BA-4. semester: Kirke- og Teologihistorie 2

Hold A: Fra henrettelse til henrykkelse: Levet kristenliv i oldtid og middelalder

På kurset vil vi bevæge os kronologisk gennem perioden fra kristendomshistoriens begyndelse til år 1300 og på vejen foretage fem konkrete nedslag i dens historie. Nedslagene vil bringe os fra Nordafrika til Italien og Frankrig med udblik til både Østkirken og den græsksprogede verden og nordpå mod Irland.

De fleste af de værker, vi skal læse uddrag af, er stærkt personlige og tegner billeder af kristne mennesker, mænd og kvinder, der i deres konkrete liv håndterer udfordringer med magt og politik, tro og vantro, kærlighed og længsel. Samtidig rummer alle værkerne dybtgående teologiske og filosofiske refleksioner over både helligtekst og gudsbegreb, skabelse, natur og væren, sprog, tid og evighed, synd og frelse. Udover Bibelen og samtidige og tidligere teologiske forfattere, klinger klassisk antik filosofi og litteratur med i baggrunden i hvert enkelt værk.

Vi vil støde på flere forskellige genrer, både biografier, breve og teologiske traktater, og historierne er endelig i flere tilfælde mere kulørte end den saftigste Netflix-serie. Vi læser teksterne på originalsprog med oversættelse, og inddrager indførende litteratur og forskningslitteratur undervejs.

Tekster: Perpetuamartyriet, Karthago ca. 200/Augustin, Bekendelser, Hippo Regius ca. 397/Boëthius Filosofiens trøst, Pavia ca. 524/Scotus Eriugena, Periphyseon, Vestfrankerriget ca. 867/Pierre Abélard og Héloise, Mine trængslers historie og brevveksling, Paris ca. 1133.

Litteratur: Jakob Balling: Kristendommen, Politikens Forlag 1986 og senere udgaver + anden udvalgt litteratur.

Hold B: Sakramenternes Historie (dåb og nadver)

I bred forstand kan kirkens historie opfattes som sakramenternes historie: en historie om formidlende handlinger mellem Gud og menneske. I den forstand vedrører de konkrete sakramenter (til at begynde med: dåb og nadver) kirkens kerne eller dens inderste væsen. For hvis der ikke var behov for formidling mellem Gud og menneske, hvorfor var der så overhovedet brug for kirken?

Kurset begynder med de tidligste former for kristne mysteria eller sakramenter i Oldkirken, deres teologi og praksis, som kendetegnede den unge religion i Romerriget allerede i det 2. århundrede. Efter en grundig læsning af Augustins sakramentsteologi vil vi forfølge sakramenternes historie op til højmiddelalderen, hvor sakramenterne (især nadveren) for alvor blev til hvad man kan kalde for et teologisk superproblem: et emne hvor både teologiens rationalitet og kirkens legitimitet blev sat på prøve.

Fordi sakramenterne står i krydsfeltet mellem teologi-, fromheds- og kirkehistorien, er deres historie en særligt velegnet tilgang til fagets mangfoldighed, hvor de kristnes konkrete praksis spiller en lige så eminent rolle som teologien i dens højere abstraktioner. Derudover fremstår denne historie i flere kildegenrer, som vi vil analysere hen ad vejen.