DAN; Det store blå Norden: Havet og kysten i nordisk litteratur

Hav, kyst og skibsfart er uomgængelige fænomener, når vi taler om dansk og nordisk identitet. Dertil kommer, at havet og kysterne er rykket helt frem i vores bevidsthed som følge af de klimaforandringer, vi befinder os midt i. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel forudsiger havvandsstigninger på i værste op til to meter i år 2100, stigningerne vil tilmed fortsætte de efterfølgende århundreder, og de kommende årtusinder vil havspejlet være væsentligt højere end i dag. Havets rolle som planetens livmoder og termostat bliver erkendelsesmæssigt presserende, når vi befinder os midt i en biodiversitetskrise og med udsigten til globale temperaturstigninger med dertilhørende uoverskuelige sideeffekter.

På dette kursus skal vi arbejde med historiske og samtidige litterære værker, der tematiserer forholdet mellem mennesker, havet, kysterne og klimaet, ligesom vi skal læse tekster, der på et mere teoretisk og begrebsligt plan kan hjælpe os med at forstå, 1) hvad det vil sige at leve med havet og kysten, 2) hvad klimaforandringer er, samt hvorfor og hvordan de opstår, 3) hvilken rolle litteraturen kan spille i vores forståelse af klimaforandringer, og 4) hvilke repræsentationsmæssige udfordringer, både maritim eksistens og klimaforandringer udgør for forfattere. Vi skal også stifte bekendtskab med retninger som blå humaniora og teorier om blå økologi ved at læse tekster af bl.a. Elizabeth DeLoughrey, John Gillis og Steve Mentz.

Hvis præmissen er udsigten til at bebo en vådere og vejrmæssigt voldsommere blå planet, så er kurset båret af en overbevisning om, at vores blå litteraturhistorie – tekster om fx sømænds erfaringer med havets kontingens og kraft og om menneskers kystpraksisser i kontaktzonerne mellem land og hav – kan træne vores økologiske sensibilitet og assistere os i at tilpasse os den nye økologiske orden, som er mere blå end grøn.

På kurset skal vi blandt andet læse Siri Jacobsens Havbrevene (2018) som et eksempel på en planetær blå vision, Peder Frederik Jensens Rans vilje (2023) og Drachmanns ”Efter Orkanen” (1872) om 1872-stormfloden, Tellerups Spræng fabrikken (2023), Blæsbjergs De bedste familier (2023) samt uddrag af Dorte Nors og Henrik Saxgrens En linje i verden (2021) om Cheminova. Vi skal desuden læse Seebergs Ved Havet (1978) og Højrups Til stranden (2017) om stranden som topos, Laugesens Vadehave (2020) og endnu et uddrag af Dorte Nors og Henrik Saxgrens En linje i verden (2021) om Vadehavet. Kurset har også en historisk dimension, så vi skal tillige læse uddrag af den for de fleste ukendte Aage Krarup Nielsens En Hvalfangerfærd (1921) om industriel rovdrift på livet i havet, Jens Munks logbog Navigatio Septentrionalis (1624) om maritim ekspedition samt ”Grønlændingenes saga” (1200-1230) om de nordiske folks første transatlantiske sørejser og ”opdagelsen” af Nordamerika. Det er også muligt, at vi når at se lidt mere ud over Danmarks grænser og kan få plads til fx Strindbergs I havsbandet (1890), Jonas Lies Gaa Paa! (1882), Strøksnes’ Havboka (2015), Skrams Forraadt (1892) og andre blå nordiske klassikere. Der er også planlagt et besøg af arkitekt Veronica Civa, der skal fortælle os om sit arbejde med projektet ”Svanegrunden”, et alternativ til Lynetteholmen. Måske kan vi også lokke Siri Jacobsen og Malte Tellerup til at kigge forbi.