Informationsret

I nutidens samfund udgør ”information” et afgørende aktiv for både virksomheder og offentlige myndigheder. Film, musik, software, tv-programmer, bøger, tekniske opfindelser, design, varemærker, forretningshemmeligheder, personoplysninger og meget andet har karakter af information. Men hvem har retten til information, og hvordan regulerer man sådanne rettigheder? Hvornår kan man f.eks. forbyde andre at sprede information og gøre brug af informationsprodukter, man selv har udviklet? Kan man opnå ejerskab til information på samme måde, som man kan opnå ejerskab til fysiske genstande? Hvornår vejer hensyn til privatliv og ejendomsret tungere end hensyn til ytrings- og informationsfrihed?

Fagets formål er at give en grundlæggende forståelse for, hvordan rettigheder til og brugen af information reguleres og hvilke hensyn, der ligger bag reguleringen.

Faget tager udgangspunkt i retlige figurer, regler og principper, som er behandlet i en række grundfag på bacheloruddannelsen, bl.a. forfatningsret og grundlæggende rettigheder, ejendomsret, aftaleret og erstatningsret og udvikler dem i relation til informationsretlige discipliner. Deltagelse i faget vil udbygge deltagerens viden og kompetencer inden for og på tværs af disse områder f.eks. ved brugen af ejendomsretsbegrebet og de obligationsretlige regler om aftalefortolkning og erstatning i forhold til forskellige former for information.

Faget introducerer samtidig mange problemstillinger og regelgrundlag, der behandles på en række af kursusfagene på kandidatuddannelsen, herunder navnlig de immaterialretlige, it-og teknologiretlige samt databeskyttelsesretlige fag. Faget giver på denne måde deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med disse fag, før der skal vælges fag på kandidatuddannelsen.

Overordnet består faget af en første del, der introducerer de forskellige informationsrettigheder, og en anden del der handler om informationsret i kontekst af grundrettigheder, ejendomsret, innovation, aftaler og sanktioner.

Faget består af følgende hovedmoduler:

1. Introduktion til begreberne information og informationsret. I dette modul vil de grundlæggende begreber blive forklaret, og de forskellige hensyn, der begrunder, at der tildeles rettigheder til information og nedlægges forbud mod behandling af information, vil blive introduceret sammen med de grundlæggende modsatrettede hensyn (ytrings- og informationsfrihed, konkurrencehensyn mv.)

2. Introduktion til udvalgte typer af informationsrettigheder dvs. ophavs-, patent- og varemærkeret, personligheds- og databeskyttelsesret samt den retlige beskyttelse af forretningshemmeligheder. Formålet er at give de studerende en grundlæggende viden indenfor de enkelte rettighedstyper, herunder skabe en forbindelse til de grundlæggende hensyn, som er identificeret i introduktionen, med henblik på at kunne diskutere de grundlæggende reguleringstemaer på tværs af informationsretten. 
 

3 Grundrettigheder. Med udgangspunkt i EU-Chartret behandles de for informationsretten relevante grundrettigheder, relevante retskilder, fortolkning mv. med henblik på at forstå sammenhængen mellem grundrettighederne og reguleringen af informationsrettighederne. Ud fra rettighedernes grundlæggende ideelle eller økonomiske natur behandles adgangen til at disponere over beskyttelsen samt konflikter mellem de respektive rettigheder med afsæt i relevante domme.

4. Ejendomsret til information. Med udgangspunkt i de informationsretlige regler og i EU-Chartret, hvoraf fremgår, at immaterialret er en ”ejendomsret”, drøftes hvad det vil sige at ”eje” information. Hvordan er man som ejer af information stillet anderledes end den, som ejer en fysisk genstand eller fast ejendom? Ud over at drøfte informationsrettighedernes karakter vil der blive fokuseret på nogle praktiske spørgsmål bl.a., hvordan der stiftes rettigheder til information, og hvad det indebærer at opnå eneret til information.

5. Informationsretsaftaler. Aftaler om informationsrettigheder, herunder handel med information, samt aftaler om adgang til eller om udnyttelse af information giver anledning til en række retlige spørgsmål. Nogle af disse tager udgangspunkt i, at der består et behov for beskyttelse af personoplysninger eller mod krænkelse af personens ”ideelle rettigheder” (droit moral). Andre spørgsmål tager udgangspunkt i den kommercielle udnyttelse af information f.eks. ved en forlagsaftale eller patentlicensaftale og angår obligationsretlige spørgsmål så som fortolkning, opfyldelse og misligholdelse. I modulet identificeres de centrale hensyn og regler, som aftalerne giver anledning til, og det vises, hvordan man i praksis har adresseret vanskelighederne ved samtykkeerklæringer og aftaler.

6. Sanktioner ved krænkelse af informationsrettigheder. Når informationsrettigheder krænkes, er det ofte vanskeligt at fastsætte tabet og dermed opgøre det krav på godtgørelse eller erstatning, der er knyttet til krænkelsen. Det retlige udgangspunkt er de almindelige erstatningsretlige regler og principper om almindelig formueskade og ikke-økonomiske skade, men hertil kommer en række særlige regler og principper, som er udviklet i EU-direktiver, lovgivning og praksis bl.a. om ”rimeligt vederlag”. Emnet vil blive belyst i relation til en række konfliktområder f.eks. ulovlig fildeling på nettet eller krænkende brug af rettigheder ved brug af personoplysninger på Facebook eller YouTube?