RET, Den retoriske tradition
Kursusindhold
Vi skal undersøge, hvordan retorisk teori udviklede sig fra sofisterne, Platon og Aristoteles i Athen over Cicero og Quintilian i Rom og frem til slutningen af det 19. årh., hvor Nietzsche kunne bruge den antikke retorik i sit opgør med samtidig filosofi. Vi læser eksempelvis Augustin og Dante fra middelalderen og Erasmus fra renæssancen samt Vico og Dumarsais fra oplysningstiden. Formålet er at vise, hvordan denne retoriske teori både har en lang række faste elementer og bygger på et sprogsyn, der gør det muligt at fungere som en vigtig diskurs i mange forskellige samfundstyper. Den retoriske teori er primær men der vil også blive inddraget retoriske tekster (primært taler, lejlighedspoesi og persuasiv prosa, f.eks. manifester). Vi skal desuden læse en række kritiske artikler, der aktualiserer traditionen i forhold til moderne retorisk teori og humanistiske teorier generelt.
Kurset giver dermed et overblik over de lange linjer i retorikkens historie og en uddybende gennemgang af udvalgte temaer, såsom: retorikkens natur/ontologi; retorik og pædagogik; retorik som performativ sprogteori; retorisk medborgerskab og dydsetik; køn, sprog og magt.
De studerende opnår viden om den klassiske retoriks egenart og dens betydning for senere perioders udviklinger og transformationer. De vil kunne redegøre for retoriske teorier som de udvikles hos græsk-romerske og senere forfattere. Desuden vil de kunne reflektere over retorikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning og dens pædagogiske ressourcer, under inddragelse af nutidig sekundærlitteratur.
The rhetorical tradition
Kandidatuddannelsen i retorik 2019
Kandidattilvalg i retorik 2019
Kandidatdelen af sidefaget i retorik 2019
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om og forståelse af
- den retoriske tradition belyst ved centrale forfattere og tekster og aktuelle forskningsbidrag.
- den retoriske traditions udvikling fra antikken og frem til ca. 1900.
- retorikkens rolle i skole og uddannelse.
- retorikken som dannelsestænkning.
- den klassiske retoriks betydning for senere perioders udviklinger, transformationer og kritik.
Færdigheder i
- fremstille retoriske begreber som de udvikles hos græsk-romerske og senere forfattere.
- redegøre for og reflektere over retorikkens kulturelle og samfundsmæssige funktion og betydning..
- reflektere over de pædagogiske potentialer i den retoriske tradition.
- nærlæse og diskutere en eller flere teoretiske tekster fra den retoriske tradition under inddragelse af moderne sekundærlitteratur.
Kompetencer til at
- selvstændigt, dækkende og kritisk redegøre for retoriske teorier fra den græsk-romerske antik.
- analysere og vurdere taler og andre retoriske tekster ud fra traditionens teorier og begreber
- trække på indsigterne i den retoriske tradition i forbindelse med andre retorikfaglige problemstillinger og i de øvrige moduler på studiet.
- aktualisere retorikkens pædagogiske ressourcer.
Undervisningsformen er en kombination af forelæsning og diskussion og forudsætter aktiv deltagelse i form af nærlæsning af pensumtekster, mundtlige oplæg, diskussionsdeltagelse, udarbejdelse af arbejdspapirer m.v..
Der er ikke en grundbog, men der læses udvalgte kapitler fra Thomas Conleys Rhetoric in the European Tradition (1994) og fra Christian Kock, Ordets magt. Retorisk teori der holder (2012). Desuden skal vi læse uddrag fra: Pernot, Laurent: Rhetoric in Antiquity. Catholic University of America Press. 2005 (online på kb.dk)
I er selv ansvarlige for at have et eksemplar af Aristoteles' Retorik og af Platons Phaidros. Den sidste skal være i den nye oversættelse, der står i Platons samlede værker i ny oversættelse, bind II, udgivet af J. Mejer og G. Tortzen. Gyldendal 2010, s. 385-462 (denne relativt nye oversættelse er på alle biblioteker, også på MEF).
I skal desuden læse Ciceros Om taleren i denne danske oversættelse:
http://www.universitypress.dk/shop/m-tullius-cicero-1196p.html
De fleste antikke tekster er oversat i Loeb Classical Text Series (der også giver den græske/latinske tekst); hele serien af udgivelser er tilgængelig på kb.dk.
Kendskab til grundlæggende historisk periodisering (græsk antik,
romersk antik, middelalder, renæssance, barok, oplysningstid).
Vi læser fortrinsvis tekster på dansk og engelsk. Der forudsættes
kendskab til retorikhistoriens perioder og væsentligste navne
svarende til kapitlet ”Den retoriske tradition” (af Hanne Roer) i
Retorik. Teori og praksis. Samfundslitteratur 2009
Selvbetjeningen på KUnet
Gæstestuderende udenfor KU og KU-studerende udenfor Humaniora:
- ECTS
- 15 ECTS
- Prøveform
-
Mundtlig prøve, 30 minutter.
- Prøveformsdetaljer
- Bunden mundtlig prøve med forberedelse.
Varighed: 30 minutter inklusive votering. Der gives 30 minutters forberedelse.
Prøven kan kun aflægges individuelt.
Eksaminanden trækker ved forberedelsens begyndelse et spørgsmål blandt flere mulige stillet af eksaminator inden for pensum. Efter forberedelsen starter den studerende med en sagsfremstilling på 12-15 minutter, hvorefter eksaminator og eksaminand indgår i en dialog med udgangspunkt i eksaminandens sagsfremstilling og pensumopgivelser. Eksaminanden skal selv medbringe pensumteksterne til brug i forberedelsen. Sagsfremstillingen ved selve eksaminationen skal være en fri fremstilling primært ud fra notater udfærdiget i forberedelsestiden og eventuelt med korte nedslag i den eller de pensumtekster, der eksamineres i. - Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
I overensstemmelse med god akademisk praksis, herunder principper om selvstændighed og transparens, må ingen tekststykker genereret af AI indlemmes direkte i opgaver, oplæg eller øvelser, hverken i semestrets løb eller til eksamen.
Al anden brug af GAI i arbejds- eller skriveprocessen skal specificeres kort og begrundes fagligt. I skriftlige opgaver og øvelser gøres dette i et appendiks (op til 1 ns). Dette appendiks tæller ikke med i normalsideberegningen.
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
- Eksamensperiode
-
Se Eksamensoversigt under ”find tid og sted”. Oversigten offentliggøres før semesterstart.
- Reeksamen
-
Samme som ordinære prøve
Kriterier for bedømmelse
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 56
- Forberedelse (anslået)
- 353,5
- Total
- 409,5
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- HRTK03641U
- ECTS
- 15 ECTS
- Niveau
- Kandidat
Kandidat tilvalgKandidatsidefag
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
-
Se skemalink.
- Studienævn
- Studienævn for Kommunikation
Udbydende institut
- Institut for Kommunikation
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
- Hanne Roer (4-76736976446c7971326f7932686f)
Underviser
Hanne Roer
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende