Valgfag: Kirke- og teologihistorie: Kunst og Kristendom

Hvad er det for kristendomstolkninger, kunstneriske medier har formidlet gennem historien?  Ja, hvilken rolle kan kunstarterne siges at spille i kristendomshistorien? Dette kursus tager udgangspunkt i disse overordnede spørgsmål og søger svar ved at se nærmere på et omfattende og facetteret kildemateriale. Dette kildemateriale overses ofte i den kirkehistoriske forskning, der hviler på studiet af diskursivt anlagte tekster. I forhold til en sådan diskursiv og normativ systematik vil kurset udvide grundlaget for, hvordan kristendommen kan fortolkes i sine forskellige, historiske fremtrædelsesformer. Vi vil på kurset se nærmere på fortolkninger, som de er blevet udfoldet i kunstneriske medier; i religiøs brugslitteratur (fx poetiske tekster og andagtslitteratur), i den visuelle kunst (billedkunst og emblematik), i materiel kultur (fromhedsinstrumenter og arkitektur) og i musikken (fx passionsmusikken).

Brugen af sådanne medier inden for studiet af kristendomshistorien handler et langt stykke om, hvordan kristendommen er blevet erfaret som sandhed i historien, og om de kunstneriske erkendelsesformer, der har faciliteret denne sandhedserfaring; det handler om, hvordan motiver, forestillinger og begreber er blevet nyfortolket og dermed har kunne leve videre (og endnu lever i vores kultur). Sådanne nyfortolkninger kan vi med nogle vigtige forbehold genkende som en kunstnerisk reception af kristendommens budskab.

På dette kursus skal vi se nærmere på, hvordan kerneteologiske emner som skabelse, inkarnation, passion, pinseunderet og dommedag fortolkes inden for f.eks. liturgien, musik-ken, arkitekturen, poesien, billedkunsten og andagtslitteraturen. Vi skal også se nærmere på de religiøse praksisser, offentlige såvel som private, hvortil disse fortolkninger har været knyttet. Sådanne praksisser negligeres ofte i kirkehistoriske fremstillinger, og hermed forsvinder ikke bare en vigtig brugsdimension ud af syne: Vi overser også det refleksionsniveau, der knytter sig til enhver brug. Sagt anderledes: Den kunstneriske omgang med kristendommens budskab handler om langt mere end at udsmykke, hvad diskursivt og normativt kan udtrykkes. Den kunstneriske iscenesættelse rummer også vigtige refleksioner over, hvordan fx inkarnationens mysterium eller passionsfortællingen kan erfares af de troende og dermed blive virkelige for dem, der befinder sig på historisk afstand.

Et særligt fokusområde for kurset er den tidlig moderne periode (1450-1750), men kurset vil også række tilbage til de bibelske fortællinger og til middelalderlige forudsætninger, som er afgørende for de materialer, vi skal analysere. Ligeledes vil vi se frem mod mere moderne måder, hvorpå fx forestillingen om inkarnation er blevet forvaltet af fx Gerhard Richter (1932-). Det er dog i den tidlig moderne periode, vi finder nogle særligt interessante eksempler på, at “kristendommen” ikke blot er nogle sætninger på papir, vi kan diskutere og bekende os til. Historien om “kristendommen” bliver i denne periode også historien om, hvordan disse sætninger kan og skal forvaltes kunstnerisk, og dét med henblik at gøre dem virkelige.

Kurset vil bruge spørgsmålet om kunstarterne som en prisme til at belyse et ofte overset refleksionspotentiale, kristendomshistorien rummer. Hermed ønsker kurset at kvalificere diskussionen om, hvad kristendom “er”, og hvordan dens fortid og nutid skal forstås.