Moderne klutur: Energi, ekstraktion og billedpolitik: filmkunst fra den planetære mines frontlinjer.

Kampen om klodens energiressourcer er spidset til. Denne gang er det ikke kun fossile brændsler, som stormagterne strides om, det er også kritiske mineraler. Uden dem, ingen teknologisk udvikling. Mineralerne er uundværlige for den såkaldt “grønne” omstillings bilbatterier og solceller, osv.; og i det geopolitiske kapløb om ny militærteknologi som droner og satellitter, er mineralerne også stærkt eftertragtede. Sølvpriserne er på himmelflugt, kobber er blevet en mangelvare, og i den grønlandske og ukrainske undergrund er de sjældne jordarter centrum for en højspændt magtkamp.

Denne “nye” form for energi er lige så opfyldt af drømme om klimaforandring, som den er af kolonial vold og miljøødelæggelser. Selvom ekstraktionen af kritiske mineraler primært finder sted i det Globale Syd, kan den ikke længere afgrænses til bestemte landområder: minens geografi er udvidet. Forsyningskæder slynger sig i så komplekse logistiknetværk, at det er umuligt at sige, hvor minen begynder og slutter. Og lige så konkret de enkelte mineraler er for dem, der graver dem op af jorden, lige så abstrakte og skjulte fremstår de for forbrugerne af den teknologi, som de understøtter. De transporteres fra klodens undergrund til markedets undergrund – usynlige, men allestedsnærværende.

Dette kursus tilbyder en introduktion til æstetiske energistudier. Gennem nærlæsninger og diskussioner af aktuel kulturforskning – fx Susan Schupplis begreb om ’det materielle vidne’, Alberto Toscanos repræsentationskritik af det menneskeskabte landskab, eller Siobhan Angus ’fotomineralisme’ – undersøger vi forskellige teoretiske indfaldsveje til at belyse forholdet mellem energi, visualitet og geopolitik. Vi underunder forskellige billederformers fremstilling af den planetære minedrift, og spørger fx, helt enkelt, hvordan en forsyningskæde ser ud? Eller hvordan håndterer samtidskunsten mineralernes usynlige allestedsnærvær? Hvordan indfange energiressourcernes volatile logistik uden hvilken smartphones ikke kan produceres?

En af de kunstarter hvor den kritiske energi især spiller en rolle, er i den eksperimentelle dokumentarfilm og i billedkunsten. Dels har ekstraktion været et nærværende motiv på store kunstfestivaller de seneste 15-20 år (32. São Paulo Biennial, documenta fifteen, the 12. Berlin Biennale), dels er film- og videokunst en højteknologisk, energikrævende kunstform. Derfor er det især levende billeder, vi beskæftiger os med. Vi skal se og diskutere værker af Harun Farocki, Marwa Arsenios, The Otolith Group, Bodil Furu, Peter Nestler, Ana Vaz og Allan Sekula m.fl.

Metodisk set, har kurset en case-baseret tilgang. Fra gang til gang zoomer vi ind på et presserende aspekt af kritisk energi gennem emner som: Ekstraktionszoner og minedriftens kolonialisme, logistikæstetik, ekstraktion og planetaritet, digital energimaterialisme og mineraler på markedet. Kursets ambition er at udstyre de studerende med kritisk-teoretiske redskaber og analytiske tilgange til energi og ekstraktion som et kunst- og kulturstudie. De studerende vil blive præsenteret for forskellige metoder – fx efterforskningsæstetik, billedmaterialistisk metode, montage – til at samtænke visualitet og samfundsforhold, og samtidig styrke deres evne til at selvstændigt at undersøge billeders rolle i energistudier. Desuden vil de blive inviteret til selv at præsentere relevante interessefelter og værker gennem oplæg, gruppearbejde og afsluttende opgave.