TYS BASF: Tysk kulturhistorie fra Oplysningstiden til 1945

I dette kursus oparbejdes forståelse af centrale udviklingslinjer i perioden fra Oplysningstiden i 1700-tallet til 1945. Denne periode omfatter det, som Hobsbawm har kaldt det ’lange 19. århundrede’ – buen mellem den Franske Revolution og Første Verdenskrigs ’urkatastrofe’ – plus det første tyske demokrati i Weimarrepublikken samt Nationalsocialismen. Dette tidsrum rummer en indre sammenhæng, som bl.a. har at gøre med nogle af de problemstillinger, der allerede er blevet berørt i intro-kurset på 1. semester, nemlig nationsdannelse og demokratisering, men også nazisternes ’civilisationsbrud’. Denne periode skal dels præsenteres fra et historievidenskabeligt perspektiv, dels ud fra litterære tekster fra forskellige perioder inden for hovedperioden, idet litteraturen betragtes som et refleksionsmedium, der ikke så meget afspejler, men i fortættet form reflekterer en række af de problemstillinger, som de historiske processer medfører. Gennem kurset uddybes således også den metodiske forståelse af, hvad hhv. historie- og litteraturfaglige tilgange kan bidrage med til at belyse sammenhængen mellem den politiske, kultur-, social-, religions-, idé- og litteraturhistoriske udvikling i udvalgte centrale problemstillinger i den tyske kulturhistorie. I kurset vil vi også ind imellem tematisere, hvordan udviklingslinjerne i tysk kulturhistorie forholder sig til resten af den vestlige verden – med henvisning til det samtidige, fælles ’Engerom-fag’, som vil føre nogle af perspektiverne (fx vedrørende nationsdannelse, forholdet mellem stat og individ og forholdet til ’de andre’) ud i et europæisk og globalt perspektiv.