FILO, Erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi

Kursusindhold

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori er de filosofiske overvejelser om, hvad viden, begrundelse, evidens i bred forstand er. Et element i kurset vil være nutidige svar på skeptiske udfordringer, særlige eksternalistiske svar og problemerne, der knytter sig til dette. Et andet element fokuserer på konstruktivisme og relativisme, synspunkt som på forskellige måder hævder, at virkeligheden er afhængig af vores begreber, beskrivelsessystemer eller undersøgelsesmetoder. Et tredje emne handler om den sociale karakter af viden og transmission af viden. Modsat traditionen, som har tendens til at se viden som et individuelt anliggende er det dominerende synspunkt, at viden og tilegnelse af viden overvejende afhænger af social transmission. Et fjerde tema er nyere diskussioner i politiske epistemologi, som fokuserer på epistemisk uretfærdighed, bias, og aktiv udvidenhed. 

Bevidsthedsfilosofi

Et af de mest udfordrende problemer i moderne filosofi er sindets forhold til legemet. I mange år har dualismen været den mest fremherskende teori, når det gælder vor forståelse af bevidstheden. Men siden naturvidenskabens stærke fremmarch i den 20 århundrede har man udviklet helt andre teorier om sindet og bevidstheden, som afviser dualismen, og som søger at inkorporere den naturvidenskabelige indsigt i vor forståelse af det mentale. Først bidrog dele af psykologien, siden computervidenskaben, men sidst og ikke mindst neurovidenskaben til at udfordre det dualistiske verdensbillede. Striden har bølget mellem materialistiske og mentalistiske teorier. På kurset vil de vigtigste positioner og argumenter inden for sjæl-legem problemet bliver gennemgået.

Engelsk titel

FILO, Erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i Filosofi, 2019-ordningen

Bachelordelen af sidefaget i Filosofi, 2026-ordningen

Kandidatsidefaget i Filosofi, 2020-ordningen

 

Målbeskrivelse

Bacheloruddannelsen i Filosofi, 2019-ordningen og bachelordelen af sidefaget i Filosofi, 2026-ordningen:

Efter endt kursus kan den studerende demonstrere:
 

Viden om og forståelse af

  • centrale begreber, argumenter og positioner, erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi, herunder emner som forholdet mellem bevidsthed og hjerne, mentale tilstandes indhold, mental kausalitet, perception, intentionalitet, filosofiske teorier om viden, skepticisme, evidens, epistemisk begrundelse og social erkendelsesteori
  • den historiske kontekst for emneområdets begreber, problemer og metoder
  • autoritative redskaber inden for faget i form af bibliografiske søgeredskaber, encyklopædier og leksika, autoritative oversigtsværker og indføringer, samt videnskabelige fora for fagelementets emne.

 

Færdigheder i at

  • redegøre klart og selvstændigt for udvalgte problemstillinger, positioner og argumenter inden for erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi
  • beskrive begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sammenhæng på en præcis og veldokumenteret måde
  • placere erkendelsesteoretiske og bevidsthedsfilosofiske og problemer, metoder og positioner i deres historiske og systematiske sammenhæng
  • anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere, beskrive og diskutere en problemstilling.

 

Kompetencer til at

  • forstå, reflektere over og selvstændigt vurdere komplicerede problemstillinger.
  • bringe perspektiver fra forskellige fagfilosofiske traditioner i dialog med hinanden.

 

Kandidatsidefaget i Filosofi, 2020-ordningen:

Ved prøven kan den studerende demonstrere:


Viden om og forståelse af

  • centrale begreber, argumenter og positioner, erkendelsesteori og be vidsthedsfilosofi, herunder emner som forholdet mellem bevidsthed og hjerne, mentale tilstandes indhold, mental kausalitet, perception, intentionalitet, filosofiske teorier om viden, skepticisme, evidens, epi stemisk begrundelse og social erkendelsesteori
  • den historiske kontekst for emneområdets begreber, problemer og metoder.
  • autoritative redskaber inden for faget i form af bibliografiske søgered skaber, encyklopædier og leksika, autoritative oversigtsværker og indføringer, samt videnskabelige fora for fagelementets emne.
  • en dyberegående forståelse af samtidig forskning inden for mindst et af kursets hovedemner

 

Færdigheder i at

  • redegøre klart og selvstændigt for udvalgte problemstillinger, positio ner og argumenter inden for erkendelsesteori og bevidsthedsfilosofi.
  • beskrive begreber, teorier og argumenter i deres tekstmæssige sam menhæng på en præcis og veldokumenteret måde samt sammenligne disse på tværs af teoretiske positioner, samt at kunne redegøre for de forskellige teoriers styrker og svagheder.
  • placere erkendelsesteoretiske og bevidsthedsfilosofiske og problemer, metoder og positioner i deres historiske og systematiske sammen hæng.
  • anvende bibliografiske søgeredskaber og andre relevante redskaber til at analysere, beskrive og diskutere en problemstilling.
     

Kompetencer i at

  • forstå, reflektere over og selvstændigt vurdere komplicerede pro blemstillinger.
  • bringe perspektiver fra forskellige fagfilosofiske traditioner i dialog med hinanden.

Forelæsning og seminar

Bacheloruddannelsen i Filosofi, 2019-ordningen og bachelordelen af sidefaget i Filosofi, 2026-ordningen:

Underviser opgiver et pensum på 900 normalsider. Heraf er 500 centrale og 400 supplerende.

 

Kandidatsidefaget i Filosofi, 2020-ordningen:

Underviser opgiver et pensum på 1100 normalsider. Heraf er mindst 500 centrale og mindst 400 supplerende.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Prøveformsdetaljer
For detaljer, se studieordningen
Eksamensforudsætninger

Opfylde krav for aktiv undervisningsdeltagelse:

Den aktive undervisningsdeltagelse består af: • Godkendt mindst 5 af de 8 stillede øvelser/opgaver med et omfang på 1½-3 normalsider hver.

 

Bemærk, at prøve ved ikke godkendt aktiv undervisningsdeltagelse er en reeksamen og afvikles således i reeksamenstermin. 

For regler om generativ kunstig intelligens, se Studieinformation. 

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

 

 

 

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelser.

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30 min. inkl. votering. Der gives 30 min. forberedelse.
Prøveformsdetaljer
Bunden mundtlig prøve.

Senest tre uger inden eksaminationen udleverer eksaminator 10-14 spørgsmål. Ved eksamen trækker den studerende et af disse spørgsmål. Der gives 30 minutters forberedelse og 30 minutter til selve eksaminationen. Til eksaminationen må der medbringes noter fra forberedelsen samt max 1. side (per spørgsmål) forberedt hjemmefra.

Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt.
Eksamensforudsætninger

Studerende der følger bachelordelen af sidefaget, 2026-ordningen er ikke underlagt eksamensforudsætningerne. Det anbefales dog, at de deltgaer i øvelser mv.

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt

For regler om generativ kunstig intelligens, se Studieinformation. 

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Samme som den ordinære prøve.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse. 

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 325,5
  • Seminar
  • 28
  • Total
  • 409,5

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
HFIB00801U
ECTS
Se eksamensbeskrivelse
Niveau
Bachelor
Bachelorsidefag
Kandidatsidefag
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Skemagruppe
.
Studienævn
Studienævn for Kommunikation
Udbydende institut
  • Institut for Kommunikation
Udbydende fakultet
  • Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
  • Klemens Kappel   (6-716776766b72466e7b7334717b346a71)
Underviser

Klemens Kappel, Laura Oppi

Gemt den 30-04-2026

Er du BA- eller KA-studerende?

Er du bachelor- eller kandidat-studerende, så find dette kursus i kursusbasen for studerende:

Kursusinformation for indskrevne studerende