Videnskabsteori for matematiske fag (VtMat)

Kursusindhold

Kurset består af tre forskellige hovedelementer:

 

Matematikkens videnskabsteori og filosofi (ca 65%)
Vi vil undersøge og diskutere matematikkens særlige karakter i forhold til de øvrige videnskaber. Herunder vil vi undersøge og diskutere de matematiske objekters værensmæssige (=ontologiske) status, den erkendelsesmæssige status af matematisk viden - specielt om det er muligt at give matematikken et sikkert grundlag -, og vi vil se nærmere på den rolle, det matematiske bevis spiller i matematikken. Herunder vil vi diskutere den indflydelse, den øgede brug af computere har haft og vil have både på matematikkens praksis og på matematisk videns erkendelsesmæssige status. Vi vil undersøge træk af statistikkens filosofi, herunder begrebet p-hacking. Endelig vil vi diskutere matematikkens samspil med de øvrige videnskaber og specielt undersøge, hvordan matematik bringes i brug ved hjælp af matematiske og økonomiske modeller.

 

Generel videnskabsteori (ca 15%)
Vi vil undersøge og analysere de metoder, naturvidenskaben benytter til at generere ny viden. Vi vil diskutere den erkendelsesmæssige status af den naturvidenskabelige viden og desuden diskutere både hvordan naturvidenskabelig viden kan påvirke ydre samfundsforhold og hvordan ydre samfundsforhold kan påvirke skabelsen af naturvidenskabelig viden (hører også under 'Videnskabsetik og -politik').

 

Videnskabsetik og -politik (ca 20%)
Vi vil introducere grundlæggende etiske teorier og de regler om redelighed, der gælder for hhv. forskere og studerende. Vi vil undersøge universitets rolle i samfundet, og diskutere forskere og fagprofessionelles etiske og samfundsmæssige ansvar. 

Engelsk titel

Theory of the Mathematical Sciences (VtMat)

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i datalogi

Bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik

Bacheloruddannelsen i fysik

Bacheloruddannelsen i matematik

Bachleoruddannelsen i matematik-økonomi

Målbeskrivelse

Kompetencer
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Diskutere forskellige opfattelser af hvad videnskab er gennem hele spektret fra grundforskning over anvendelsesorienteret og strategisk forskning til innovation.
  • Udvise faglig selvforståelse og se de matematiske fag i forhold til tilgrænsende fagfelter/discipliner.
  • Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til matematikkens metoder og til matematikkens særlige natur og erkendelsesmæssige status.
  • Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til matematikkens rolle i samfundet og i relation til digitalisering. 
  • Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til etiske og videnskabsteoretiske problemer i relation til matematikkens praksis og brugen af matematik og statistik, herunder i forhold til digitalisering. 

 

Færdigheder
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Identificere etiske og samfundsmæssige problemstillinger i relation til de matematiske fag.
  • Identificere metodologiske og erkendelsesteoretiske problemer i relation til de matematiske fag. 
  • Identificere overtrædelser af god videnskabelig praksis i relation til de matematiske fag. 
  • Belyse en akademisk problemstilling på en nuanceret måde, bl.a. ved at udvælge relevante synspunkter på tværs af pensum, dvs. fra flere forskellige kontekster.
  • Udarbejde et skriftligt akademisk produkt. Herunder skal den studerende kunne henvise korrekt til anvendt litteratur og på egen hånd udvælge relevante tekster fra den læste litteratur.

 

Viden
Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Redegøre for udvalgte etiske teorier af relevans for kritisk refleksion over matematikken, herunder nytteetik og pligtetik.
  • Redegøre for udvalgte, centrale videnskabsteoretiske begreber og problemer af relevans for kritisk refleksion over de matematiske fag og tilgrænsende vidensområder.
  • Redegøre for træk af de matematiske fags samfundsmæssige rolle og betydning samt træk af matematikkens historiske og institutionelle baggrund. 
  • Redegøre for videnskabelige processer generelt og i de matematiske fag gennem hele spektret fra grundforskning over anvendelsesorienteret og forskning til innovation. 
  • Redegøre for normer for god videnskabelig praksis både generelt og i forhold til de matematiske fag. 

I kurset benyttes følgende undervisningsformer:
- Forelæsninger
- Øvelsestimer i mindre hold
- Arbejde i grupper uden supervision.
Derudover forventes den studerende at benytte en væsentlig del af sin tid på selvstændig forberedelse, specielt for at tilegne sig kursets pensum.

Undervisningsmaterialet vil bestå af en grundbog samt et kompendium bestående af en række artikler og mindre boguddrag. 

1 års studier på bacheloruddanenlsen i matematik eller tilsvarende

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv

De studerende får mundtligt feedback på det mundtlige gruppeoplæg og skriftlig og kollektiv feedback på de to individuelle, skriftlige afleveringsopgaver.

ECTS
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 4 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Den skriftlige stedprøve består af et opgavesæt med to dele: en bunden essay-opgave suppleret med et antal korte spørgsmål til kursets pensum. De studerende vil en uge inden eksamen få udleveret en ukendt tekst, der skal behandles i essay-delen af eksamen. Prøven vurderes som et samlet hele. Den skriftlige stedprøve er en ITX-eksamen.
Eksamensforudsætninger

For at blive indstillet til eksamen er det et krav, at man med sin gruppe har afholdt og bestået et mundtligt oplæg ved øvelsestimerne, og at man individuelt har fået godkendt de to stillede afleveringsopgaver.

Hjælpemidler
Skriftlige hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Samme som ordinær eksamen.

Hvis eksamensforudsætningen om godkendelse af to stillede afleveringsopgaver ikke er opfyldt skal opgaverne revideres og genafleveres.

Hvis eksamensforudsætningen om beståelse af mundtligt oplæg ikke er opfyldt skal der afleveres en ekstra opgave i et emne defineret af den kursusansvarlige. 

Opgaverne skal være afleveret senest 4 uger før reeksamen og godkendt senest 3 uger før reeksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen

 

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 133
  • Praktiske øvelser
  • 21
  • Projektarbejde
  • 20
  • Eksamen
  • 4
  • Total
  • 206

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
NNDB12002U
ECTS
7,5 ECTS
Niveau
Bachelor
Varighed

1 blok

Placering
Blok 3
Skemagruppe
B
Kapacitet
Ingen begrænsning – medmindre du tilmelder dig i eftertilmeldingsperioden (BA og KA) eller som merit- eller enkeltfagsstuderende.
Studienævn
Studienævn for Matematik og Datalogi
Udbydende institut
  • Institut for Naturfagenes Didaktik
Udbydende fakultet
  • Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
  • Mikkel Willum Johansen   (3-7c86794f787d733d7a843d737a)
Gemt den 23-02-2026

Er du BA- eller KA-studerende?

Er du bachelor- eller kandidat-studerende, så find dette kursus i kursusbasen for studerende:

Kursusinformation for indskrevne studerende