DAN; Det store blå Norden: Havet og kysten i nordisk litteratur

Kursusindhold

Hav, kyst og skibsfart er uomgængelige fænomener, når vi taler om dansk og nordisk identitet. Dertil kommer, at havet og kysterne er rykket helt frem i vores bevidsthed som følge af de klimaforandringer, vi befinder os midt i. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel forudsiger havvandsstigninger på i værste op til to meter i år 2100, stigningerne vil tilmed fortsætte de efterfølgende århundreder, og de kommende årtusinder vil havspejlet være væsentligt højere end i dag. Havets rolle som planetens livmoder og termostat bliver erkendelsesmæssigt presserende, når vi befinder os midt i en biodiversitetskrise og med udsigten til globale temperaturstigninger med dertilhørende uoverskuelige sideeffekter.

 

På dette kursus skal vi arbejde med historiske og samtidige litterære værker, der tematiserer forholdet mellem mennesker, havet, kysterne og klimaet, ligesom vi skal læse tekster, der på et mere teoretisk og begrebsligt plan kan hjælpe os med at forstå, 1) hvad det vil sige at leve med havet og kysten, 2) hvad klimaforandringer er, samt hvorfor og hvordan de opstår, 3) hvilken rolle litteraturen kan spille i vores forståelse af klimaforandringer, og 4) hvilke repræsentationsmæssige udfordringer, både maritim eksistens og klimaforandringer udgør for forfattere. Vi skal også stifte bekendtskab med retninger som blå humaniora og teorier om blå økologi ved at læse tekster af bl.a. Elizabeth DeLoughrey, John Gillis og Steve Mentz.

 

Hvis præmissen er udsigten til at bebo en vådere og vejrmæssigt voldsommere blå planet, så er kurset båret af en overbevisning om, at vores blå litteraturhistorie – tekster om fx sømænds erfaringer med havets kontingens og kraft og om menneskers kystpraksisser i kontaktzonerne mellem land og hav – kan træne vores økologiske sensibilitet og assistere os i at tilpasse os den nye økologiske orden, som er mere blå end grøn.

 

På kurset skal vi blandt andet læse Siri Jacobsens Havbrevene (2018) som et eksempel på en planetær blå vision, Peder Frederik Jensens Rans vilje (2023) og Drachmanns ”Efter Orkanen” (1872) om 1872-stormfloden, Tellerups Spræng fabrikken (2023), Blæsbjergs De bedste familier (2023) samt uddrag af Dorte Nors og Henrik Saxgrens En linje i verden (2021) om Cheminova. Vi skal desuden læse Seebergs Ved Havet (1978) og Højrups Til stranden (2017) om stranden som topos, Laugesens Vadehave (2020) og endnu et uddrag af Dorte Nors og Henrik Saxgrens En linje i verden (2021) om Vadehavet. Kurset har også en historisk dimension, så vi skal tillige læse uddrag af den for de fleste ukendte Aage Krarup Nielsens En Hvalfangerfærd (1921) om industriel rovdrift på livet i havet, Jens Munks logbog Navigatio Septentrionalis (1624) om maritim ekspedition samt ”Grønlændingenes saga” (1200-1230) om de nordiske folks første transatlantiske sørejser og ”opdagelsen” af Nordamerika. Det er også muligt, at vi når at se lidt mere ud over Danmarks grænser og kan få plads til fx Strindbergs I havsbandet (1890), Jonas Lies Gaa Paa! (1882), Strøksnes’ Havboka (2015), Skrams Forraadt (1892) og andre blå nordiske klassikere. Der er også planlagt et besøg af arkitekt Veronica Civa, der skal fortælle os om sit arbejde med projektet ”Svanegrunden”, et alternativ til Lynetteholmen. Måske kan vi også lokke Siri Jacobsen og Malte Tellerup til at kigge forbi.

Engelsk titel

Big Blue Nordic: The Sea and the Coast in Nordic Literature

Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Målbeskrivelse

Kursusspecifikke mål for KA-studerede

Ved eksamen kan den studerende demonstrere:

Viden om:

  • de væsentligste problemstillinger inden for en blå litteraturhistorie, herunder havets, kystens og klimaets rolle i dansk og nordisk litteratur
  • centrale dele af blå humanioras og det antropocænes begreber, teorier og metoder
  • den relevante historiske dimension af dansk og nordisk litteratur om hav, kyst og klima.

 

Færdigheder i at:

  • præsentere og diskutere den eller de væsentligste problemstillinger inden for en dansk og nordisk blå litteraturhistorie på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber
  • redegøre for blå humanioras og det antropocænes teorier og metoder og diskutere begge dele selvstændigt
  • anvende blå humanioras og det antropocænes analytiske værktøjer på relevant materiale.

 

Kompetencer i at:

  • fokusere på og perspektivere en blå litteraturhistorie, herunder havets, kystens og klimaets rolle i dansk og nordisk litteratur, i en samtidig og historisk dimension
  • formulere og belyse nye problemstillinger inden for en dansk og nordisk blå litteraturhistorie selvstændigt og på videnskabelig vis
  • tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde
  • sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder.

 

Kursusspecifikke mål for BA-studerende

Ved eksamen kan den studerende demonstrere:

Viden om:

  • blå litteraturhistorie, herunder havets, kystens og klimaets rolle i dansk og nordisk litteratur, med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhæng
  • centrale dele af blå humanioras og det antropocænes begreber, teorier og metoder.

 

Færdigheder i at:

  • anvende blå humanioras og det antropocænes videnskabelige analyseredskaber og metoder samt begrunde anvendelsen af disse i forhold til blå litteraturhistorie, herunder havets, kystens og klimaets rolle i dansk og nordisk litteratur
  • give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for blå litteraturhistorie, herunder havets, kystens og klimaets rolle i dansk og nordisk litteratur
  • formidle et fagligt stof og en faglig diskussion på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer.

 

Kompetencer i at:

  • indplacere blå litteraturhistorie, herunder havets, kystens og klimaets rolle i dansk og nordisk litteratur, i sammenhæng med blå humanioras og det antropocæne og forholde sig til de metoder, der anvendes i dette teoretiske felt
  • arbejde selvstændigt med et emne.


Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2019-ordningen

2015-ordningen

KA-tilvalg
2019-ordningen

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

Alle studieordningerne findes her.

Undervisningen inkluderer underviserforedrag, dialog, diskussioner, studenterfremlæggelser, gruppearbejde, skriveøvelser og feedback.

Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Fri hjemmeopgave
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Gymnasierettet danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.
Reeksamen

Fri hjemmeopgave, jf. de særlige bestemmelser i studieordningen

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • Total
  • 412,5

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
TEMP000027
ECTS
15 ECTS
Niveau
Kandidat
Bachelor tilvalg
Kandidat tilvalg
Varighed

1 semester

Placering
Forår
Pris

Dette er et dagkursus via tompladsordningen mod betaling på Åbent Universitet. Tilmeld dig og se aktuel prisoversigt på denne side.

Skemagruppe
Uden for skemastruktur
Kapacitet
20
Studienævn
Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Udbydende institut
  • Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Udbydende fakultet
  • Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlig
  • Søren Frank   (7-7b366e7a69767348707d7536737d366c73)
Gemt den 30-03-2025

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students