Moderne Kultur/Kulturpolitik - Teori, metode og analyse

Dette kursus giver en introduktion til det kulturpolitiske felt og er den første undervisningsdel af det kulturpolitiske modul. På kurset får de studerende indsigt i kulturpolitikkens forskellige problemstillinger, og hvordan disse forholder sig til kulturproduktion og kulturforbrug. Vigtige teoretiske tilgange bliver gennemgået, hvor fokus især vil være på begreber som offentlighed, ’governmentality’, magt, diskursive formationer, kontrolsamfund, nationalisme, kulturindustri og oplevelsesøkonomi. Blandt forskere, der udvikler disse begreber, er Judith Butler, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Gilles Deleuze, Sara Ahmed, Kate Oakley, Anthony Smith, Evelyn Ruppert, Chantal Mouffe, Theodor Adorno, Jose van Dijck og David Hesmondhalgh.

Kurset arbejder løbende med diverse casestudier og introducerer vigtige metoder inden for det kulturpolitiske felt. Metoder, der introduceres og anvendes, er dokumentanalyse, kritisk diskursanalyse, kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, kvalitativ indholdsanalyse og observationer. De cases og temaer, som kurset fokuserer på, er f.eks. konstruktion af ’kanoner’, kommuners kulturpolitik, den kulturpolitiske redegørelse, EU's kulturpolitik, public service, medieaftaler, kulturinstitutioner, ’den nordiske kulturmodel’, kulturens kvantificering og kulturel deltagelse. 

Målet med kurset er at give de studerende redskaber til at forske inden for det kulturpolitiske felt. I denne sammenhæng vil relationerne mellem teori, metodisk design og analyse blive fremhævet og anvendt på forskellige kulturpolitiske cases. 

Kurset er opdelt i tre dele:
•    Første del fokuserer på introduktion til kurset og det kulturpolitiske område. Introduktionen bygger på læsning og diskussion af de første tre kapitler i David Bells og Kate Oakleys bog Cultural Policy med særligt fokus på ”kulturpolitikkens kultur” og ”kulturpolitikkens politik”. Derudover vil centrale definitionstekster blive læst og relateret til den nordiske kulturmodel, samt tekster om kulturpolitik, klasse, køn og race.

•    Anden del fokuserer på mere dybdegående forståelse af teoretiske pointer for at give en relevant teoretisk ramme for studiet af kulturpolitik. Der er bl.a. fokus på begrebsmæssige forståelser af offentlighed og den offentlige sfære, ’governmentality’, ’radikalt demokrati’, kontrolsamfund, nationalisme, kulturindustri, oplevelsesøkonomi, platformssamfund og den indvirkning kunstig intelligens har på kulturproduktion. Sideløbende med diskussioner af disse teorier vil forskellige nationale og internationale kulturpolitikker og cases blive introduceret og analyseret.

•    Tredje del består af en heldags teori- og metodeworkshop, hvor de studerende arbejder teoretisk og metodisk med konkrete kulturpolitiske cases.