Platforme, kulturproduktion og kulturindustrierne

Kursusbeskrivelse:

Dette kursus stiller skarpt på, hvordan digitale platforme og digital kommunikation fundamentalt omstrukturerer kulturproduktion, -cirkulation og -forbrug ved at undersøge hvordan nye digitale medier, algoritmer, platforme og kunstig intelligens skaber nye vilkår for kulturel værdi og kreativitet. Vi ser på, hvordan de digitale medier og kommercielle platforme skaber både muligheder og begrænsninger for kulturproduktion, kulturindustrier, kulturinstitutioner og individuelle skabere/producenter. Gennem undersøgelser af, hvordan digitale indholdsskabere, influencere og kulturarbejderes praksisser påvirkes blandt andet af apps og kommercielle sociale medie-platforme fokuserer kurset på at forstå, hvordan platformisering generelt rekonfigurerer alt fra populærkulturen og musikindustrien til museumsdrift og ”legacy media”.  Kurset tager udgangspunkt i en historisk og analytisk perspektivering, hvor der lægges særlig vægt på hvordan nye æstetiske og kulturelle praksisser og magtforhold ændres i takt med digitalisering af det kulturelle felt, samt på hvordan kulturpolitik og økonomiske forretningsmodeller udvikler sig i takt med disse forandringer.

Kurset opdeles i fire tematiske dele, omtrentligt svarende til fire historisk overlappende perioder:

1. De ”glade” digitaliseringstider (1990-2010)
2. Platformisering og tech‑giganter (2000-2020)
3. De nye kulturindustrier (2000-2025)
4. AI og kulturproduktion (2020-2025)

I første del redegøres der for de tidlige, optimistiske digitaliseringstider. I perioden ca. 1990–2010 herskede en markant digital optimisme, hvor fokus var på digital samskabelse, nye produktions‑ og distributionsformer, amatørernes mulighed for at blive kulturproducenter, og troen på, at digitale medier kunne demokratisere kulturproduktion og gå uden om de ”gamle” kulturindustrier.  Vi kigger også på de dystopiske perspektiver, der fra begyndelsen har eksisteret parallelt med optimisterne. Der introduceres også til affordance-begrebet som en måde at tilgå og forstå, hvordan digitale medier og sociale netværk grundlæggende påvirker vores kommunikationspraksisser.

I anden del bevæger vi os tættere på nutiden, med særligt fokus på digitale platforme, platformisering og tech‑giganterne, og de deraf følgende nye æstetiske formater og kulturelle praksisser. Vi undersøger hvordan digitale medier ændrer karakter fra at facilitere specifikke kreative former til de platforme, vi kender i dag (fx YouTube, Snapchat, Twitch, Facebook, TikTok, Spotify, Netflix), som kan ses som omfattende, ensrettede og komplekse medieøkosystemer, der påvirker store dele af samfundets strukturer. Platformisering og datafication er begreber, der forsøger at indfange denne kompleksitet, og som vi derfor studerer i dybden.  I denne del undersøger vi især hvordan platforme og sociale medier virker: hvordan de defineres, faciliterer bestemte former for indholdsproduktion, kontrollerer, cirkulerer og modererer indhold, og hvordan de faciliteter og skaber rum for nye former for kulturelle fællesskaber.

Tredje del er dedikeret til kulturindustrierne. Her starter vi med at forstå kulturindustrierne og hvordan de er blevet påvirket af tech‑giganter og platformisering. Vi stiller skarpt på arbejdsforhold i platformsdrevne industrier, hvordan national regulering virker i denne sammenhæng, og hvordan EU‑regulering forsøger at påvirke platformsteknologier. Fokus er både på de kulturindustrielle forhold og på kulturproducenterne – hvad enten der er tale om influencere (livsstil, sport, finans, mode), musikproducere, kunstnere eller platformskommunikatører på kulturinstitutioner.

I fjerde del undersøger vi nutid og fremtid med fokus på, hvordan platforme og æstetiske praksisser i stigende grad sammenvæves med kunstig intelligens – særligt generativ AI som ChatGPT, Copilot, Claude og Gemini – og hvordan disse påvirker kulturproduktion, gennem for eksempel kulturelt bias og indholdsmæssig ensretning, men også på hvilke nye muligheder for kulturel (og kritisk) produktion de muliggør. Vi diskuterer også problematikker omkring rettigheder, copyright og etik. Kurset slutter med en diskussion af begrebet ”cultural imaginaries” og de utopier og dystopier, der præger samtidens kulturlandskab.

I alle kursusdele arbejdes der målrettet med eksempler, cases samt teoretiske og metodiske værktøjer, der gør de studerende i stand til kritisk at forholde sig til og analysere platformsgenererede kulturformer og æstetiske praksisser, og til at reflektere over samspillet mellem kulturindustri, kulturproducenter og platforme.