HELGA Platon og det athenske demokrati

Det er en velkendt ironi, at det antikke athenske demokrati, som hyldes i dag som forløberen for vores eget, kun havde meget få forsvarere blandt samtidens fremtrædende intellektuelle. Mindre velkendt er det, at det ofte netop var i arbejdet med at definere sig selv i kritisk distance til det demokratiske samfund, at modstanderne fandt deres litterære stemme og udviklede deres intellektuelle udblik. I kurset skal vi kigge nærmere på én af demokratiets mest hårdnakkede men også mest reflekterede kritikere, filosoffen Platon (427–347 f.Kr.), der selv var athensk borger. Platons kritik af sit samtidige Athen vidner om et oprigtigt forsøg på at forstå og begrebsliggøre en politisk og social virkelighed, som han anså som grundlæggende forfejlet. Nogle forskere har sågar hævdet, at Platons indflydelsesrige tanker om virkelighed og erkendelse (den såkaldte ’idelære’) bedst kan forstås som en slags filosofisk reaktion på hans erfaringer med demokratiet, dets værdier og dets grundantagelser.

I kurset vil vi undersøge denne påstand med udgangspunkt i en række forskellige aspekter af Platons demokratikritik. Undersøgelsen har både en historisk og en filosofihistorisk komponent. Ved læsning af udvalgte historiske kilder og moderne forskningslitteratur vil vi danne os en ide om, hvordan det antikke athenske demokrati fungerede, både som styreform og som ideologi. Sideløbende vil vi med udgangspunkt i længere uddrag fra Platons dialoger kigge nærmere på, hvordan han tager filosofisk livtag med demokratiet og dets selvforståelse:

• Hvad er et demokratia? Hvad vil det sige, at folket (demos) har magten (kratos)?
• Hvad er demokratisk frihed – og er det den eneste form for frihed?
• Hvad er forholdet mellem retorik, erkendelse og ekspertise?
• Er demokratiet en særligt lovlydig styreform? Eller er idealer om ’retsstat’ og ’forfatning’ snarere udtryk demokratikritisk tænkning?
• Hvordan afspejler og understøtter byrummets indretning den demokratiske styreform?

Den personlige og selvbiografiske dimension af Platons forhold til demokratiet vil også blive behandlet. Sokrates var Platons ven og læremester, og hans dødsdom ved en athensk folkedomstol i 399 f.Kr. er som bekendt emnet for en række ’tidlige’ dialoger (Euthyfron, Forsvarstalen, Kriton og Phaidon). Men Sokrates-figuren spiller også en nøglerolle i senere dialoger som Theaitetos og Statsmanden, hvor den tjener til at stille skarpt på demokratiets blinde vinkler – og måske også på nogle af dets styrker.

Kurset vil være af interesse for alle studerende med interesse for antikkens samfund, politik og filosofi. Platon er en helt central forfatter i gymnasieskolens oldtidskundskabsundervisning (foruden i græsk og filosofi), og kurset vil give fremtidige undervisere et nyttigt overblik over hans forfatterskab, filosofi og historiske kontekst.

Seminarundervisningen vil veksle mellem fælles nærlæsning og diskussion, mindre gruppeøvelser, og kortere forelæsninger. Alle originaltekster læses i dansk eller engelsk oversættelse. Forskningslitteraturen vil typisk være på engelsk.

OBS:

Forskningsområde indgår som en integreret del af:

• Forhistorisk Arkæologisk metode 3: kritik og formidling  (Forhistorisk arkæologistuderende, 4.semester)
• Klassisk arkæologi: kulturmøde (Klassisk arkæologistuderende, 4. semester)
• Sprogkundskab (Græsk- og Latinstuderende, 6. semester)
• Global history (Historiestuderende, 4. semester)