Digitale infrastrukturer
Kursusindhold
Digitale infrastrukturer udgør de grundlæggende betingelser for den digitale verden. Vores computere og telefoner fungerer gennem komplekse lag af mikrochips og styresystemer udviklet af tech-virksomheder; vores data lagres i globale cloud-arkitekturer forankret i energikrævende datacentre; og vores internetforbindelser bevæger sig gennem fiberoptiske kabler på havbunden.
Disse systemer er imidlertid sjældent synlige for deres brugere. De forbliver ofte skjult – geografisk, materielt og politisk – selvom de samtidig er dybt indlejret i hverdagens funktioner. Netop denne kombination af usynlighed og uundværlighed gør digitale infrastrukturer til centrale for nutidens politiske, økonomiske og kulturelle relationer. Infrastruktur er derfor ikke blot baggrund, men en aktiv strukturering af handlemuligheder, magt og viden. Kontrol over digitale infrastrukturer er også kontrol over de systemer, der former vores kollektive liv.
I dette kursus tager vi udgangspunkt i denne dobbelthed: at infrastrukturer både er allestedsnærværende og vanskelige at få øje på. I et krydsfelt mellem kultur-, medie- og det infrastrukturstudier undersøger vi digitale infrastrukturer ikke kun som teknisk baggrund, men som historisk udviklede og politisk ladede systemer, der forbinder teknologier, institutioner og sociale praksisser.
Infrastrukturstudier er i dag et centralt tværfagligt forskningsfelt, der analyserer, hvordan sådanne systemer organiserer vores sociale liv, arbejde, byer, landskaber og globale magtforhold. Kurset introducerer disse perspektiver og sætter dem i relation til centrale problemfelter som arbejde, køn og kolonialisme.
Vi arbejder med konkrete eksempler som AI, datacentre, betalingssystemer, servere, smart cities m.m. Kurset inddrager også aktuelle eksempler på, hvordan digitale infrastrukturer er tæt forbundet med geopolitiske forhold, herunder placeringen af datacentre, globale netværk, energiforbrug og nye former for datalagring. Samtidig undersøger vi de politiske økonomier bag Big Tech og AI og de globale systemer, der organiserer data, arbejde og ressourcer. Vi vil både kigge på de store aktører, der dominerer feltet, og alternative infrastrukturelle praksisser, der forsøger at gentænke eller udfordre eksisterende systemer.
Kurset kredser om spørgsmål som: Hvordan bliver infrastrukturer synlige som noget, vi kan analysere? Hvilke begreber og metoder kan hjælpe os med at forstå deres rolle i samfundet? Og hvordan kan kulturkritiske, humanistiske og tværfaglige perspektiver bidrage til en analyse af de infrastrukturer, vi er afhængige af, men sjældent ser?
Kurset kombinerer teoretisk analyse med case-arbejde og giver erfaring med at analysere konkrete infrastrukturer på tværs af tekniske, kulturelle og politiske dimensioner. Kurset giver således kompetencer, der i stigende grad efterspørges af både offentlige og private organisationer, herunder analyse af digitale infrastrukturer, forståelse for AI og dataøkonomier samt evnen til at arbejde tværfagligt med komplekse teknologiske systemer.
Digital Infrastructure
Tilvalgsfagpakken i Digitale kulturer.
Tilvalgsfagpakkerne er kun åbne for HUM studerende fra Københavns Universitet.
Ved undervisningens afslutning kan den studerende demonstrere:
Viden om og forståelse af
- digitale infrastrukturer og deres kulturelle dimensioner.
- teoretiske og metodiske perspektiver på infrastrukturers kommunikative, politiske og kulturelle betydning.
Færdigheder i at
- identificere og beskrive digitale infrastrukturer af relevans for digitale kulturer.
- placere digitale infrastrukturer i et kulturhistorisk perspektiv.
- forklare centrale teorier og metoder fra kultur- og mediestudier og anvende dem på selvvalgt problemstilling.
- analysere relevante kulturelle problematikker i forhold til digitale infrastrukturer.
Kompetencer til at
- vurdere digitale infrastrukturers kulturelle, politiske og etiske betydning for samfundet.
- kritisk vurdere resultaterne af egen undersøgelse vedrørende digitale infrastrukturer.
Forelæsninger og diskussioner i plenum, gruppeøvelser, studenteroplæg og feedback.
Der opgives pensum på 600 normalsider, hvoraf 200 normalsider er valgfrie.
Undervisningsmateriale:
- Parks, L., & Starosielski, N. (with Starosielski, N., & Parks, L.). (2015). Signal traffic: Critical studies of media infrastructures (1st ed.). University of Illinois Press.
- Anand Nikhil, Gupta Akhil, & Appel Hannah. (2018). The promise of infrastructure. Duke University Press. https://doi.org/10.1515/9781478002031
- Larkin, B. (2013). The Politics and Poetics of Infrastructure. Annual Review of Anthropology, 42(Volume 42, 2013), 327–343. https://doi.org/10.1146/annurev-anthro-092412-155522
- Zieger Susan Marjorie, Rizzuto Nicole M, & Rich Kelly M. (2023). The aesthetic life of infrastructure: Race, affect, environment. Northwestern University Press.
- Star, Susan. “The Ethnography of Infrastructure.” American Behavioral Scientist 43, no. 3 (November 1, 1999): 377–91.
- Turner Fred. (2008). From counterculture to cyberculture: Stewart Brand, the Whole Earth Network, and the rise of digital utopianism. University of Chicago Press.
- O’Hara, K., & Hall, W. (2018). Four Internets: The Geopolitics of Digital Governance. (206).
- Janet Abbate (2017) What and where is the Internet? (Re)defining Internet histories, Internet Histories, 1:1-2, 8-14.**
- Starosielski, N. (2015). The undersea network. Duke university press.
- Johnson, A. (2023). Where Cloud Is Ground: Placing Data and Making Place in Iceland. University of California Press.
- Alix Johnson (2019). “Data centers as infrastructural in-betweens: Expanding connections and enduring marginalities in Iceland, American Ethnologist Vol. 46,
- Velkova, J. (2021). Thermopolitics of data: Cloud infrastructures and energy futures. Cultural Studies, 35(4–5), 663–683. https://doi.org/10.1080/09502386.2021.1895243
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Prøveform
-
Hjemmeopgave , 4-5 normalsiderMundtlig prøve, 30 minutter inkl. votering
- Prøveformsdetaljer
- Hjemmeopgave og den mundtlige prøve vægter 50% hver.
Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men hjemmeopgaven kan skrives i grupper (maks. 4 studerende) med individuel bedømmelse. Omfanget af hjemmeopgaven i grup-per er 6-8 normalsider (2 studerende), 8-10 normalsider (3 studerende), 10-13 normalsider (4 studerende).
Eksaminationssprog: Dansk eller engelsk. - Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Intern censur ved flere bedømmere
- Reeksamen
-
Samme som ordinær prøve
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 0
- Total
- 0
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- HBTB00451U
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Bachelor
Bachelor tilvalg
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Efterår
- Studienævn
- Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab
Udbydende institut
- Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Nanna Bonde Thylstrup (6-716471716465436b7870316e7831676e)
- Hanna Louise Grønneberg (3-6b6f6a436b7870316e7831676e)
Underviser
Nanna Bonde Thylstrup og Hanna Louise Grønneberg
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende