HIS 71. Forestillinger om frihed i den oldgræske verden
Kursusindhold
Få overblik på
Historie,
BA, lektionskatalog efterår 2025
HIS 71. Forestillinger om frihed i den oldgræske verden
I år 1819 holdt den Schweiziske politiske tænker Benjamin Constant
et foredrag i Paris ’Om de antikke folks frihed sammenlignet med de
modernes’. Constant så de to som fundamentalt forskellige: De
modernes frihed er personlig; den er friheden fra ydre tvang,
friheden til at gøre, som man vil. De antikke folks frihed, på den
anden side, er kollektiv; den består i medlemskab af et frit,
meningsfuldt fællesskab, som man både behersker og beherskes af.
Constant er en forløber for den moderne liberalisme, en vigtig
inspirationskilde til flere moderne, demokratiske forfatninger,
herunder den danske, og i det hele taget en medskaber af det
frihedsbegreb, som stadig i dag fylder så meget i opfattelsen af
politik og af det gode liv.
Dette kursus har til formål at ruste os til at kunne foretage en
kritisk vurdering af Constants tese. Vi opøver en teoretisk
skarphed angående begrebet ’frihed’ og et indgående, kildenært
kendskab til forestillinger om frihed i de to oldgræske bystater,
Athen og Sparta, som Constant forholder sig til.
Vi får derudover mulighed for at udfordre den nyeste forskning på
feltet, når vi med begrebet ’agens’ afsøger alternative måder at
vurdere fortidige personers handlefrihed på. Vi diskuterer blandt
andet, hvorvidt en slavegjort kunne føle sig fri, hvordan kvinder
udøvede agens bag deres tilsyneladende ufrihed, og hvordan
oldtidens grækere brugte (sort) magi til at kompensere for
ufriheden i en risikofyldt verden.
Kurset introducerer den studerende til historievidenskaben ved at
demonstrere historikerens arbejde som det umuliges kunst: at trænge
ind i en fortidig erfaringsverden med et moderne ordforråd.
Undervisningsformen veksler mellem korte forelæsninger,
holdundervisning, individuel skriveøvelse og gruppearbejde med
længere kildeanalyser.
Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til introduktionsfagene i Saxos respektive faggrene
følges en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får
du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og
problemstillinger inden for humaniora: Hvad er humanistisk viden,
og hvordan skabes den? Hvordan placerer humaniora sig i forhold til
universitetets øvrige fagområder, og hvad kendetegner den
historiske udvikling af universitet og det humanistiske fagfelt?
Forelæsningerne vil også behandle relationerne mellem humanistisk
videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke
videnskabelige praksisser og traditioner, der findes ved Saxo.
Grundlæggende giver forelæsningsrækken en indblik i, hvad det
indebærer at studere på et humanistisk fakultet.
HIS 71. Forestillinger om frihed i den oldgræske verden
Område 1: introduktion til historievidenskab med humanistisk
videnskabsteori (HHIB00711E)
[Bacheloruddannelsen i historie, 2022-ordningen]
Holdundervisning / forelæsninger / øvelser / ekskursioner / andet: Obligatorisk gruppearbejde forud for forelæsningerne i Humanistisk videnskabsteori
Område 1:
Kurset kræver ikke anskaffelse af bøger. Alle tekster vil være
tilgængelige som pdf eller gennem kb.dk. Vi læser bl.a.:
- Robert Garland: How to Survive in Ancient Greece. Pen
& Sword Books Limited, 2020 [er tilgængelig online, men
kan anskaffes billigt].
- Benjamin Constant: ’Om de antikke folks frihed sammenlignet
med de modernes’ i Mogens Herman Hansen: Kilder til
demokratiets historie, 1750-2000. København, Museum
Tusculanum, 2005.
- A. de Tocqueville: ’Om demokratiet i Amerika’ (uddrag) i
Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiets historie, 1750-2000.
København, Museum Tusculanum, 2005.
- Isiah Berlin: ’To slags frihed’ i Den ideale stræben og andre
essays. Oversat af A. Smith. Moderne tænkere. København,
Gyldendal, 2005.
- Mogens Herman Hansen: Det athenske demokrati – og vores.
Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 2005 [uddrag].
Humanistisk videnskabsteori:
Et digitalt kompendium, tilgængeligt via absalon.
Tilmelding: Nystartede studerende kontaktes og holdsættes
af studievejledningen på SAXO.
Område 1 styrer holdplacering på Metode 1. Se lektionskatalog.
Øvrige studerende: tilmeldinger foretages
i Eftertilmeldingsperioden på hverdage kl. 10-12 på tlf.: 51
29 98 32. Holdsætning først på plads fredag inden
semesterstart.
- ECTS
- 15 ECTS
- Prøveform
-
Hjemmeopgave
- Prøveformsdetaljer
- Bunden hjemmeopgave på 6-10 normalsider. Der gives 7 dage til besvarelsen - under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse består af to skriftlige opgaver, samlet 3-5 normalsider, i tilknytning til den videnskabsteoretiske del.
- Eksamensforudsætninger
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 42
- Holdundervisning
- 42
- Forberedelse (anslået)
- 187
- Eksamensforberedelse
- 117,5
- Total
- 388,5
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- HHIB05711U
- ECTS
- 15 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
-
Se skemalink
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Tim Flohr Sørensen
(6-6e6f74363335436b7870316e7831676e)
Humanistisk videnskabsteori - Frida Hastrup
(7-6c657778767974446c7971326f7932686f)
Humanistisk videnskabsteori - Emil Skaarup
(11-68706c6f766e6464757873436b7870316e7831676e)
Område 1
Are you BA- or KA-student?
Courseinformation of students