HIS 71. Forestillinger om frihed i den oldgræske verden

Kursusindhold

Få overblik på Historie, BA, lektionskatalog efterår 2025

HIS 71. Forestillinger om frihed i den oldgræske verden

I år 1819 holdt den Schweiziske politiske tænker Benjamin Constant et foredrag i Paris ’Om de antikke folks frihed sammenlignet med de modernes’. Constant så de to som fundamentalt forskellige: De modernes frihed er personlig; den er friheden fra ydre tvang, friheden til at gøre, som man vil. De antikke folks frihed, på den anden side, er kollektiv; den består i medlemskab af et frit, meningsfuldt fællesskab, som man både behersker og beherskes af. Constant er en forløber for den moderne liberalisme, en vigtig inspirationskilde til flere moderne, demokratiske forfatninger, herunder den danske, og i det hele taget en medskaber af det frihedsbegreb, som stadig i dag fylder så meget i opfattelsen af politik og af det gode liv.

Dette kursus har til formål at ruste os til at kunne foretage en kritisk vurdering af Constants tese. Vi opøver en teoretisk skarphed angående begrebet ’frihed’ og et indgående, kildenært kendskab til forestillinger om frihed i de to oldgræske bystater, Athen og Sparta, som Constant forholder sig til.

Vi får derudover mulighed for at udfordre den nyeste forskning på feltet, når vi med begrebet ’agens’ afsøger alternative måder at vurdere fortidige personers handlefrihed på. Vi diskuterer blandt andet, hvorvidt en slavegjort kunne føle sig fri, hvordan kvinder udøvede agens bag deres tilsyneladende ufrihed, og hvordan oldtidens grækere brugte (sort) magi til at kompensere for ufriheden i en risikofyldt verden.

Kurset introducerer den studerende til historievidenskaben ved at demonstrere historikerens arbejde som det umuliges kunst: at trænge ind i en fortidig erfaringsverden med et moderne ordforråd.

Undervisningsformen veksler mellem korte forelæsninger, holdundervisning, individuel skriveøvelse og gruppearbejde med længere kildeanalyser.

Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til introduktionsfagene i Saxos respektive faggrene følges en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora: Hvad er humanistisk viden, og hvordan skabes den? Hvordan placerer humaniora sig i forhold til universitetets øvrige fagområder, og hvad kendetegner den historiske udvikling af universitet og det humanistiske fagfelt? Forelæsningerne vil også behandle relationerne mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser og traditioner, der findes ved Saxo. Grundlæggende giver forelæsningsrækken en indblik i, hvad det indebærer at studere på et humanistisk fakultet.

Engelsk titel

HIS 71. Forestillinger om frihed i den oldgræske verden

Uddannelse

Område 1: introduktion til historievidenskab med humanistisk videnskabsteori (HHIB00711E)
[Bacheloruddannelsen i historie, 2022-ordningen]

Holdundervisning / forelæsninger / øvelser / ekskursioner / andet: Obligatorisk gruppearbejde forud for forelæsningerne i Humanistisk videnskabsteori

Område 1:
Kurset kræver ikke anskaffelse af bøger. Alle tekster vil være tilgængelige som pdf eller gennem kb.dk. Vi læser bl.a.:
- Robert Garland: How to Survive in Ancient Greece. Pen & Sword Books Limited, 2020 [er tilgængelig online, men kan anskaffes billigt].
- Benjamin Constant: ’Om de antikke folks frihed sammenlignet med de modernes’ i Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiets historie, 1750-2000. København, Museum Tusculanum, 2005.
- A. de Tocqueville: ’Om demokratiet i Amerika’ (uddrag) i Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiets historie, 1750-2000. København, Museum Tusculanum, 2005.
- Isiah Berlin: ’To slags frihed’ i Den ideale stræben og andre essays. Oversat af A. Smith. Moderne tænkere. København, Gyldendal, 2005.
- Mogens Herman Hansen: Det athenske demokrati – og vores. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet 2005 [uddrag].

Humanistisk videnskabsteori:
Et digitalt kompendium, tilgængeligt via absalon.

Skriftlig
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
ECTS
15 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave
Prøveformsdetaljer
Bunden hjemmeopgave på 6-10 normalsider. Der gives 7 dage til besvarelsen - under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive undervisningsdeltagelse består af to skriftlige opgaver, samlet 3-5 normalsider, i tilknytning til den videnskabsteoretiske del.
Eksamensforudsætninger

Aktuelle studieordninger for Historie og Studiehåndbogen.

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 42
  • Holdundervisning
  • 42
  • Forberedelse (anslået)
  • 187
  • Eksamensforberedelse
  • 117,5
  • Total
  • 388,5

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
HHIB05711U
ECTS
15 ECTS
Niveau
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Skemagruppe
Se skemalink
Studienævn
Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
  • Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Udbydende fakultet
  • Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlige
  • Tim Flohr Sørensen   (6-6e6f74363335436b7870316e7831676e)
    Humanistisk videnskabsteori
  • Frida Hastrup   (7-6c657778767974446c7971326f7932686f)
    Humanistisk videnskabsteori
  • Emil Skaarup   (11-68706c6f766e6464757873436b7870316e7831676e)
    Område 1
Gemt den 26-03-2025

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students