Litteraturvidenskab: Kulturteori og -analyse

Kurset i kulturteori har til formål at give en nuanceret indføring i væsentlige nyere retninger inden for såvel klassisk som nyere kulturteori. Den præsenterede teori vil dels levere redskaber til kulturanalyse, dels åbne et rum for refleksion over kulturens og kulturteoriens funktion og beskaffenhed i et kapitalistisk samfund. Endvidere vil kulturteoriens historiske udvikling blive behandlet. Undervisningen er tilrettelagt således, at semestret er delt ind i tre overordnede temablokke: kultur, subjektivitet og magt og dis/kontinuiteter. De enkelte undervisningsgange er en præsentation af et af de tre temaer med udgangspunkt i en specifik metode, tradition eller teoretiker. I løbet af semestret ser vi nærmere på kulturteoretikere som Walter Benjamin, Henri Lefebvre, Gilles Deleuze, Antonio Negri, Jacques Rancière, Michel Foucault, Gayatri Spivak og Judith Butler og teorier som cultural studies, kritisk teori, affektteori, feminisme, postkolonial teori og strukturel marxisme.

Vi begynder med en undersøgelse af kultur og kritik, som det har udfoldet sig i efterkrigstiden. Fra kritisk teori over cultural studies og hverdagsteori og til medie- og netværksteori artikuleres forskellige bud på kulturanalysens felt og metoder. Det centrale spørgsmål er, hvordan kulturanalysen er i stand til at opretholde en kritisk distance ikke blot til dens objekter, men også til de samfundsstrukturer, der former det kulturelle felt. I den anden afdeling vil vi se nærmere på subjektivitet som et sted, hvor der sker en kompleks sammenvævning af innovation, kreativitet, befaling og magt. Som den dobbelte betydning af termen subjekt antyder, har ‘subjekt(ivit)et’ at gøre med en form for magt, der undertvinger og underkaster, men også skaber agens. Bevægelsen gennem det teoretiske stof vil blive foretaget med stadigt omdrejningspunkt i spørgsmålet: hvorledes er det muligt at artikulere og skabe modstandsformer i den postmoderne kapitalisme. I den tredje blok, dis/kontinuiteter, vil vi tage fat på hvordan forskellige konceptuelle grænser oprettes og udfordres inden for fire forskellige emner eller discipliner. Nye teoretiske strømninger fødes ikke sjældent som svar på en erfaring af begrænsning i den tilsvarende forståelse af fænomener. Ideen om vores fornuft som noget transparent og afgrænset – hvorfor er den ikke tilstrækkelige? Hvad med det ubeviste? Og med følelser og affekter? Hvordan kan vi forstå hvad et menneske er? Spiller køn, race og kultur måske ind eller findes der et ”rent” menneske – uafhængig af kultur og historie?

Pensum udgøres af en række teoretiske og kulturanalytiske tekster. Kurset består af en forelæsningsrække samt en antal seminarer, hvor de studerende laver oplæg, analyserer tekster og diskuterer kulturteoretiske spørgsmål.