HIS 71. Danmarks besættelse (1940-1945) set i et internationalt perspektiv

Få overblik på Historie, BA, lektionskatalog efterår 2025

HIS 71. Danmarks besættelse (1940-1945) set i et internationalt perspektiv
Siden 1945 har besættelseshistorien indtaget en særlig plads i dansk historieskrivning. Det har der været mange grunde til. De såkaldte ’fem forbandede år’ hører til de mest dramatiske år i den nyere Danmarkshistorie, og aktørernes og øjenvidnernes beretninger bidrog til denne særstatus. Besættelsen hører til den mest udforskede del af Danmarkshistorien, men den er dog samtidig kendetegnet ved ganske få udblik på den omgivende verden.

At en betydelig del af besættelseshistorien har haft et nationalt blik kan forekomme paradoksalt, da besættelsen af Danmark netop var resultatet af et stormagtsopgør, der siden udviklede sig til en verdenskrig. De sidste 15-20 år har historieskrivningen begyndt at tage en drejning væk fra det nationale fokus. Besættelsens af landet er i stigende grad blevet set i et internationalt perspektiv. Uanset om invasionskampene under krigen varede timer eller uger var reaktionerne meget identiske i Europa uanset om det handlede om samarbejde med besættelsesmagten eller modstand. Vi vil derfor på dette kursus læses os ind på den nyere forskning, som ser på den danske reaktion på den tyske besættelse i en international sammenhæng.

På dette kursus vil vi sammenligne det danske samarbejde med besættelsesmagten med andre former for ufrivillig statskollaboration i Europa. Vores læsning af forskningen skal sættes os i stand til lave komparationer med andre landes status og reaktionsmønstre.

Vi skal læse den nyeste forskning om dansk økonomi og erhvervsinteresser globalt under Anden Verdenskrig. Den nyere forskning i de økonomiske forhold giver os også mulighed for at analysere de skiftende strategier, som skulle sikre overlevelse og siden fastholdelse af danske pladser på det internationale marked efter krigsafslutningen.

En del af besættelseshistorien omhandler også den frivillige og ideologiske kollaboration med besættelsesmagten i form af de omkring 6.000 danskere, som kæmpede på tysk side på Østfronten fra 1941-45. Den nyeste forskning på dette felt ser de danske frivillige i tysk krigstjeneste i et internationalt perspektiv, som inkluderer den tyske racekrig og Holocaust.

Målet med kurset bliver at hæve det nationale blik på besættelsen og se Danmarks ageren mellem stormagtsinteresser både i tiden op, under besættelsen og ikke mindst i tiden efter maj 1945. Vi kommer også til at stifte bekendtskab med nogle af besættelseshistoriens originalkilder, der nyligt er blevet gjort frit tilgængelige.

Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til introduktionsfagene i Saxos respektive faggrene følges en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora: Hvad er humanistisk viden, og hvordan skabes den? Hvordan placerer humaniora sig i forhold til universitetets øvrige fagområder, og hvad kendetegner den historiske udvikling af universitet og det humanistiske fagfelt? Forelæsningerne vil også behandle relationerne mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser og traditioner, der findes ved Saxo. Grundlæggende giver forelæsningsrækken en indblik i, hvad det indebærer at studere på et humanistisk fakultet.