Valgfag - Ansigtet som psykologisk genstand
Kursusindhold
Mennesket er fra fødslen rettet mod andres ansigter. Ansigtet er et relationelt, kognitivt og udviklingsmæssigt essentielt fænomen i vores omverden. Vi er afhængige af ansigter for at forstå andres følelser og udtryk og for at formidle vores egne. Vi genkender i overvejende grad andre mennesker på deres ansigt, og ansigtet har været et centralt visuelt fænomen fra antikkens kunst til moderne popkultur.
Dette kursus giver en bred indføring i ansigtet som videnskabeligt, kulturelt og perceptuelt objekt. Vi vil på kurset udforske ansigtet som genstand for den menneskelige perception og undersøge de kliniske tilstande, som kan have indvirkning på vores evne til at bearbejde ansigter (fx prosopagnosi, demens, autisme), men vi vil også udforske ansigtet i kunsten og filosofien, ansigtet som genstand for overvågning, ansigtet som etisk fordring og ansigtet som grundlæggende betingelse for intersubjektivitet.
Studerende vil på kurset blive præsenteret for såvel eksperimentelle og neuropsykologiske som kvalitative metoder til undersøgelse af menneskets forbindelse til ansigtet som et perceptuelt og kulturelt fænomen.
Elective course - The face as a psychological object
Kurset er åbent for:
- Kandidatstuderende
Studieordninger – Institut for Psykologi - Københavns Universitet
Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:
Viden:
- Redegøre for forskellige videnskabelige konceptualiseringer af ansigtet, herunder kognitiv, fænomenologisk og udviklingspsykologisk teori og empiri om ansigtsprocessering
- Beskrive kliniske tilstande som påvirker ansigtsprocessering
- Redegøre for psykologiske metoder, der kan belyse ansigtet som videnskabeligt fænomen
- Beskrive ansigtets rolle i filosofien, kunsten og det omgivende samfund
Færdigheder:
- Identificere en psykologisk problemstilling, der relaterer sig til ansigtet som videnskabeligt fænomen
- Anvende eksisterende teori og empiri om ansigtet i analysen af en ny problemstilling
Kompetencer:
- Integrere teori og empiri fra forskellige videnskabelige discipliner i belysningen af en psykologisk problemstilling, der relaterer sig til ansigtet
- Vurdere forskellige psykologiske metoder, der belyser ansigtet som videnskabeligt fænomen
- Diskutere ansigtets psykologiske og kulturelle betydning
Undervisningen består af holdundervisning, hvoraf størstedelen afholdes af den kursusansvarlige, mens enkelte gange afholdes af inviterede undervisere med ekspertise i det pågældende område (fx én gang om ansigtet i (portræt)kunsten; én gang om ansigtsgenkendelsesteknologi; én gang om problemer med ansigtsgenkendelse efter hjerneskade)
Hovedlitteratur:
Det obligatoriske pensum består af en sammensætning af blandt andet:
- Empiriske studier og teori fra den kognitive (neuro)psykologi, der belyser ansigtsprocessering i neurotypiske individer og diverse kliniske grupper (fx prosopagnosi, demens, autisme)
- Filosofiske/fænomenologiske tekster om ansigtet som grundlag for intersubjektivitet og etik
- Udviklingspsykologisk teori og empiri, der undersøger mennesket grundlæggende indstilling mod ansigter
Følgende er forslag til nogle mulige pensumtekster:
- Young, A., & Bruce, V. (2013). Face perception. Psychology Press. (uddrag)
- Goren, C. C., Sarty, M., & Wu, P. Y. K. (1975). Visual Following and Pattern Discrimination of Face-like Stimuli by Newborn Infants. Pediatrics, 56(4), 544–549.
- Levinas, E. (1979). Totality and infinity: An essay on exteriority (Vol. 1). Springer Science & Business Media. (uddrag)
- Nørkær, E., Gobbo, S., Roald, T., & Starrfelt, R. (2024). Disentangling Developmental Prosopagnosia: A scoping review of terms, tools and topics. Cortex.
- Rossion, B. (2022). Twenty years of investigation with the case of prosopagnosia PS to understand human face identity recognition. Part I: Function. Neuropsychologia, 108278.
- Rubin, E. (2018). Synsoplevede Figurer: Studier i psykologisk Analyse. 1. Del. Disputats. (uddrag)
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at have bestået nogle af de grundlæggende elementer på BA, herunder: Socialpsykologi, Personlighedspsykologi, Kognitionspsykologi, Udviklingspsykologi, Videnskabsteori I.
Hver gruppe (eller enkeltperson, hvis nogen ønsker at udarbejde eksamen alene) tilbydes individuel vejledning på deres eksamensprojekt én gang i løbet af semesteret ca. 2/3 gennem semesteret, således at gruppen har nået at vælge emne, formulere en problemstilling og finde lidt litteratur osv.
Ved tilmelding til undervisning bliver du desuden automatisk tilmeldt eksamen.
- Fuldtidsstuderende: Tilmeld dig via selvbetjeningen på KUnet.
Eksamensdatoerne findes her: Eksamensplaner – Københavns Universitet
Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar at tjekke for eksamenssammenfald.
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Prøveform
-
Hjemmeopgave
- Prøveformsdetaljer
- Den/de studerende skal ved semesterets afslutning aflevere en
skriftlig opgave, som behandler én eller flere
psykologiske/videnskabelige/filosofiske problemstillinger med
udgangspunkt i kursets undervisning og selvvalgt og obligatorisk
pensum. Problemstillingen bør formuleres i løbet af semesteret i
løbende dialog med underviseren og de andre studerende på holdet.
Individuel eller i grupper op til 3. - Eksamensforudsætninger
-
Ved alle valgfag er der fremmødepligt på 75 % af undervisningsgangene, men undervisningen er baseret på fuld deltagelse.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
Medmindre andet er angivet, er det på Institut for Psykologi ikke tilladt at bruge generativ AI-software og store sprogmodeller (AI/LLMs), såsom ChatGPT, til at generere nyt og kreativt indhold i skriftlige eksamener. Dog kan studerende anvende AI/LLMs til at forbedre præsentationen af deres eget originale arbejde, for eksempel i form af tekstredigering, argumentvalidering eller forbedring af programmeringskode. Studerende skal i alle opgaver angive i et bilag, om og hvordan AI/LLMs er blevet anvendt; dette bilag tæller ikke med i opgavens sidetal. Studienævnet har vedtaget denne politik for at sikre, at studerendes skriftlige eksamener nøjagtigt afspejler deres egen viden og forståelse af stoffet.
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Eksamensperiode
-
Eksamensoplysninger:
Eksamensdatoen kan ses i eksamensplanen, som ligger her: Eksamensplaner – Københavns Universitet
- Reeksamen
-
Samme som ordinær.
Reeksamensdatoen/perioden kan ses i eksamensplanen, som ligger her: Eksamensplaner – Københavns Universitet
Kriterier for bedømmelse
Bedømmelseskriterierne er baseret på indholdet i målbeskrivelsen.
For at opnå den højeste karakter "12" skal den studerende med en fremragende præsentation og med ingen eller få uvæsentlige mangler, demonstrere at han/hun lever op til fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.
For at opnå karakteren ”02” skal den studerende med en tilstrækkelig præstation, demonstrere minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 28
- Forberedelse (anslået)
- 108
- Eksamen
- 70
- Total
- 206
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- APSK15771U
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Kandidat
BachelorKandidatsidefag
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Forår
- Kapacitet
- Ca. 30 studerende pr. hold fordelt med 15 BA og 15 KA studerende
- Studienævn
- Studienævn for Psykologi
Udbydende institut
- Institut for Psykologi
Udbydende fakultet
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
- Erling Nørkær (14-707d7774797239797470777e70794b7b7e84397680396f76)
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende