HELGA. Antisemitismestudier. Historiske erfaringer og aktuelle udfordringer

Siden Hamas’ terrorangreb på Israel i 2023 og den efterfølgende krig i Gaza, fylder fænomenet antisemitisme igen meget i den offentlige samtale. Undersøgelser viser, at antisemitisme er stigendeglobalt, såvel som herhjemme, samtidigt er begrebet mere omstridt end nogensinde. Uenigheden er højspændt politisk, og afspejler meget forskellige opfattelser af hvad antisemitisme er, og hvordan det forholder sig til fænomener som racisme og antizionisme. Også forskerne er uenige, og det skyldes også, at
fænomenet kan studeres på meget forskellige måder: Man kan interessere sig for antisemittens intentioner, for jødiske erfaringer, for antisemitismens effekter og for udbredelsen og karakteren af antisemitiske stereotyper og troper. På kurset skal vi diskutere definitioner og forklaringer og afprøve
forskellige analytiske tilgange til antisemitisme. Samtidigt skal vi arbejde med konkret datamateriale i form af bl.a. interviews, Sociale Medier og holdningsundersøgelser. Antisemitisme studier er et flerfagligt forskningsfelt, som giver mulighed for arbejde med teori og metoder fra en lang række fag, mens det omvendt er svært at opdrive en antisemitismeforsker, som ikke også arbejder med et historisk perspektiv.

Forklaringen er, at fjendtligheden over for jøder har forandret sig over tid og tilpasset sig nye sociale, kulturelle og politiske vilkår. Det gælder også sprogligt, hvorfor kendskab til kontekst er afgørende for, at man kan afkode det antisemitiske indhold.


OBS:
"Forskningsområde" indgår som en integreret del af:

- Metode 1: Feltarkæologi med forskningsområde (studerende på Forhistorisk og Klassisk Arkæologi)

- Klassisk filologi: historie og metode med forskningsområde (Græsk- og Latinstuderende)

- Område 3: historieformidling med formidlingsteori og forskningsområde (Historiestuderende)