Musikhistorie og analyse 2

Efter endt kursus kan den studerende demonstrere:

Viden om og forståelse af

• En række musikhistoriske emner med særlig fokus på tiden efter 1900
• Et grundlæggende musikteoretisk begrebsapparat, som er relevant for analysen af musik efter 1900.

Færdigheder i at

• Gennemføre historiserende og kontekstualiserende læsninger af musik, der indgår i det 20. og 21. århundredes musikliv
• Læse forskellige typer musikhistoriske fremstillinger, med forståelse for deres forskellige metodiske og teoretiske udgangspunkter og/eller kritiske dagsordner – for eksempel som angår nationale, vestlige/ikke-vestlige, globale, eller postkoloniale kontekster, forholdet mellem høj- og lavkultur, værk og performance, køn, race, klasse eller andre for musikhistorieskrivningen væsentlige spørgsmål.
• Arbejde metodisk reflekteret med konkrete musikhistoriske kilder
• Analysere musik fra det 20. og 21. århundrede, herunder populærmusik, med anvendelse af relevante musikanalytiske og musikteoretiske terminologier.
• Skelne mellem alternative musikteoretiske forståelser af samme musikstykke, for eksempel hvad angår harmonik, frase og form.

Kompetencer til at

• Indhente og videreformidle viden om konkrete musikhistoriske sagsforhold
• Relatere viden om musikhistoriske sagsforhold til vigtige kritiske dagsordner i musikhistorieskrivningen og humanistiske videnskaber generelt i det 20. og 21. århundrede.
• Anlægge forskellige analytiske og musikteoretiske perspektiver på musik i forskellige genrer og stilarter, herunder i populærmusik og anden ny musik fra det 20. og 21. århundrede

Vurdere relevansen af forskellige analytiske perspektiver og musikteoretiske terminologier i forhold til den konkrete analysegenstand