HTEK13031U KA-tilvalg: Nordiske løfter: lighed, omsorg og retfærdighed
Kursusindhold
I den skandinaviske velfærdsmodel ligger et løfte om lighed, omsorg og retfærdighed: om at redistribuere indkomst og overskud, både nationalt og globalt. På kurset undersøger vi, hvordan velfærdsidealer afspejles, forhandles og kritiseres i billedkunst, film og litteratur, i kulturpolitik og hverdagskultur, i følelseskultur og fællesskabsformationer fra 1970erne og frem til i dag i Norden.
Kursets første del tager afsæt i 1970ernes kunst- og kulturproduktion i konteksten af kvindefrigørelse og velfærdsstatslige forestillinger om progressivitet og arbejdsmoral. Vi ser nærmere på arbejderistiske og feministiske agendaer i litteratur, musik og billedkunst, der tematiserer kønnet arbejde, anti-kapitalisme og transgression fra 1970erne og frem til samtidens kunstscene. Med udgangspunkt i kulturelle artefakter, der problematiserer idealer omkring livsformer, arbejde og produktivitet, undersøger vi kunstneriske positioner - knyttet til anti-arbejde, feminisme, queer eller samiske perspektiver - der udforsker alternative tilgange.
I den skandinaviske velfærdsmodel ligger et løfte om lighed, omsorg og retfærdighed: om at redistribuere indkomst og overskud, både nationalt og globalt. På kurset undersøger vi, hvordan velfærdsidealer afspejles, forhandles og kritiseres i billedkunst, film og litteratur, i kulturpolitik og hverdagskultur, i følelseskultur og fællesskabsformationer fra 1970erne og frem til i dag i Norden.
Kursets første del tager afsæt i 1970ernes kunst- og kulturproduktion i konteksten af kvindefrigørelse og velfærdsstatslige forestillinger om progressivitet og arbejdsmoral. Vi ser nærmere på arbejderistiske og feministiske agendaer i litteratur, musik og billedkunst, der tematiserer kønnet arbejde, anti-kapitalisme og transgression fra 1970erne og frem til samtidens kunstscene. Med udgangspunkt i kulturelle artefakter, der problematiserer idealer omkring livsformer, arbejde og produktivitet, undersøger vi kunstneriske positioner - knyttet til anti-arbejde, feminisme, queer eller samiske perspektiver - der udforsker alternative tilgange.
Med afsæt i velfærdsstatens løfter om lighed, omsorg og retfærdighed undersøger kursets anden del oplevelser af ulighed, som de kommer til udtryk i samtidskulturen i Norden. Det kan fx være affekter som (hvid) privilegieskyld og -skam, selvorganisering af prekære kulturarbejdere, kunstneriske svar på strukturel stillegørelse blandt minoriserede positioner, eller inuit forhandlinger af retten til historieskrivning i kalaallit-dansk kulturproduktion.
Med et interdisciplinært pensum bestående af tekster fra affektstudier, kønsstudier, antropologi, feministisk teori, dekoloniale studier, black studies og kritiske race studier klædes kandidatstuderende på til at kunne analysere og formidle udfordringer i samtidskulturen i Norden. Med færdigheder i kontekstualiserende læsninger af realpolitik, offentlige debatter og kulturprodukter vil de studerende kunne sætte fagligt kvalificeret fokus på problematikker, der vedrører velfærd, (u)lighed, det gode arbejdsliv, kønsligestilling, repræsentation, skandinavisk følelseskultur og racialisering.
Master's Elective; Nordic promises: eqality, care, and justice
Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om og forståelse af
- et emne inden for kunst- og kulturvidenskab baseret på den væsentligste forskning om emnet
- problemstillinger, som det valgte emne og den anvendte forskning rejser.
Færdigheder i at
- formulere en faglig relevant problemstilling inden for det valgte emne
- undersøge den valgte problemstilling i dialog med udvalgte forskningsbidrag
- diskutere kunst- og kulturvidenskabelige tilgange samt vurdere deres indbyrdes forhold og deres relevans for den valgte problemstilling og det valgte emne
- præsentere undersøgelsen for fagfæller i en klar skriftlig form og diskutere videnskabelige problemstillinger i overensstemmelse med de krav til akademisk fremstilling, der gælder i den videnskabelige offentlighed.
Kompetencer til at
- tilrettelægge og gennemføre en afgrænset kunst- og kulturvidenskabelig undersøgelse
- tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering inden for det kunst- og kulturvidenskabelige område.
Holdundervisning
1100-1200 ns, heraf mindst 500 ns fagtekster. Den studerende sammensætter selv pensum (gerne ud fra tekster, som er blevet gennemgået i undervisningen).
- ECTS
- 15 ECTS
- Prøveform
-
Andet, 16-20 normalsider
- Prøveformsdetaljer
- Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller
som gruppeprøve (maks. 3 studerende) med individuel bedømmelse.
Hvis flere studerende udarbejder hjemmeopgaven sammen, skal hver
enkelt deltagers bidrag være en afrundet helhed, der er
identificeret og kan be-dømmes for sig. Deltagernes fællesbidrag må
ikke overstige 50 %. Om-fang af hjemmeopgaven ved gruppeprøver er:
24-30 normalsider (2 stu-derende) eller 32-40 normalsider (3
studerende).
Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. - Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
For regler om generativ kunstig intelligens, se Studieinformation.
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Reeksamen
-
Samme som den ordinære
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 0
- Total
- 0
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- HKUK13091U
- ECTS
- 15 ECTS
- Niveau
- Kandidat
Kandidat tilvalg
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Efterår
- Kapacitet
- 40 studerende
- Studienævn
- Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab
Udbydende institut
- Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
- Cecilie Ullerup Schmidt (11-68337a3378686d726e6979456d7a7233707a336970)
Underviser
Cecilie Ullerup Schmidt (tovholder), Nina Cramer, Elise Ligaard, Kristine Ringsager, Devika Sharma, Ellen Suneson,
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende