Bioret

Bioret beskæftiger sig med krydsfeltet mellem jura og bioteknologi/biomedicin.

Kursets formål er at give de studerende forudsætninger for at arbejde med bioretlige problemstillinger indenfor sundhed, biologi, medicin og teknologi og anskue bioretten i sammenhæng med bioetikken.

Faget har derudover et særligt fokus på specialeforberedende elementer og giver værktøjer og viden, som kan bruges i arbejdet med at skrive kandidatspeciale: find og formuler det gode forskningsspørgsmål, lav et godt metodeafsnit, skriv effektivt.

Bioretten beskæftiger sig med de retlige problemstillinger, retspolitiske debatter og love der er opstået som følge af udviklingen inden for bioteknologien og bioteknologiens både i relation til mennesker, dyr og planter. De bioretlige problemstillinger må forventes at være væsentlige temaer på dagsordenen, også i årene, der kommer - både i relation til debat og lovgivning og såvel nationalt som internationalt.

Bioretten omfatter en række retlige fagområder, herunder fx menneskeret, sundhedsret, strafferet, ansættelsesret, patentret og dyreret.

I takt med revolutionerne inden for de biomedicinske og bioteknologiske forskningsområder opstår spørgsmål om, hvorvidt der kan eller bør sættes retlige grænser for anvendelsen af den moderne bioteknologi og biomedicin. Disse spørgsmål involverer etiske hensyn, overvejelser om relevante styringsmekanismer, fordele og ulemper ved forskellige former for regulering, etikkens rolle i forhold til retten m.v.

Der vil løbende blive inddraget cases til belysning af de teoretiske problemstillinger. Der lægges vægt på reguleringens indhold, hvordan etikken har påvirket retten, og hvilke sammenhænge, forskelle og ligheder, der er mellem retten og etikken inden for området. Fordele og ulemper ved forskellige styringsmekanismer drøftes ligeledes. I denne forbindelse redegøres bl.a. for de institutioner, der er oprettet til at administrere eller udvikle etikken inden for særlige områder, herunder Det Etiske Råd.

Den internationale regulering på området medtages, herunder Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin. Faget falder således i dels en teoretisk og metodisk ramme, hvor retsområdets særlige kendetegn/landskab afdækkes, retskilderne og grundprincipperne introduceres, hvorefter disse anvendes på en række tematiske gange, hvor udvalgte illustrative bioretlige emner analyseres og diskuteres.

Faget bygger ovenpå en række elementer/kundskaber fra BA-uddannelsen (strafferetlige, menneskeretlige, retsfilosofiske elementer), inddrager metodiske perspektiver og resultater fra andre fagområder end retsvidenskaben (primært fra bioetikken/fagfilosofien) og undersøger nye retlige problemstillinger i skæringsfeltet mellem jura, biologi, teknologi og biomedicin.

Faget forudsætter ikke, at man har fulgt bestemte fag.