Moderne Kultur/Kunsthistorie: Kulturpolitik: Modkultur og kulturkrig fra ”Angry Arts” til Illiberal Arts

Dette kursus tager udgangspunkt i repræsentationspolitik og kulturkrig, fra modernisme og modkultur til populisme og autoritarisme. Hvilken rolle spiller kulturpolitikken i kulturkrigene, historisk og i dag? Gennem at analysere racistiske, koloniale og seksistiske aspekter af kulturelle bevægelser, kulturpolitik, kunstkritik og udstillingshistorie i det 20. og 21. århundrede, vil vi diskutere kunstens og kulturens rolle i den demokratiske offentlighed, og i de anti-demokratiske vendinger som har sket de sidste hundred år. Gennem en række eksempler fra mellemkrigstiden frem til i dag vil vi udvikle en forståelse af fænomener som kulturel assimilation, kulturkanon, censur, kunstaktivisme, kulturkritik og kulturel boykot.

Kursets teoretiske introduktion tager udgangspunkt i Stewart Halls og Ghayatri Chokraworty Spivaks tænkning om subalternitet og reaktionære vendinger, for at etablere en konceptuel og kulturhistorisk forståelse af kulturel undertrykkelse, kulturel populisme, reaktionære kulturformer og kritik af disse. Vi vil også behandle hvordan populismens kulturhistorie er tæt sammenflettet med den demokratiske omfatning om kunstnerisk frihed, ytringsfrihed og autonom kunst. I løbet af kurset vil den studerende introduceres til og bruge teoretiske modeller og analyser vedrørende begreb som repræsentation, assimilation, subalternitet, ytringsfrihed og demokrati. På tværs af eksempler og teori vil dette kursus vise hvordan kulturanalyse altid er forbundet til en specifik tid og kontekst, hvilket forudsætter både en historisk og samtidig analyse af fænomener. Flere af de eksempler som diskuteres gennem kurset kommer af samme årsag at gentages i nye former, i lyset af de kontekster de opstår i.   

I kursets første del vil vi tage udgangspunkt i debatten om abstraktion som delede øst og vest i efterkrigstiden for at diskutere den tyske nazist Werner Haftmanns kuratering af den tyske efterkrigsudstilling Documenta i 1950 og 1960’erne, og den amerikanske venstrefløjskritiker Clement Greenbergs liberale vending i Mccarthyismens USA. I begge fald er abstrakt maleri både problemet og løsningen på den ideologi Haftmann og Greenberg reproducerede i sin syn på kunst og kritik. Hvilken rolle spillede det sene avantgardes montager og aktioner i lyset af denne historie? Gennem Esther Leslie, Mikkel Bolt Rasmussen og Francis Frascina diskuterer vi antikunstens anti-fascisme i lyset af folkemord og kulturkonservatisme.

I kursusets anden del vil vi diskutere kulturel repræsentation af sorthed og køn gennem historien om 14-årige Emmet Till, som blev lynchet til døds af politiet i Mississippi 1955, og hvor begravelsen blev kendt da hans mor valgte at invitere gæster til en åben kiste, mens hun også publicerede et fotografi af Tills ansigt i et dagblad. Mens Fred Moten skriver om denne visuelle repræsentation af racistisk vold i forhold til ‘sort sorg’ i 2002, skriver Hannah Black “The Painting Must Go” i 2017, da billedkunstneren Dana Shutz viste en abstrakt maling med udgangspunkt i Tills fotografi på Whitney Biennalen og kaldte det hele ud for at “spektakularisere sort død.” Med udgangspunkt i kolonialismens kulturelle forståelse af køn vil vi læse Kristin Ross analyse af renhed og hygiejne som kulturel assimilation i efterkrigstidens koloniale Frankrig, for at siden fokuserer den vold som transpersoner har gennemlevet under kolonisering, gennem C Riley Snortons analyse af den amerikanske James Marion Sims gynækologiske indgreb på slavegjorte kvinder i midten af 1800-tallet gennem den måde som disse illustreredes gennem Sims tegninger. I forhold til nutiden læser vi Jules Gill-Petersons tænkning om misogyni rettet imod trans børn i lyset af K.J. Rowlings rolle i børnekulturen.  

I den tredje del af kursuset vil vi diskutere anti-kunstens nutidige former i lyset af Black Lives Matter og solidaritetsbevægelsen, reaktionære vendinger i samtidskunsten og en polariseret forståelse af racisme. Hvordan kan det kulturpolitiske interesse i kunst som demokratisk forstås i forhold til antidemokratiske vendinger i kunstens reception? Fra udstillingen Illiberal Arts på Haus der Kulturen der Welt i Berlin i 2021, til Rasmus Paludans reaktionære situationismes kulmen i 2022, og megaudstillingen Documenta 15 i Kassel i 2022, vil vi diskutere hvordan opfattelsen af racisme og kolonialisme påvirker holdninger om kunst og kultur som demokratisk eller anti-demokratisk. Fra den backlash som den kuratorsgruppe ruangrupa mødte i den tyske offentlighed efter Documenta 15, vil vi diskutere den Tysklands nuværende kulturpolitik i lyset af kulturel boykot af apartheid