Kollektive valg: Afstemningsteori og valgmetoder
Kursusindhold
Findes der i meningsfuld forstand en ”folkevilje”, der kan
udtrykkes via demokratiske procedurer? Og er nogle valgmetoder
eller institutionelle rammer bedre/værre til at gøre det? Fagets
formål er som sådan at give en introduktion til teorier om og
empiriske studier af alternative måder at træffe kollektive
beslutninger på gennem afstemninger og valg, herunder teoretiseren
om beslutningsmetoders oprindelse, funktion og konsekvenser
(positive og negative).
Faget er opdelt i tre dele. I den første del gives en introduktion
til væsentlige teoretiske indsigter om valg og afstemninger.
Hovedvægten vil her være lagt på det teoretiske studie af
alternative afstemningsformer, herunder hvorledes forskellige
beslutningsprocedurer vil kunne lede til forskellige resultater og
særligt (men ikke udelukkende) hentet fra såkaldt ”social
choice”-teori. Primær litteratur er her Riker (1982).
I anden del af faget skifter fokus mere snævert til sammenhængen
mellem specifikke typer af institutioner og politiske aktørers
muligheder for at påvirke udfaldet gennem strategisk stemmeadfærd,
dagsordensmanipulation og dimensionskontrol m.v. Dette illustreres
med detaljerede empiriske casestudier. Til dette formål læses
uddrag af Riker (1986), samt en række empiriske studier relaterende
sig til bl.a. forfatninger, valgsystemer, parlamentariske
institutioner, folkeafstemninger, etc. Ved afslutningen af denne
del af faget indleverer de studerende skriftlige forslag til
selvvalgt problemstilling, som gennemgås, hvorefter der holdes en
skrivepause.
I den tredje del sigtes imod, at de studerende anvender de
gennemgåede begreber og teorier på konkrete, selvvalgte empiriske
cases. Dette kan f.eks. være i form af studier af alternative valg-
og afstemningssystemer, folkeafstemninger, Folketinget,
forfatninger e.l. (Ved semesterets begyndelse vil der foreligge en
liste med idéer til emner.) Skriftlige synopser/udkast til opgaver
fremlægges og gennemgås herefter på et eller flere
heldagsseminarer, hvor der gives feedback af underviser og i
klynger inden endelig aflevering.
Collective choice: Voting theory and voting methods
Fuldtidsstuderende der er indskrevet på Institut for Statskundskab, KU.
- Bachelor- og kandidatuddannelsen i Statskundskab
- Kandidatuddannelsen i Security Risk Management
- Kandidatuddannelsen i Samfundsfag
Fuldtidsstuderende der er indskrevet på det Samfundsfaglige fakultet, KU.
- Bachelor og Kandidatuddannelsen i Psykologi
- Bachelor og Kandidatuddannelsen i Antropologi
- Bachelor og Kandidatuddannelsen i Økonomi
- Kandidatuddannelsen i Social Data Science
Kurset er åbent for:
- Enkeltfagsstuderende
- Studerende på Åbent Universitet
- Dansktalende udvekslingsstuderende
Viden:
- Kende alternative opfattelser af formålet med demokrati, specifikt ”populistiske” og ”liberale”.
- Kende alternative afstemnings- og valgmetoder, herunder disses evner til at reflektere vælgernes ønsker.
Færdigheder:
- Præsentere alternative teoretiske fortolkninger af forholdet mellem beslutningstageres ønsker og demokratisk trufne beslutninger.
- Beskrive alternative afstemningsformer og valgsystemer, teoretisk og empirisk.
- Anvende teorierne på konkret empiri.
- Kombinere og syntetisere bidrag til den akademiske debat om forholdet mellem beslutningstageres ønsker og demokratisk trufne beslutninger.
Kompetencer:
- Udvikle og teste egne forskningsspørgsmål og hypoteser.
- Anvende og evaluere alternative demokratiforståelser i praksis.
- Vurdere konsekvenserne af alternative afstemningsformer og valgsystemer.
Blanding af undervisergennemgang/-oplæg (ca. 50-75%), øvelser og de studerendes fremlæggelse af egne arbejder.
Primær litteratur:
- Farrell, David M. ([2001] 2011) Electoral systems: A comparative introduction, London: Palgrave (2. udg.).
- Riker, William H. (1982). Liberalism against populism: A confrontation between the theory of democracy and the theory of social choice, San Francisco: W.H. Freeman.
- Riker, William H. (1986). The art of political manipulation, New Haven: Yale University Press.
Sekundær vil være hentet fra et stort antal forskningsartikler, samt uddrag af bl.a. disse bøger:
- Colomer, Josep M. (2004). Handbook of electoral system choice, Palgrave: Macmillan.
- Elster, Jon & Aanund Hylland (eds.) (1986). Foundations of social choice theory, Cambridge: Cambridge University Press.
- Gehrlein, William V. (2006). Condorcet's paradox. Berlin: Springer.
- Gehrlein, William V. & Dominique Lepelley (2011). Voting paradoxes and group coherence. Berlin: Springer.
- Kurrild-Klitgaard, Peter (red.) (2014). Empirical social choice: Special issue of Public Choice. Public Choice, Springer, Vol. 158:3-4.
- Lijphart, Arend & Bernard Grofman (red.) (1984). Choosing an electoral system: Issues and alternatives, New York: Praeger.
- Munger, Michael C. & Kevin M. Munger (2015). Choosing in groups: Analytical politics revisited. Cambridge: Cambridge University Press.
- Mueller, Dennis C. (2003). Public choice III, Cambridge: Cambridge University Press.
- Nurmi, Hannu (1987). Comparing voting systems, Dordrecht: Reidel.
- Reynolds, Andrew, Reilly, Ben m.fl. (2002): The international IDEA handbook of electoral system design, Stockholm: Institute for Democracy and Electoral Assistance.
Der kræves ingen særlige forudsætninger, men en del tekster vil forudsætte en manglende uvilje mod formaliseret teori. En interesse for at arbejde selvstændigt med kvantitative data vil være en fordel, men ikke et ubetinget krav.
Slutningen af semesteret også anvende peerfeedback.
Ved tilmelding til undervisning bliver du desuden automatisk tilmeldt eksamen.
- Fuldtidsstuderende: Tilmeld dig via selvbetjeningen på KUnet.
- Meritstuderende fra danske universiteter: Tilmeld dig via denne hjemmeside.
- Åbent Universitet-studerende: Tilmeld dig via denne hjemmeside.
Eksamensdatoerne findes her: Eksamensplaner – Københavns Universitet
Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar at tjekke for eksamenssammenfald.
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Prøveform
-
Hjemmeopgave
- Prøveformsdetaljer
- Faget bestås gennem udarbejdelse af en tredages bunden skriftlig hjemmeopgave. Se afsnit vedr. skriveøvelser og eksamensformer i studieordningen for mere information om retningslinjer og omfang.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Reeksamen
-
På semestret hvor kurset finder sted: 3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave.
På efterfølgende semestre: Fri opgave udenfor kursusregi.
Kriterier for bedømmelse
Opfylde fagets videns, færdigheds- og kompetencekriterier, som beskrevet i målbeskrivelsen, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 28
- Forberedelse (anslået)
- 88
- Øvelser
- 10
- Eksamensforberedelse
- 44
- Eksamen
- 36
- Total
- 206
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- ASTK18465U
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Kandidat
Bachelor
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Efterår
- Studienævn
- Statskundskab studienævn
Udbydende institut
- Institut for Statskundskab
- Institut for antropologi
- Institut for Psykologi
- Social Data Science
- Økonomisk Institut
Udbydende fakultet
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
- Peter Kurrild-Klitgaard (3-7f7a7a4f7875823d7a843d737a)
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende