Sygdomslære for ikke-klinikere
Kursusindhold
Faget giver en introduktion til de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning. Fagets målgruppe er studerende, der skal samarbejde med sundhedspersonale, men ikke selv arbejde klinisk med patienter. Der lægges i undervisningen vægt på at forklare sygdommenes årsager og udvikling.
Human Diseases for Non-Clinicians
bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab - obligatorisk
Efter endt kursus forventes den studerende at have tilegnet sig følgende kvalifikationer:
Viden:
- For de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige
befolkning:
- Definere sygdommene.
- Forklare patogenese og ætiologi.
- Beskrive symptomer og fund, diagnostik, behandling, forebyggelse og byrde for patient og samfund.
- Nævne forekomst, følgesygdomme og prognose.
Færdigheder:
- Anvende medicinsk terminologi relateret til sygdomslære.
Kompetencer:
- Kommunikere med sundhedspersonale og sundhedsvidenskabelige forskere.
Forelæsninger, holdtimer og studiecafé.
Sygdomslære for ikke-klinikere, Munksgaard. Redaktører: Else Marie Bladbjerg, Annelli Sandbæk og Bente Merete Stallknecht.
Der forventes kendskab til humanbiologi sv.t. 10 ECTS.
De studerende vil opnå mundtlig feedback ved deltagelse i holdundervisningen og ved studiecafetimerne, hvor der arbejdes kritisk med stoffet, og der fremlægges individuelt/i grupper enten overfor en eller få andre studerende eller i plenum. Desuden anvendes quiz-spørgsmål med/uden shake-speak ved forelæsningerne.
Kurset udbydes ikke til eksterne studerende.
- ECTS
- 10 ECTS
- Prøveform
-
Skriftlig stedprøve, 3 timer med opsyn.
- Prøveformsdetaljer
- Skriftlig eksamen i KUs eksamenshus
- Hjælpemidler
- Ingen hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
- Eksamensperiode
-
Se eksamensplanen på FSV studieinformationssiderne på KUnet.
- Reeksamen
-
Se eksamensplanen på FSV studieinformationssiderne på KUnet.
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne:
Viden:
- For de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige
befolkning:
- Definere sygdommene.
- Forklare patogenese og ætiologi.
- Beskrive symptomer og fund, diagnostik, behandling, forebyggelse og byrde for patient og samfund.
- Nævne forekomst, følgesygdomme og prognose.
Færdigheder:
- Anvende medicinsk terminologi relateret til sygdomslære.
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 48
- Holdundervisning
- 24
- Forberedelse (anslået)
- 174
- Studiegrupper
- 26
- Eksamen
- 3
- Total
- 275
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- SFOB20005U
- ECTS
- 10 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
-
Se Syllabus
- Kapacitet
- 68 deltagere
- Studienævn
- Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab, Global Sundhed og Sundhed & Informatik
Udbydende institut
- Biomedicinsk Institut
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
- Lykke Sylow (10-727f71716b797f72757d46797b746a34717b346a71)
Underviser
Undervisere fra biomedicinsk institut samt klinikere
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende