HIS Demokratiets kilder

Det danske demokrati er i udlandet på mange måder blevet betragtet som en velfungerende idealtilstand: uden korruption, med høj deltagelse, høj folkeligt ejerskab, fri og kvalificeret debat, høj inklusion og høj solidaritet. Men det danske demokrati er ikke ’kommet af sig selv’. Det er blevet til i en stadig dialog med folkelige og sociale bevægelser organiseret omkring ideer, grupper, klasser, særinteresser, sager og enkeltspørgsmål, som krævede en løsning. De sociale bevægelsers indflydelse på demokratiet har derfor været både mobiliserende i den demokratiske participation og dagsordenfastsættende for den danske demokratiske samtale. Forventningerne til demokratiet er blevet så store, at forskere og politikere konstant taler om demokratiets krise.

I undervisningsforløbet vil vi karakterisere udviklingen af den danske demokratiske tradition ved bl.a. at undersøge konkrete sociale bevægelsers udvikling, karakter og ’impact’. I forlængelse heraf vil vi inddrage teorier om sociale bevægelser, virke, dynamik, rekruttering, ressourcemobilisering, aktivitetsrepertoire, medier, politisk dagsordensfastsættelse og beslutningsprocesser. Vi vil løbende arbejde med at stille strategiske og relevante spørgsmål til forskelligt kildemateriale og dermed åbne op for forståelsen af demokratiets vilkår.