BA-5. semester: Kirke- og Teologihistorie 3 (Inkl. Metode)

Kursusbeskrivelsen til hold A er følgende:

På dette kursus vil vi læse klassiske tekster om temaet kirke og stat med særligt fokus på dansk kirkehistorie. Vi begynder med reformationens omkalfatring af kirkebegrebet og forholdet mellem kirke- og kongemagt, herunder Luthers såkaldte to-regimente-lære og indførelsen af reformationen i Danmark.

Vi læser uddrag af den københavnske reces, Skibbykrøniken og Kirkeordinansen, inden vi ser på med de kirkelige forholds udvikling i såkaldte konfessionaliseringsproces.

Med enevældens indførelse i 1660 fulgte en ny statskirke, og vi skal beskæftige os med såvel ideologien bag denne ordning som kritikken af den. Vi vil studere radikale pietisters antiautoritære og kirkekritiske protester samt statens svar i form af konventikelplakaten.

Vi vil følge virkningshistorien af pietisternes frihedsønsker og opfattelse af lægfolks myndighed i de tidlige vækkelser og op til Grundlovens indførelse af religionsfrihed i 1849.

Til slut vil vi se på den frihedstradition i folkekirken, som samtidig med vækkelsesbevægelsernes højdepunkt i det 19. århundredes udmøntede sig i lovgivning om sognebåndsløsning og valgmenigheder, og i det 20. århundrede – på trods af kirkelig modstand – banede vej for en statslig lovgivning om ordination af kvindelige præster i folkekirken.

Metode:

På denne del af KH3 beskæftiger vi os med kirkehistorisk metode. Vi behandler tre sammenhængende problemstillinger: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer. Kursets historiografiske del behandler kilder, som er særlig udvalgt med henblik på undervisningen.

Kursusbeskrivelsen til hold B er følgende:

Ved overgangen til det 18. århundrede skabte den radikale pietist Gottfried Arnold (1666-1714) en kætterhistorie. Han opfattede denne tilgang som en ny kirkehistorieskrivning. Ja, denne nye tilgang skulle skrive frem, hvad den sædvanlig historieskrivning havde undertrykt: Gottfried ville belyse og omvurderer forholdet mellem dem, kirkehistorien havde privilegeret, og de “andre”, som kirkehistorien havde undertrykt og endda skrevet ud af kristendommens historie. Vi skal beskæftige os med Arnolds tilgang, men også se på dens begrænsninger, når vi ser både bagud og fremad i kirkehistorien.

Kurset er således inspireret af moderne diskussioner om køn, social marginalisering og udelukkelse af minoriteter. Kirkehistorien viser os, at forsøget på at komme hinsides sådanne udelukkelser i sig selv truer med at blive en normativ position. Her bliver diskussioner af bodfærdighed og åbenbaringer centrale, idet disse diskussioner på forskellig vis omhandler, hvem der har ret til at kalde sig selv ”sand” kristen. En anden central distinktion bliver her, hvordan man fortløbende skal afstemme forholdet mellem private opfattelser og den offentlige religion.

Bemærk, at der, som et nyt led i alle KH3 kurser, vil blive læst enkelte tekster på tysk. Sideløbende tilbydes der lektiehjælp og et minisprogkursus i tysk.

Bemærk også, at metodeundervisningen er en integreret del af undervisningen i KH3. Som led i metode-undervisningen vil kurset behandle tre sammenhængende problemstillinger: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer.