Almen klinisk praksis - familiedyr
Kursusindhold
Kurset består af 9 blokuger med skemaaktivitet fordelt på følgende rotationer:
Modul/rotation |
Varighed |
a) Introuge |
1 uge |
b) Klinisk praksis medicin – Modtagelsen |
2 uger |
c) Kirurgisk praksis – Modtagelsen og elektive operationer |
2 uger |
d) Casearbejde - hjemmearbejde afsluttet med mundtlig casefremlæggelse |
2 uger |
e) Eksternt praktikophold (EPT) i privat dyrlægepraksis for familiedyr |
2 uger |
Kurset starter med én uges fælles introduktionsuge til almen klinisk praksis, som foregår på Universitetshospitalet for Familiedyr. Herefter forløber resten af kurset i individuelle hold, hvor de studerende roterer i 2 ugers modulundervisning. Almen klinisk praksis modtagelsen og almen kirurgi foregår på Universitetshospitalet. Casearbejde kan udføres hjemme, men med en afsluttende casefremførelse og evaluering på Universitetshospitalet. Eksternt praktikophold foregår i privat almen dyrlægepraksis enten nationalt eller internationalt.
På kurset vil den studerende blive trænet i tilgangen af både medicinske og kirurgiske patienter med fokus på dag-1 kompetencer. Den studerende trænes i den problemorienterede patienttilgang (Problem-Oriented Approach (POA)) som den anvendes i klinisk almen praksis og brugen af denne i journaliseringen. Der vil samtidig også være fokus på at træne klinisk ræsonnering i udviklingen af den studerendes kliniske kompetencer, dvs. øvelsen i at kunne indsamle, bearbejde og tolke patientinformation som fører til klinisk beslutningstagning. Den studerende vil opnå øvelse i klient- og patientkontakt, kommunikation og ejerinformation i et klinisk dynamisk miljø.
a) Introuge: Introugen er obligatorisk og fungerer som en optakt til de kliniske rotationer. Her indgår forelæsninger inden for relevante praksisemner (inkl. praksisøkonomi, etik og adfærd, klientklager, ernæring og dermatologi), men også praktiske konsultationsdemonstrationer, simulationsøvelser i ejer-dyrlæge kommunikation og øvelse i hospitalets elektroniske journalsystem. Introugen danner et brugbart fundament for at starte rotationerne.
b) Klinisk praksis medicin - almen modtagelsen: Den studerende modtager og undersøger patienterne. Under supervision og i samråd med dyrlæge diagnosticerer og behandler den studerende medicinske patienter med sygdomsproblemer der forekommer i almen praksis. Studerende foretager vaccinationer, sundhedsundersøgelser og udfylder pas og attester i samarbejde med dyrlægen. Under supervision af enten dyrlæge eller veterinærsygeplejerske vil den studerende trænes i udtagelse af parakliniske tests, hvor muligt, herunder fx blodprøver, urinopsamling, øresvab, tapetests og finnålsaspirater. De studerende har desuden i samråd med dyrlægen kontakt med de syge dyrs ejere. Sammen med de undervisende dyrlæger i almen medicin vil de studerende samle op på patientforløb ved stuegange, emnegennemgange og diskussion af aktuelle patienter.
c) Kirurgisk praksis - modtagelsen og elektive operationer: I løbet af disse to uger vil der være en kombination af elektive operationer samt kirurgisk modtagelse. Ved elektive operationer udfører den studerende almen kirurgiske procedurer inklusiv tandbehandling og elektiv kirurgi (kastrationer, sterilisationer) på hunde og katte under tæt supervision af den undervisende dyrlæge. I kirurgisk modtagelse kan forventes konsultationer med påkrævet almen kirurgi, f.eks. sår, bylder, afrevet klo og kontroller efter kirurgiske procedurer mv. Sammen med de undervisende dyrlæger i kirurgi vil de studerende samle op på patientforløb ved stuegange, emnegennemgange og diskussion af aktuelle patienter.
d) Casearbejde: Den studerende arbejder med medicinske og kirurgiske eLearning cases, hvor evnen til klinisk at ræsonnere trænes, dvs. evnen til at kunne koble relevante symptomer og fund med mest relevante differentialediagnostiske og behandlingsmæssige overvejelser. De studerende vil arbejde på disse cases hjemme eller i grupper, og skal præsentere de enkelte cases til en casefremlæggelse (fysisk, ikke online) foran det respektive hold af medstuderende og 1-2 undervisere der evaluerer. Her trænes de studerende i at anvende case-præsentationsværktøjer så fremlæggelserne bliver så koncise og strukturerede som muligt.
e) Eksternt praktikophold (EPT): Den studerende gennemfører et eksternt praktikophold i familiedyrs almen praksis hvilket giver et indblik i kommunikation, praksismanagement og patientmateriale i privat dyrlægepraksis. Indgåelse af aftale om det obligatoriske praktikophold påhviler de studerende, herunder afholdelse af alle udgifter i forbindelse med opholdet. En væsentlig foranstaltning er underskrivelse af praktikaftale med den private dyrlæge af forsikringsmæssige hensyn.
General Clinical Practice, Companion Animal
Kandidatkursus i veterinæruddannelsen - obligatorisk
I kurset sker en træning i klientkommunikation, problemorienteret undersøgelse, kliniske ræsonneringer, diagnosticering og behandling af medicinske og kirurgiske patienter. Desuden øves hverdagen i en klinisk praksis med tidsbookninger, koordinering og kollegialt teamwork. I de kliniske rotationer indgår patienter med sygdomsproblemer forekommende i almen praksis, sundhedsundersøgelser og attester, vaccination samt patienter undersøgt og/eller indlagt til basale kirurgiske indgreb. Kurset relaterer til Lov om Dyrlæger (Lov nr. 433 af 09/06-2004) §12, stk 2.
Viden:
- Beskrive almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme i almen praksis.
- Udvise forståelse for styrken i god kommunikation mellem dyrlæge og ejer.
- Udvise overblik over problemorienteret undersøgelse, tolkning og lokalisering af kliniske symptomer, udredning, diagnosticering og behandling af sygdomme hyppigt forekommende i almen familiedyrspraksis.
- Redegøre for sundhedsundersøgelser, vaccine- og profylakseprogrammer, basal ernærings- og adfærdsvejledning.
- Redegøre for etiske problemstillinger forekommende i familiedyrspraksis og herunder dyreværnslovens betydning og anvendelse.
Færdigheder:
- Tilgå den syge patient problemorienteret med evnen til at identificere symptomlokalisation.
- Skabe tryghed og professionel relation til ejer, inklusiv lyttende og imødekommende adfærd fra første møde.
- Beherske klinisk undersøgelse af både det raske og syge dyr omfattende følgende systemer: hud, ører, øjne, kardiovaskulære, respiratoriske, gastrointestinale, urogenitale, muskuloskeletale, neurologiske og lymfatiske system og identifikation af relevante afvigende kliniske fund fra normalfund.
- Fremføre relevant og koncis information om patienter til undervisende dyrlæger med evnen til at fremføre mest plausible differentialdiagnose(r) og plan for videre diagnostiske tiltag.
- Vælge og begrunde diagnostik, behandling og prognose for en specifik patient
- Vælge, begrunde og tolke relevante parakliniske undersøgelser
- Udtage og praktisk bearbejde diagnostiske prøver
- Kommunikere information til ejer, inklusiv specifik sygdomsbeskrivelse, behandling og forebyggelse på en forståelig og betryggende måde for klienten.
- Anvende den problemorienterede (POA) medicinske journal til koncis dokumentation af relevant anamnese, klinisk undersøgelse, diagnostik og behandling samt differentialdiagnostiske overvejelser.
- Udføre basale kirurgiske indgreb og procedurer.
- Identificere og henvise patienter der ligger uden for den basale medicins område.
Kompetencer:
- Forene praktiske færdigheder i den almene dyrlægepraksis på baggrund af opnået teoretisk viden fra tidligere kurser om det almene medicinske og kirurgiske område.
- Identificere, evaluere og fortolke problemstillinger i forbindelse med optagelse af anamnese samt klinisk- og paraklinisk undersøgelse af patient samt formulere og implementere diagnostisk- og terapeutisk plan.
- I stand til at foretage klinisk ræsonnering, beslutningstagning og plan for patienter i den almene familiedyrspraksis.
- Beherske kirurgiske færdigheder til at varetage elektive operationer i den almene familiedyrspraksis.
- Udøve tillidsskabende kommunikation i mødet med dyreejere i form af lydhørhed og betryggende sprogbrug samt empatisk tilgang til patienten.
- Indgå i konstruktivt og positiv samarbejde med klienter og kollegaer med forståelse for overholdelse af tidsbookninger og aftaler i den almene smådyrspraksis.
- Anvende faglig og professionel kommunikation ved implementering af veterinærmedicinsk terminologi.
De studerende har heldagsklinik-undervisning i 9 uger fordelt
over en blok. Der er en fælles introduktionsuge som indledning til
kursusforløbet. lntroduktionsugen indeholder bl.a. praktisk
øvelsesbaseret læring indenfor kommunikationshandtering,
hospitalslogistik og psykologisk forholden sig til balancen mellem
professionalisme og empatisk indlevelse. Desuden klinisk ernæring,
dermatologi og e-learning forløb vedrørende vaccinationsprocedurer,
attestprocedurer, sundhedsundersøgelse af hvalp og killing samt
hvordan man agerer i en praktisk klinisk konsultationssituation.
Herefter fortsætter undervisningsforløbet i praktisk klinisk almen
medicin og kirurgisk service. Den daglige undervisning har sit
udgangspunkt i patienter i almen praksis. Den består af
klinikundervisning, øvelser, stuegange, emnegennemgange,
casefremlæggelser og eksterne praktikophold.
Rotationener efter introugen bestar af:
• Almen klinisk praksis – modtagelsen (2 uger)
• Almen kirurgi – modtagelsen og elektive operationer (2 uger)
• Casearbejde og afsluttende casefremlæggelse sidste fredag i
modulet (2 uger)
• Eksternt praktikophold (EPT) i privat dyrlægepraksis for
familiedyr (2 uger)
Evalueringsmodel: Mundtlig evaluering den sidste torsdag i
blokken.
Litteratur: lærebogsmateriale og anden relevant pensum anvendt til at opnå teoretisk viden om medicinske og kirurgiske sygdomme på basal klinisk teori og MKR kurserne, artikler relevante for specifikke medicinske og kirurgiske lidelser i forbindelse med caseugerne. Desuden relevant materiale uploadet under kursets moduler. Kirurgiske færdigheder forudsættes fra tidligere kirurgisk teknik kursus (MKR).
Godkendt kursusattest samt bestået eksamen i Medicin, Kirurgi og Reproduktion -mindre husdyr SVEK13005U/E.
45 arbejdsdage af ca. 7,5 timer dagligt i tidsrummet 8:00-16:00
Studerende deltager i kliniske rotationer i almen klinisk medicinsk
og kirurgisk praksis på Universitetshospitalet for Familiedyr i
løbet af en 9 ugers blok inklusiv introduktion, casearbejde og
eksternt praktikophold.
Eksterne praktikophold skal foregå i privat almen klinisk praksis
med fokus på familiedyr, kun henvisningspraksis hvis der også er en
almen klinisk praksis i forbindelse med denne og ikke i
shelters/dyreinternater.
De eksterne praktikuger kan afholdes 2 uger samme sted eller 1 uge
på 2 forskellige klinikker og de kan placeres udenfor kursusforløb,
f.eks. i sommerferie eller mellemuger, dog ikke før den studerende
har haft kurset. Godkendt kursusattest vil først blive opnået når
praktikopholdet er gennemført og godkendt.
Kurset udbydes ikke til eksterne studerende.
- ECTS
- 15 ECTS
- Prøveform
-
Løbende bedømmelse
- Prøveformsdetaljer
- De studerende bliver løbende individuelt evalueret på basis af
deres præstation under det kliniske arbejde, evnen til at kunne
ræsonnere kliniske fund til mulige diagnoser og diagnostiske
fremgangsmåder samt aktive deltagelse til stuegang. Derudover Vil
den studerende blive evaluereret i den mundtlige casefremlæggelse
af en patient i casemodulet samt aktive deltagelse under alle
casegennemgangene den sidste fredag i casemodulet.
Den studerende vurderes desuden på udfyldte refleksionspapirer for kliniske rotationer inklusiv eksterne praktik ophold (EPT) samt evnen til at reflektere over kliniske praktikophold. - Eksamensforudsætninger
-
Mindst 80% aktiv deltagelse i hhv. introduktionsugen og i hver af de enkelte kliniske rotationer, samt aflevering af logbog og selvevaluering for hver uge. Aktiv deltagelse i casefremlæggelsesdagen.
Aktiv deltagelse betyder at den studerende deltager aktivt i det kliniske arbejde med patienterne og den samlede præstation i undervisningen, herunder forståelse af og udførelse af basale kliniske procedurer. Dette vil være væsentlige parametre i vurderingen af aktiv deltagelse.
Eksterne praktikophold (EPT) kræver også mindst 80% tilstedeværelse, aflevering af logbog og refleksionspapir (evaluering af praktikophold og patientmateriale) for praktikopholdet.
Løbende evaluering samt evaluering ved mundtlig casefremlæggelse. Kurset er ikke bestået, hvis fremmødeprocenten ikke overholdes eller hvis der vurderes manglende aktiv deltagelse.
Kursusansvarlig afgør hvorledes den studerende kan kompensere for manglende tilstedeværelse, ofte vil der tilbydes erstatningsundervisning i udvalgte uger.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Ingen censur. En bedømmer.
- Eksamensperiode
-
Løbende i løbet af undervisningsblokken, men altid efter hvert afsluttet modul.
- Reeksamen
-
Reeksamen skal altid aftales med kursusansvarlig. Ved ikke-bestået introuge, tilskyndes at der deltages i de manglende introdage i næste eksisterende blok. Som udgangspunkt vil reeksamen i almen medicin modtagelsen placeres i først mulige mellemuge eller efter aftale med kursusansvarlig. Reeksamen i kirurgi vil tilbydes i næste eksisterende blok eller eventuelt i en specifik mellemuge (kun to mellemuger mulige om året for kirurgi). Reeksamen i casemodulet vil ligeledes tilbydes i to mulige mellemuger om året (enten efter Blok 2 eller efter Blok 4). Ikke-bestået eksternt praktikophold kræver gennemførelse og beståelse af nyt ophold i praksis.
Kriterier for bedømmelse
For at opnå bedømmelsen bestået skal den studerende på tilstrækkeligt niveau kunne:
Ud over generel bedømmelse af den studerendes løbende præstation i relation til de beskrevne Målbeskrivelser (se dette), vil følgende kriterier specifikt indgå i evalueringen af den studerende i de kliniske rotationer:
Viden:
- Evne til at kunne redegøre for medicinske og kirurgiske sygdomme hos mindre husdyr generelt, og specifik viden om de sygdomme som bliver præsenteret i klinkken og i casemodulet.
- Evne til at klinisk ræsonnere på baggrund af opnået teoretisk viden om almene familiedyrssygdomme.
- Evne til at redegøre for sundhedsundersøgelser, profylakseprogrammer, basal ernærings- og adfærdsvejledning.
- Evne til at diskutere etiske problemstillinger forekommende i
familiedyrspraksis og herunder dyreværnslovens betydning og
anvendelse.
Færdigheder:
- Evne til at håndtere patienterne hensigtsmæssigt.
- Evne til at optage en koncis og relevant anamnese og problemorienteret klinisk undersøgelse.
- Evne til at klinisk ræsonnere på baggrund af relevante kliniske og diagnostiske fund og kunne fremføre en relevant plan for videre undersøgelser og behandlingstiltag inden for almene familiedyrssygdomme.
- Evne til at udføre praktiske kliniske procedurer.
- Evne til at udføre basale kirurgiske procedurer.
- Evne til at foretage tillidsvækkende og forståelig kommunikation med ejer.
- Evne til at skrive en problemorienteret, præcis og
relevant patientjournal samt hjemsendelsesinstruks.
Kompetencer:
- Patient vurdering og evne til at udarbejde en diagnostisk og terapeutisk plan for patienter indenfor den almene familiedyrspraksis.
- Evne til at udvise overblik over problemorienteret undersøgelse, tolkning og lokalisering af kliniske symptomer, udredning, diagnosticering, behandling, monitorering og henvisning af medicinske og kirurgiske patienter i almen familiedyrspraksis.
- Evne til at kommunikere og interagere professionelt med kolleger og klienter.
- Kategori
- Timer
- Forberedelse (anslået)
- 144
- Teoretiske øvelser
- 12
- E-læring
- 5
- Klinik
- 176
- Praktik
- 75
- Total
- 412
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- SVEK13023U
- ECTS
- 15 ECTS
- Niveau
- Kandidat
- Varighed
-
1 blok
- Placering
- Blok 3, Blok 4, Blok 1 og Blok 2
Tidsplan offentliggøres på Absalon senest 14 dage før kursusstart
- Skemagruppe
-
År 1 blok 3
Udenfor skemastruktur
År 1 blok 4
Udenfor skemastruktur
År 2 blok 1
Udenfor skemastruktur
År 2 blok 2
Udenfor skemastruktur - Kapacitet
- 45 studerende per blok. Forbeholdt veterinærstuderende.
- Studienævn
- Studienævnet for Veterinærmedicin og Husdyrvidenskab
Udbydende institut
- Institut for Klinisk Veterinærmedicin (IKV)
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Mette Schjærff
(4-736b796946797b746a34717b346a71)
Hovedansvarlig for hele kurset - Anne Marie Fog Sandal
(4-67736c7246797b746a34717b346a71)
Medkursusansvarlig herunder primæransvarlig for introugen.
Are you BA- or KA-student?
Courseinformation of students