Litteraturvidenskab: Forskningsemne: Øhavets dekoloniale økologi

Det caribiske øhav har i årtier været arnested for dekolonial økologisk tænkning. På dette kursus skal vi dykke ned i moderne caribisk litteratur fra 1970’erne og frem til i dag, og undersøge forholdet mellem kolonihistorie og klimakrise, og hvordan den caribiske litteratur udfordrer vestlige, kontinentale epistemologier. 

Vi tager teoretisk afsæt i den politiske filosof Malcom Ferdinands begreb ”dekolonial økologi”, som det udfoldes i hans bog af samme navn. Den dekoloniale økologi har til formål at udbedre ”modernitetens dobbelte fraktur”, der har tilstræbt at adskille kolonihistorie fra klima-og miljøhistorie. I dens sted installerer den dekoloniale økologi en bevidsthed om, at vores aktuelle klimakrise startede med kolonialismen, som en socio-økologisk begivenhed, der var baseret på en profitlogik, og betragtede både BIPOC (Black, Indigenous, People of Color), såvel som dyr, jord, planter, mineraler etc., som rene ressourcer.

På kurset skal vi læse essays, poesi og hybridlitteratur af caribiske forfattere fra både de tidligere britiske og franske kolonier, såsom Derek Walcott, Édouard Glissant, Jennifer Rahim, Kamau Brathwaite, Sylvia Wynter, Olive Senior og Wilson Harris, samt af amerikansk-caribiske forfattere såsom Alexis Pauline Gumbs og Marlene NourbeSe Philip. Vi skal desuden perspektiverende beskæftige os med værker af caribiske billedkunstnere, som Firelei Báez og Jean-Ulrick Désert, samt læse uddrag af digtere fra andre øhave, såsom Lehua Taitano fra Stillehavsøerne og Kathy Jetn̄il-Kijiner.

Kursets formål er a) at give de studerende indblik i moderne caribisk poesi, essayistik og hybridlitteratur fra 1970’erne og frem til i dag b) at undersøge forbindelserne mellem den caribiske kolonihistorie og den aktuelle klima-og biodiversitetskrise igennem litteratur-og kulturanalyse og c) at diskutere hvordan dekolonial økologisk øhavstænkning udfordrer antropocentriske og kolonialistiske dikotomier såsom natur versus kultur, fortid versus fremtid, og Historie versus historier.

Ved første kursusgang vil de studerende blive introduceret til centrale begreber, heriblandt ’decolonial ecology’, ’tidalectics’, ’poetics of relations’ og ’maroon ecology’. De efterfølgende kursusgange vil være strukturerede omkring en række litterære topoi, bl.a. plantagen, mangroven, slaveskibet, kysten og havbunden, der fungerer som prismer, hvorigennem vi analyserer forbindelsen mellem kolonihistorie og klimakrise i det caribiske øhavs litteratur.