HIS 71. Forestillinger om frihed i den oldgræske verden

Få overblik på Historie, BA, lektionskatalog efterår 2025

HIS 71. Forestillinger om frihed i den oldgræske verden
I år 1819 holdt den Schweiziske politiske tænker Benjamin Constant et foredrag i Paris ’Om de antikke folks frihed sammenlignet med de modernes’. Constant så de to som fundamentalt forskellige: De modernes frihed er personlig; den er friheden fra ydre tvang, friheden til at gøre, som man vil. De antikke folks frihed, på den anden side, er kollektiv; den består i medlemskab af et frit, meningsfuldt fællesskab, som man både behersker og beherskes af. Constant er en forløber for den moderne liberalisme, en vigtig inspirationskilde til flere moderne, demokratiske forfatninger, herunder den danske, og i det hele taget en medskaber af det frihedsbegreb, som stadig i dag fylder så meget i opfattelsen af politik og af det gode liv.

Dette kursus har til formål at ruste os til at kunne foretage en kritisk vurdering af Constants tese. Vi opøver en teoretisk skarphed angående begrebet ’frihed’ og et indgående, kildenært kendskab til forestillinger om frihed i de to oldgræske bystater, Athen og Sparta, som Constant forholder sig til.

Vi får derudover mulighed for at udfordre den nyeste forskning på feltet, når vi med begrebet ’agens’ afsøger alternative måder at vurdere fortidige personers handlefrihed på. Vi diskuterer blandt andet, hvorvidt en slavegjort kunne føle sig fri, hvordan kvinder udøvede agens bag deres tilsyneladende ufrihed, og hvordan oldtidens grækere brugte (sort) magi til at kompensere for ufriheden i en risikofyldt verden.

Kurset introducerer den studerende til historievidenskaben ved at demonstrere historikerens arbejde som det umuliges kunst: at trænge ind i en fortidig erfaringsverden med et moderne ordforråd.

Undervisningsformen veksler mellem korte forelæsninger, holdundervisning, individuel skriveøvelse og gruppearbejde med længere kildeanalyser.

Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til introduktionsfagene i Saxos respektive faggrene følges en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora: Hvad er humanistisk viden, og hvordan skabes den? Hvordan placerer humaniora sig i forhold til universitetets øvrige fagområder, og hvad kendetegner den historiske udvikling af universitet og det humanistiske fagfelt? Forelæsningerne vil også behandle relationerne mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser og traditioner, der findes ved Saxo. Grundlæggende giver forelæsningsrækken en indblik i, hvad det indebærer at studere på et humanistisk fakultet.