundtlige eksamen gennemføres individuelt. Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en diskussion, hvor kursets samlede pensum søges inddraget. Den mundtlige prøve indledes sædvanligvis med, at den studerende de første 5-10 minutter tager udgangspunkt i den skriftlige opgave, og hvor de sidste 20 minutter går på tværs af pensum.
Hvis den skriftlige opgave er udformet af flere studerende, kan eksaminationen ikke overværes af de øvrige medforfattere, inden de selv har været til eksamen. Der er intern censur, og der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen. - Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
Se gældende regler for anvendelsen af GAI: Generativ AI og god videnskabelig praksis i KU's uddannelser – Københavns Universitet
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
2 interne bedømmere
- Eksamensperiode
-
Information omkring eksamensperiode og aflevering kan ses i eksamensplanen
- Reeksamen
-
Samme som ordinær.
Information omkring tidspunkt for reeksamen kan ses i eksamensplanen.
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 skal den studerende:
Kompetencer
- kunne kritisk læse litteratur om epidemiologiske studier, som anvender de begreber og metoder, som kurset introducerer.
Viden
- kunne forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier
- kunne forstå begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation
- kunne forstå begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi
- kunne beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign: interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier
- kunne definere og forstå betydningen af confounding
- kunne redegøre for usystematiske fejl og systematiske fejl (bias)
- kunne anvende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng.
- have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i epidemiologiske studier
Færdigheder
- kunne udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere deres statistiske usikkerhed.
- kunne anvende simple statistiske metoder (stratificeret analyse) til at tage hensyn til confounding.
Kursustype
Kurser fra masteruddannelse
Arbejdsbelastning
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 90
- Forberedelse (anslået)
- 147
- Eksamen
- 38
- Total
- 275
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- SPUM18001U
- ECTS
- 10 ECTS
- Niveau
- Master
- Varighed
-
1 semester
Se datoer på kursets hjemmeside - Placering
- Efterår
- Skemagruppe
-
Oplyses på kursets hjemmeside
- Kapacitet
- 30 studerende
- Studienævn
- Studienævnet for Masteruddannelserne ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Udbydende institut
- Institut for Folkesundhedsvidenskab
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
- Thomas Scheike (4-7c707b6b487b7d766c36737d366c73)
Underviser
Thomas Scheike
Nina Breinegaard
Gemt den
27-04-2026
Er du BA- eller KA-studerende?
Er du bachelor- eller kandidat-studerende, så find dette kursus i kursusbasen for studerende:
Kursusinformation for indskrevne studerende
Kursusinformation for indskrevne studerende