Videregående EU Indre Markedsret

Hovedformålet med dette fag er at studere EU’s indre marked, især fri bevægelighedsreglerne, i en konstant foranderlig samfundsmæssig kontekst. Som ledende generaladvokat ved EU-Domstolen, Spzunar, har udtrykt det, udgør det indre marked "… midlet til eller enden på den europæiske integrationsproces" og "… er så grundlæggende for Unionens retsorden, at det anses for en selvfølge og udgør intet mindre end traktaternes centrale organisatoriske principper…" [Forslag til afgørelse i Sag C-16/18 Dobersberger (2019), 21].

Det indre marked er oprindeligt blevet betragtet som et forholdsvist utvetydigt begreb, som baseret på en markedsøkonomisk ideologi har medvirket til at skabe øget velstand og mobilitet for borgerne i EU, give virksomheder adgang til store og konkurrencedygtige markeder samt forbedre den europæiske økonomis modstandsdygtighed. Siden 2009, i kraft af artikel 3, stk. 3 TEU, er der indtrådt en bevægelse hen imod realiseringen af en ”social markedsøkonomi med høj konkurrencevne”, og i dag må det indre marked og fri bevægelighed forstås som et komplekst retsområde, der udfordres af underliggende spændinger mellem økonomiske og øvrige målsætninger, samt af nyere samfundsmæssige forandringer og kriser.

I 2024 skrev Letta (v/ mandat fra Rådet og Kommissionen) i en afgørende rapport: “... the international scenario has profoundly changed, highlighting the need to develop a new Single Market” og “The Single Market framework, rooted in the definition of the four freedoms, - the free movement of people, goods, services and capital - is fundamentally based on 20th-century theoretical principles. This becomes evident when considering how this categorization now seems outdated, failing to reflect the evolving dynamics of a market increasingly shaped by digitalization, innovation and uncertainties related to climate change and its impact on society”. Den tilsvarende vigtige Draghi-rapport peger også på et stort behov for ændringer og politiske tiltag. På baggrund heraf er en række initiativer mod et moderniseret og dybere indre marked på vej (se fx Konkurrenceevnekompasset - Fokus på at fjerne barrierer i det indre marked (pdf)).

Under hensyntagen til, at indre markedsretten er opstået og først udviklet i en helt anden kontekst, vil faget relatere og problematisere retsområdet til de nyere samfundsmæssige forandringer og kriser, der er opstået i nyere tid, og til moderniseringsbehovet. Centralt står således et fokus på, hvordan det indre marked tilpasser sig disse.

Med andre ord omfatter faget som udgangspunkt den materielle EU-ret med fokus på det indre marked og fri bevægelighed. Hensigten er dog ikke alene at dække den såkaldte "klassiske" del af indre markedsretten, men også at tage et mere fremadrettet blik på et Europa under konstante forandringer og kriser. Også EU-Domstolens rolle prioriteres højt. Faget opdeles på den baggrund i to hoveddele, nemlig:

Del I. Reglerne om EU’s indre marked/fri bevægelighed, grundlæggende principper og undtagelsesmuligheder

Delemner er fx: introduktion til det indre marked og fri bevægelighed, varernes fri bevægelighed, toldunion, arbejdskraftens og de selvstændigt erhvervsdrivendes fri bevægelighed, unionsborgerskab, tredjelandsstatsborgeres rettigheder, Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og kapitalens fri bevægelighed.

Del II. Samspillet mellem EU’s indre marked/fri bevægelighed og nyere, store samfundsmæssige kriser og forandringer

Delemner er fx: grundlæggende rettigheder/Chartret, den sociale union, toldkrig, det digitale indre marked, bæredygtighed og klima, forsvar og sikkerhed, retsstatsproblemstillinger og økonomisk modstandsdygtighed.