Moderne kultur/Kunsthistorie - Kunstinstitutionens kulturpolitik: postneutralitet, mangfoldighed og dekolonisering

Kunst- og kulturinstitutioner er ikke neutrale, som feministiske, kritiske raceteoretikere samt postkoloniale og dekoloniale forskere og aktivister har insisteret på i årtier. I de senere år har initiativer som Museums Are Not Neutral og Decolonize This Place for alvor bragt afkoloniseringsdebatten ind i kunstens institutioner og synliggjort forbindelsen mellem kunst, modernismens koloniale logikker og ikke mindst de globale, vedvarende konsekvenser af kolonialisme og imperialisme i nutidens samfund. Samtidig bliver institutionerne gennem nutidens kulturpolitiske paradigmer i stigende grad opfordret til – og påkrævet at – handle og arbejde for social forandring, mangfoldighed og bæredygtighed i samtiden. Også i de nordiske landes stadig mere mangfoldige samfund aktualiseres museet og kunstinstitutionen i stigende grad som et omstridt rum til forhandling af kunstens, historiens og fællesskabets grundlag.

Dette kursus tager fat på disse aktuelle kulturpolitiske artikulationer og stiller skarpt på kunstinstitutionernes (post)neutrale position i lyset af krise- og krigstider, deres forvaltning af mangfoldighedspolitikker og socialt ansvar samt deres svar på stigende krav om restitution, reparation, erstatning og dekolonialisering. Med fokus på postneutralitet, mangfoldighed og dekolonisering – og med udgangspunkt i danske institutioner og cases samt eksemplariske cases og referencer fra andre nordiske og europæiske lande – undersøger kurset disse kulturpolitiske problemstillinger og udfordringer og spørger til, hvad institutionerne gør, og hvem og hvad de gør noget for.

I kursets første del stiller vi skarpt på kunstinstitutionens (post)neutrale position i lyset af samtidens krise- og krigstider. Med udgangspunkt i de lovmæssige rammer, der danner grundlag for kunstmuseernes virke i dag (såsom den seneste museumsreform fra 2024 og ICOMs museumsdefinition fra 2022) undersøger vi, hvordan aktuelle kulturpolitiske tendenser og redefineringer former kunstmuseer i dag som aktive samfundsaktører. Hvilke kulturpolitikker og tiltag producerer kunstinstitutionernes (politiske og sociale) engagement, og hvilke opretholder myten om neutralitet? Hvordan positionerer kunstinstitutionerne sig fx i forhold til samtidens krige, kriser og konflikter inden for og uden for institutionens mure?

I kursets anden del ser vi på kunstinstitutionernes mangfoldighedstiltag i forhold til repræsentation af kunst og kunstnere i samlinger og udstillinger, i forhold til sammensætningen af ansatte og bestyrelser samt i forhold til publikums adgang og deltagelse. Vi undersøger det fællesskab, der tegnes af de nationale kunstsamlinger, og ser på, hvordan der arbejdes på at udligne historiske skævheder og inkludere hidtil marginaliserede positioner gennem udstillings- og indsamlingspraksisser. Med udgangspunkt i danske cases ser vi også på, hvordan forskellige aktører har interveneret for at fremkalde institutionel forandring i forhold til repræsentation, mangfoldighed og tilgængelighed.

I den tredje og sidste del ser vi på processer, politikker og praksisser, der relaterer sig til spørgsmål om kunstinstitutionernes dekolonialisering. Vi adresserer spørgsmål om, hvordan kunstinstitutionernes kulturpolitik historisk set har bidraget til at opretholde strukturelle uligheder under dække af neutralitet, hvidhed og universalisme – baseret på forskelkategorier som race, køn, klasse, etnicitet, seksualitet, funktion, kultur og religion – eksempelvis gennem disciplinære logikker, der har usynliggjort voldelige koloniale relationer og adskilt vestlige og ikke-vestlige kulturgenstande mellem henholdsvis kunstmuseet og det etnografiske museum. Med udgangspunkt i casestudier fra Danmark og Holland undersøger vi, hvordan museer forvalter og forhandler krav om restitution, reparation og erstatning, samt hvordan kunstinstitutioner arbejder på at ændre deres dybt forankrede eurocentriske fokus gennem udstillingspolitikker og infrastrukturer. Hvordan udfordre og forandre reparative og dekoloniale praksisser kunstinstitutionens rammer?

I løbet af kurset vil den studerende blive introduceret til en række teorier, metoder og begrebsapparater til at forstå, analyser og formidle kunstinstitutionens kulturpolitiske mulighedsrum, udfordringer og begrænsninger – herunder både værktøjer, der blev introduceret i kursets første modul, samt begreber som kolonialitet, dekolonialitet, mangfoldighed og infrastrukturelle analysemetoder og kritisk museologi. Foruden et særligt analytisk fokus på de strategier, principper og processer, der kendetegner kunstinstitutionens kulturpolitik, samt analyser af cases som museumsrapporter, mangfoldigheds- og tilgængelighedsinitiativer, fair practice og code of conduct, inddrages også cases med kunstneriske og aktivistiske reaktioner og interventioner, som kunstinstitutionens politik eller mangel på samme har fremprovokeret.