Musikvidenskab: Musik, historiografi, æstetik: Tidlig og ny musik i det 21. århundrede

Dette kursus består af to parallelle, koordinerede forløb: ”Tidlig musik i det 21. århundrede” (underviser: Jens Hesselager) og ”Ny musik i det 21. århundrede” (underviser: Jakob Gustav Winckler). De to forløb giver samlet set et indblik i to forskellige, men også beslægtede, og til dels sammenvævede dele af det musikliv, der omgiver os i dag. I begge forløb inviterer vi gæster ind fra musikbranchen, ligesom vi i begge forløb går i dybden med både den ’tidlige’ og den ’ny’ musik ud fra bredere historiografiske og æstetiske perspektiver.

Det ene forløb fokuserer altså på den ’tidlige’ musik, som blev en vigtig, mere eller mindre afgrænset og selvstændig del af musiklivet i den vestlige verden i løbet af det 20. århundrede. Hvor gammel musik skal være for at være ’tidlig’ er der ikke fast konsensus om, men begrebet fungerede i første omgang primært som en betegnelse for middelalderens, renæssancens og barokkens musik, og dermed i høj grad for musik skrevet for ’historiske’ instrumenter. Begrebet ’tidlig musik’ hænger derfor også ofte sammen med ideen om at eksperimentere med rekonstruktion af historiske originalinstrumenter, og med historiske opførelsespraksisser og æstetikker. Men tidlig musik er også i høj grad et dynamisk, nutidigt fænomen, en kategori under forandring, og en væsentlig del af både det vestlige og globale musikliv i det 21. århundrede. Og desuden et felt, der ofte trækker på inspirationer fra og samarbejder med folkemusik og ikke-europæisk musik. Tidlig musik er selvfølgelig også en del af det lokale musikliv i København, og kurset får besøg af aktører fra det miljø, ligesom vi også selv tager ud og hører ’tidlig’ musik.

Det andet forløb fokuserer på 'ny' kompositionsmusik. Ordet 'ny' indikerer i denne forbindelse, at vi har at gøre med samtidsmusik i den såkaldt ’klassiske’, vestlige tradition – med den vigtige tilføjelse, at heller ikke denne musik kan kategoriseres stramt eller har en fast placering på verdenskortet. Vi skal arbejde med lokale komponistmiljøer og diskutere værker, der trækker vidt forskellige musikalske praksisser og dagsaktuelle tematikker ind i æstetikken. På kurset får vi også besøg af aktive komponister i miljøet. Komponister, der ikke nødvendigvis kun laver partiturer, men måske tænker mere i audio-visuelle formater, spilkoncepter, musikdrama, lydskulpturer eller performanceværker. Hvad optager nutidens komponister, og hvordan kan vi undersøge forandringer i komponistens rolle fra tidligere perioder? Vi vil studere denne musikscene som et dynamisk og åbent miljø for eksperimenterende musik. Dette kommer blandt andet til udtryk på forskellige festivaler, som vi også skal besøge.

De to forløb tilbyder kort sagt historiske og æstetiske såvel som aktuelle og lokale perspektiver på hver deres del af det musikliv, der omgiver os. Men samtidig er det en vigtig overordnet pointe at både den ’tidlige’ og den ’ny’ musik er kategorier med mange berøringspunkter og overlap med andre dele af musiklivet – med populærmusik, folkemusik, opera, filmmusik, performance, verdensmusik osv. Også mellem den ’tidlige’ og den ’ny’ musik er der selvfølgelig berøringspunkter og overlap. For eksempel når nulevende komponister skriver ’ny’ musik for ’tidlig’ musik-ensembler. Vi får også besøg af en sådan komponist på kurset.