DAN; Litteratur og omverden

Kurset undersøger forholdet mellem litteratur og omverden fra en litterær synsvinkel.

Litteraturen er en kunstform, javel, men den er også meget andet. Forestillingen om, at litteraturen eksisterer i sit eget kredsløb og har sig selv som formål er af relativt nyere dato, og det samme er billedet af forfatteren som en professionel kunstner, der alene lever af – og for – sin kunst.

Selv efter at disse forestillinger udviklede sig, har litteraturen været notorisk uren. Den har haft formål hinsides sig selv. Forfattere skriver for at udtrykke sig, men de skriver også af talrige andre grunde. Litteraturen er ikke lukket inde i et æstetisk kredsløb, men er igen og igen blevet brugt til at opnå andre formål; personlige og/eller samfundsmæssige. Det er den ikke nødvendigvis blevet dårligere af.

Kurset beskæftiger sig analytisk og historisk med hvordan litteraturen vender udad. På kurset diskuteres det, hvordan litteraturen reagerer på sin omverden, hvilke formål litteraturen kan have og har haft, og hvad forholdet er imellem litteraturens æstetiske virkemidler og dens praktiske formål.

Den teoretiske ramme om kursets analyser er den moderne genreteoris mangfoldige analyser af hvordan tekster opstår og handler i sociale sammenhænge. Særlig vægt lægges på teorier om genres dynamiske samspil (Anne Freadman), deres handlingsfunktion (Carolyn Miller), deres ideologiske karakter (Amy Devitt, Anthony Paré) samt deres rolle i det offentlige rum (Mary Jo Reiff, Anis Bawarshi). Alle disse bringes i spil i analysen af de litterære værker.