DAN; Sprog og samfund: Sprog, køn og seksualitet

Spørgsmål om køn og seksualitet er blevet centrale omdrejningspunkter i offentlige debatter, kulturelle konflikter og politiske spændinger – både nationalt og globalt. Traditionelle forestillinger om køn eksisterer side om side med nye måder at forstå og leve køn på. Diskussioner om nonbinaritet, tradwives, incels, transpersoner mv. rejser nye såvel som gamle spørgsmål om hvad køn og seksualitet betyder i Danmark i 2020’erne. Kurset giver begreber og analytiske værktøjer til at forstå og undersøge de måder, køn aktualiseres, italesættes og tænkes på i vores samtid.

Sproget spiller en afgørende rolle i disse diskussioner både som et medium for repræsentation i form af fx kønsneutralt sprog, men også som en helt essentiel måde til at konstruere kønnede og seksuelle betydninger. Ved at analysere sproglige praksisser i medier, institutioner, hverdagsinteraktion og digitale rum giver kurset redskaber til at forstå, hvordan køn og seksualitet sammenvæves med bredere samfundstendenser som polarisering, normkritik og identitetspolitik, og hvordan sådanne forbindelser helt konkret skabes og udtrykkes sprogligt. Vi vil beskæftige os både med magthaveres og aktivisters tale og skrift og med dagligdagsinteraktioner, for dermed at undersøge hvordan køn og seksualitet tematiseres både eksplicit og implicit.

På dette kursus vil vi beskæftige os med nyere kønsteorier i relation til sprogforskning. Vi undersøger, hvordan sprog bruges til at skabe, forhandle, bedømme og fortolke køn og seksualitet i diverse kontekster. Det sprog-begreb, der vil blive anvendt på kurset, ser sprog i dets bredeste forstand. Det vil sige, at alle former for tegn (tale, billeder, tekst, emojies m.m.) vil indgå som en del af undersøgelsesfeltet. Kurset er både teoretisk og praktisk. Undervejs kommer vi bl.a. ind på udviklingen inden for forskningsfeltet sprog, køn og seksualitet samt konkrete metoder inden for denne type forskning. Derudover ser vi – ud fra så forskellige typer data som f.eks. hverdagssamtaler, sociale medier, TV-programmer, undervisningsmateriale og perceptionseksperimenter – på specifikke begreber så som: identitet, begær, heteronormativitet, magt, homosocialitet, kolonialitet, femonationalisme mv.