Europas kulturhistorie

Kursets røde tråd er Europas kulturhistorie på tværs af sprog, nationale grænser og perioder. Det indeholder både filosofiske ideer, litterære udtryk og sociale praktikker, som altid er indlejret i en global kontekst og undersøges med udgangspunkt i deres betydning for aktuelle realiteter. Forløbet følger ikke en kronologisk ordning, men belyser ”store og evige” tematiske spændingsfelter som ”tro og fornuft”, ”universalisme og forskellighed”, ”stat og individ” og ”tradition og transgression”. Kurset tydeliggør, hvordan bredere europæiske og globale sammenhænge er konstituerende til de enkelte sprogfag som læses på ENGEROM. Målet er at sætte studerende i stand til at anskue sprogområdernes emner med en bevidsthed om deres europæiske og transnationale ophav.

Ved undervisningen tilegner de studerende sig viden om de vigtigste strømninger, paradigmer og tematikker i Europas fælles social-, kultur- og idéhistorie. Studerende opnår færdigheder i at læse historiske kilder og litterære tekster i deres kontekst, at analysere problemstillinger med udgangspunkt i relevante teorier og at diskutere dem i et europæisk-transnationalt og kritisk perspektiv. Kompetencen i at belyse et problem ud fra en overordnet tværfaglig vinkel bidrager til at perspektivere de forskellige uddannelser og hjælper med bedre at kunne analysere nutidige problemstillinger som plejer at gå ud over sprogområderne. Kurset bygger på første semesters fællesforelæsning og forbereder til faget videnskabsteori i det følgende semester.

Undervisningen afvikles som: 1) forelæsninger med øvelser, 2) workshops, som træner anvendelsen af videnskabelige metoder, 3) holdundervisning, som introducerer akademisk opgaveskrivning og giver lejlighed til selvstændigt at bearbejde et emne (under vejledning), 4) et afsluttende seminar (”studenterkonference”), hvor der præsenteres mundtlige oplæg i grupper. 

Ved øvelserne og holdundervisningen arbejder studerende sammen i mindre grupper på tværs af sprogfag for at styrke deres flersproglige læsekompetence, tværfagligt samarbejde i flersprogede kontekster og kulturelt perspektivskifte. Ved opgaveskrivning trænes de studerendes kompetencer i at fremlægge både skriftligt og mundtligt i forskellige genrer, register og kontekster på akademisk dansk. Derudover bruges digitale databaser og søgeteknikker. Der behandles også muligheder og begrænsninger ved brug af AI.

Pensum indeholder uddrag af centrale værker i kulturhistorien og kanoniske litterære værker (på originalsprog og dansk eller engelsk oversættelse), øvrige historiske kilder, videnskabelig sekundærlitteratur, internetbaserede databaser og audiovisuelt materiale.

Kurset indeholder løbende prøver, der fungerer som udprøvning og afslutning af hver tematisk blok. I holdundervisningen arbejder studerende i flersproglige grupper med en praksisorienteret aktuel problemstilling, som belyses ud fra en europæisk-flersproglig vinkel og udarbejdes som fire eksamensopgaver. Løbende prøver gennemføres i undervisningsgange 6, 11, 18 og 26. Disse skriftlige opgaver forbereder til gennemføringen af et gruppeprojekt indenfor et selvvalgt emne, som præsenteres i form af et mundtligt oplæg i slutningen af semestret (studenterkonference) i undervisningsgangene 27 og 28.