HELGA. Statistikken i samfundet, samfundet i statistikken

Der er statistik alle vegne. Statistik præger de måder, vi forstår os selv, hinanden og samfundet på, og afgør ofte, hvad der er virkeligt og uvirkeligt, sandt og falsk. Statistikken er det moderne samfunds konstitutive vidensform.
Kurset dykker ned i statistikkens mangefacetterede historie. Det undersøger statistikkens samfundsmæssige betydning, herunder de idéer, opfattelser og fænomener, som statistikken er et produkt af og har medvirket til at
skabe. Gennem læsning og diskussion af en række nøgletekster fra det videns- og teknologihistoriske felt vil vi se nærmere på betydningen af forskellige former for statistik, heriblandt folketællinger, forbrugerundersøgelser og meningsmålinger, op gennem det 19. og 20. århundrede.
Vi vil undersøge, hvordan statistik har formet idéer om befolkningen, folket, nationen, forbrugerne, den offentlige mening, race, etnicitet, klasse, normalitet og afvigelse. Undervejs vil vi desuden komme ind på statistikkens
sammenhæng med idéer om objektivitet, autoritet og repræsentativitet og dens betydning for demokratiets, kolonialismens, kapitalismens og den moderne (velfærds)stats udvikling.

Kurset behandler forskellige geografiske kontekster gennem en række nedslag i det 19. og 20. århundrede. Det arbejder med en kombination af idé-, videns-, teknologi- og kulturhistoriske tilgange.


OBS:
"Forskningsområde" indgår som en integreret del af:

- Kulturanalyse med forskningsormåde (studerende på Etnologi)

- Metode 1: Feltarkæologi med forskningsområde (studerende på Forhistorisk og Klassisk Arkæologi)

- Klassisk filologi: historie og metode med forskningsområde (Græsk- og Latinstuderende)

- Område 3: historieformidling med formidlingsteori og forskningsområde (Historiestuderende)