Moderne kultur: Kulturhistorie - Rum til tiden - Walter Benjamin
Kursusindhold
Dette emnekursus i kulturhistorie inviterer jer med på en aktiv materialeindsamling. Alskens materialer om storbyrum og urban kultur bringes i spil, udvælges og sammenstilles med henblik på kulturhistorisk analyse af ”Rum til tiden”. Ude og inde, offentligt og privat hænger sammen i moderne bykultur. Men hvordan? Filosoffen Michel Foucault, kritikeren Walter Benjamin og historikeren Michelle Perrot inspirerer og viser nye retninger.
Indsamling, anordning og tolkning af materialerne er op til jer. Fællestemaet “Urbane bænke – møbler og passagesteder” kan danne afsæt for både opgaver og et samlende forsknings- og formidlingsprojekt.
Problemstilling
Filosoffen Michel Foucault hævder i essayet ”Andre rum” (1984), at det 20. århundrede er blevet rummets århundrede. Især peger han på visse anderledes steder (’des espaces autres’), som fortætter og udfordrer verden. Et tilsvarende blik for særlige storbysteder finder man hos Walter Benjamin (1892-1940), ikke mindst i Passageværket, som er Benjamins tværfaglige forskningsprojekt, udført for 1930’ernes frankfurterskole (bog 1982, dansk 2007).
Benjamin fokuserer på det moderne Paris, herunder på storbyens glasoverdækkede passager. Tanken er, at passager og andre urbane rum bliver et mikrokosmos for moderne kultur. Gennem kulturhistorisk udforskning kan sådanne steder fremme et kritisk erindringsarbejde, forestiller Benjamin sig. Derfor samler han kulturhistorisk materiale – ikke bare om passager, men om alt fra mode til litteratur, fra barrikader til privathjem, fra gadeliv til historiefilosofi. Materialet anbringer han i tematiske tekstsamlinger, der rummer både citater fra andre og hans egne formuleringer.
Passageværkets kapitler minder på flere punkter om de to materialesamlinger, I som studerende (gerne i grupper) frembringer i løbet af kursets ti uger (4-6 sider pr. stud. pr. materialesamling; + 50% pr. ekstra studerende).
Benjamins kapitel om den moderne samler kan perspektivere arbejdet med at indsamle materialer og sætte dem sammen. Målet med jeres materialesamlinger er dog ikke en privatsamling, men at I ved vejs ende kan gennemføre en kulturhistorisk analyse (under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse: en ugeopgave på 11-14 normalsider).
Passsageværket af Benjamin er et work-in-progress, som kurset bringer ind i vores egen tid.
Kursusresumé
Indledningsvis (uge 1) hjælper Michel Foucault os med at forstå rummets status i samtiden og de særlige steders rolle i arbejdet med at skrive kulturhistorie. Foucaults tanker leverer en nøgle til indsigt i ”los indignados” – bevægelsen af oprørte unge, der i 2011 bosætter sig på Puerta del Sol, den centrale plads i Madrid, lige før ”Occupy Wall Street”.
På dette grundlag kan vi kaste et første blik (uge 2) ind i Benjamins Passageværk, hvor fragmentet og de fragmentariske kræfter i moderne kultur udgør betingelserne for såvel kulturhistorie som erindringsarbejde.
Kurset falder herefter i to halvdele, en til hver af jeres materialesamlinger. Første del (uge 3-5) fokuserer på offentligt tilgængelige passagerum. Anden del (fra uge 6) udforsker urbane interiører af privat karakter.
Første del om de urbane passagerum byder indenfor i Benjamins grundlæggende tekstsamling om passagerne. Hertil kommer forfattere (Louis Aragon, Julio Cortázar, J. F. Geist), som i skøn- og faglitteratur omsætter passagerum til tekst. Byen selv er en slags tekst; vi udvælger relevante passagerum i København, tager på ekskursion for at læse og passere gennem dem.
Anden del om metropolitane interiører rykker ind i de nære rum, der forbindes med ”hjem”. Vi besøger Klunkehjemmet og Davids Samling; hjemmene perspektiveres af Benjamins kapitler om interiør og om samleren. Andre teksttyper trænger sig på: fra mentalitets- og privatlivshistorie (historikeren Michelle Perrot, f. 1928) via fotografi (Eugène Atget, Molly Nesbit) til litteratur (Georges Perec, Lilian Munk Rösing) og arkitektur (Arshia Eghbali), alle med interiører i fokus, til sidst måske også jeres boliger som studerende.
Kursusoversigt
Indgang: Rum og kulturhistorie – Foucault & Benjamin
1. Om at indramme:
Andre rum og stedsanalyse – Michel Foucault
2. Om at fokusere:
Passagerne og fragmentet – Walter Benjamin
Del I. Offentlige passagerum og byens liv
3. Om at læse:
Benjamins optegnelser ”A: Passager, magasins de nouveautés, calicots”
4. Om at betragte:
københavnske passagerum – ekskursion
5. Om at forme:
passagerne i litteratur og film – Aragon, Queneau, Malle
Del II. Private interiører og byens andet liv
6. Om at besøge:
borgerhjem på museum – Klunkehjemmet og Davids Samling –
ekskursion
7. Om at historisere:
Benjamins interiører og Michelle Perrots værelser
8. Om at samle:
Atgets interiørfotografier
9. Om at erindre:
litterære værelser fra Perec til Rösing
Udgang
10. Om at omforme:
fra materialesamling til historisk udlægning
Timely Spaces – Walter Benjamin’s Arcades Project
Efter endt kursus kan den studerende demonstrere:
Viden om og forståelse af
- et eller flere emner inden for den moderne kulturs historie og/eller
samtidskulturen baseret på relevant, international forskning.
- historiografi med vægt på relevante kulturvidenskabelige teorier og metoder, som er relevante for en kulturhistorisk undersøgelse af dette emne.
Færdigheder i at
- identificere og afgrænse en specifik kulturhistorisk problemstilling.
- identificere og opsøge analysemateriale (kunstværker, kulturelle objekter og/eller historiske kilder af anden karakter) og vurdere deres relevans og brugbarhed i arbejdet med at belyse denne problemstilling.
- anvende kulturvidenskabelige teorier og metoder til at analysere kulturfænomener i deres historiske og samtidige kontekster
- udvikle og reflektere kritisk over egen metodemæssige tilgang til stoffet, herunder principperne og problemerne i den kontekstualiserende analyse og egen inddragelse af faglitteratur.
Kompetencer til at
- formulere og udføre en undersøgelse af kulturhistoriske og/eller samtidshistoriske forhold og udviklinger på tværs af kulturer, kunstarter og sprogområder.
- at arbejde selvstændigt og sammen med andre om at løse konkrete, faglige opgaver.
at formidle en større undersøgelse af en faglig problemstilling klart og velstruktureret.
Der udbydes et grundforløb, der suppleres af et eller flere emneforløb. Undervisningen veksler mellem forelæsninger i plenum og analytisk arbejde i mindre grupper, herunder med materialesamlinger.
900-1000 normalsider, heraf 300-400 for den første del af kurset, som fast-
lægges af underviser og cirka 600 for den anden del af kurset, heraf fastlægger den studerende selv cirka 300 sider.
Det vil være en god idé at anskaffe Passageværket af Walter Benjamin på dansk, tysk eller engelsk. Men tekster og materialer, som direkte anvendes i forberedelse og undervisning, bliver så vidt muligt tilgængelige som pdf’er for holdets studerende.
- ECTS
- 15 ECTS
- Prøveform
-
Hjemmeopgave , 2 normalsiderAndet, materialesamlling, 3 normalsiderAndet, materialesamling, 3 siderHjemmeopgave , 12 normalsider, 7 dages varighed
- Prøveformsdetaljer
- I materialesamlingerne præsenterer, kommenterer og sammenfatter
den studerende tekster eller kulturelt materiale af ikke-tekstlig
karakter, som er resultatet af en researchopgave. Materialet
fungerer som analysegenstand i den afsluttende bundne hjemmeopgave
og ikke som teoretisk grundlag. Det udvalgte materiale skal gøres
tilgængeligt for eksaminator.
Afleveringsfrister for materialesamlinger med henblik på feedback i undervisningen fastsættes af underviser.
Eksamensspørgsmålet til den bundne hjemmeopgave tager udgangspunkt i én af de to materialesamlinger.
De 4 prøvebegivenheder tæller hhv. 20, 20, 20 og 40 % i bedømmelsen.
Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt.
Eksaminationssprog: Dansk, eller engelsk. - Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
For regler om generativ kunstig intelligens, se Studieinformation.
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Censurform: Intern ved én bedømmer
- Reeksamen
-
Bunden hjemmeopgave, 16-20 normalsider. der gives 7 dage til bedømmelsen. Eksamensspørgsmålet tager udgangspunkt i en kilde eller et værk valgt af eksaminator. Opgaven består af to dele: En materialesamling på 4 sider bygget op omkring kilden/værket og en opgave på 12-16 sider, der besvarer eksamensspørgsmålet med basis i materialesamlingen.
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelse
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 0
- Total
- 0
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- HMKK03692U
- ECTS
- 15 ECTS
- Niveau
- Kandidat
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Forår
- Studienævn
- Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab
Udbydende institut
- Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
- Henrik Reeh (4-7a6d6d7048707d7536737d366c73)
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende