HELGA. Antigones' Athen. Jordisk retfærdighed i den oldgræske bystat

HELGA. Antigones' Athen. Jordisk retfærdighed i den oldgræske bystat
En forårsdag i år 441 f.v.t. samledes athenerne i teatret for foden af Akropolis for at fejre den årlige Dionysos-festival med teater, sang og dans. Blandt tragedierne som udgjorde festivallens højdepunkt var et stykke af Sofokles, som fulgte begivenhederne efter et legendarisk slag om Theben. Blandt de faldne ved dette slag var to sønner af Ødipus. De havde kæmpet på hver sin side, Eteokles for Theben, Polynikes imod. Brødrenes onkel, Kreon, var nu konge af Theben, og han kundgjorde, at Polynikes’ lig skulle ligge ubegravet uden for bymuren som føde for fuglene, som straf for hans forræderi mod byen.  Denne ordre respekterede alle, ud over Polynikes’ søster Antigone, som så det som sin altoverskyggende pligt at udføre den rituelle omsorg for den døde, som påfaldt hans familie. Antigone trodsede bystatens politiske autoritet og fulgte familiens og religionens uskrevne love og begravede sin bror – med ulykkelige udfald for alle involverede til følge.

Utallige forfattere, filosoffer, psykoanalytikere, revolutionære, aktivister osv. (hvoraf flere dukker op i dette kursus) har læst lige så utallige temaer ind i denne historie: Bystatens indre konflikt imellem politik og familie; feministisk oprør mod patriarkatet, den etiske handling, opløsning af det binære køn osv. På dette kursus læser vi tragedien som et vindue ind til det, jeg tror, mange af athenerne i Dionysos-teatret har set i stykket: den fundamentale dynamik i den oldgræske bystat imellem de skrevne og de uskrevne love, mellem de levende og de døde. Retfærdighed (dikē) var, som vi skal finde ud af, ikke bare et filosofisk og politisk begreb, men også, som Antigone bemærker, ”blandt guderne, som bor i det underjordiske”.

Vi studerer det ’religiøse’ (i mangel på et bedre ord) fundament under bystatens politiske virke gennem en bred vifte af litterære, indskrevne og arkæologiske kilder. Vi kommer blandt andet omkring tragediepassager, lovtekster, eder og forbandelser, arveretssager, orakelspørgsmål, gravepigrammer, chthoniske (underjordiske) kultsteder.

Undervejs fokuserer vi på, hvordan man kan skrive en sammenhængende historie ud fra et fragmentarisk kildemateriale gennem historisk kildekritik og operationalisering af teoretiske begreber.

OBS:
Forskningsområde indgår som en integreret del af:
- Metode 2: dokumentation og analyse (Arkæologistuderende, 2. semester)
- Forhistorisk Arkæologisk metode 3: kritik og formidling  (Forhistorisk arkæologistuderende, 4.semester)
- Klassisk arkæologi: kulturmøde (Klassisk arkæologistuderende, 4. semester)
- Hverdagslivets kulturhistorie (Etnologistuderende, 2. semester)
- Græsk-romersk arkæologi og kunsthistorie (Græsk- og latinstuderende, 2. semester)
- Sprogkundskab (Græsk- og Latinstuderende, 6. semester)
Blanketnavn: HELGA, Forskningsområde, forår 2026

- Område 2 (Historiestuderende, 2. semester)
Blanketnavn: Historie, BA, 2.semester: Forskningsområde, forår 2026

- Global history (Historiestuderende, 4. semester)
Blanketnavn: Historie, BA, 4.semester: Forskningsområde, forår 2026
Se Historie, BA, lektionskatalog forår 2026.