Social udviklings- og integrationspsykologi - Praksishold
Kursusindhold
Praksishold 1 - Den kritisk refleksive psykolog v/ Marie Lagoni m.fl.
Psykologfaglig praksis foregår altid i kontekster med mange interessenter og social og samfundsmæssig kompleksitet. Man kan vælge at ignorere kompleksiteten og lade sig synke ind i et enkelt paradigme eller man kan forsøge at forholde sig til kompleksiteten og de mange mulige perspektiver som en kritisk refleksiv praktiker. På dette hold vil vi arbejde med at forholde os kritisk refleksivt til den viden vi som psykologer mobiliserer og anvender. Vi vil begive os ud i at udforske tre af praksisfelter og lave øvelser, der skal klæde de studerende bedre på til at navigere kompleksiteten i disse felter. Fælles for felterne er at man må agere som forvalter af sin egen psykologfaglige ekspertise i interaktion med mange andre fagligheder og i krydspres af mange interesser. I faget vil de tre undervisere på skift lede deltagerne igennem øvelser og faglige diskussioner af psykologfagligt pensum.
1) Pædagogisk psykologisk arbejde (Lotte Bickmann). På denne del af kurset undervises med afsæt i det pædagogisk psykologiske praksisområde, som psykologer arbejder i på skole- og daginstitutionsområdet. Inden for dette felt navigerer psykologer i en politisk ledet organisation med mange forskellige interessenter og dagsordener. Dette kalder på en praktisk og fleksibel refleksivitet, der kan sættes i spil i den konkrete, levede praksis, hvor børn og/eller unge er havnet i vanskeligheder eller befinder sig i en udgrænset position af fællesskabet. I undervisningen afsøges, hvorledes man som psykolog kvalificerer dette arbejde.
2) Klinisk arbejde med gravide og forældre (Amalie Vatne Brean). Graviditet og forældreskab er en livsovergang, som i dag er stærkt bygget op om sundhedssektoren og andre institutioner. I klinisk arbejde med kommende og nye forældre, opererer man i komplekse spændingsfelter. Man repræsenterer til dels et system af behandlere og normer for behandling i klinisk praksis, men samtidig må man forholde sig norm-kritisk og kritisk til indretningen af de selvsamme institutioner. I feltet som sådan er det særligt behandleres egne erfaringer, kulturelle normer, implicitte antagelser og diskurser, der i særlig grad præger mødet med individet. Dette fordrer en reflekterende og gennemsigtig tilgang til egen rolle som kliniker i mødet med individet/familien i praksis, og en etisk bevidsthed om forvaltning og formidling af viden i mødet med klienter, andre fagligheder og systemet som er bygget op om denne livsovergang.
3) Konsulentarbejde med ledere og organisationsopbygning (Andreas Brøgger Jensen). Som ledelses- og organisations-konsulent er man konstant involveret i at forhandle både sin egen rolle og sin faglighed. Man deltager det løbende arbejde med at definere legitim og illegitim praksis og ofte i organisations-politiske kampe, enten som direkte involveret eller som interessent. Samtidig står man i et unikt ekspertperspektiv ofte i en position, der kan beskrives som ”ved siden af” og skal løbende forholde sig til hvis interesser man vil arbejde for. Man deltager i at forhandle lokale diskurser om ”den gode leder”, ”den gode medarbejder” og i at definere organisationens procedurer og normer. Denne forhandling foregår med det bredere samfunds diskurser, normer og fordelinger som kontekst.
4) Familiebehandling (Marie Lagoni) er ofte en del af en kommunal tilbudsvifte, der åbnes for forældre og deres børn, når et eller flere af børnene/de unge er havnet i vanskeligheder. Som psykolog, der arbejder med at holde samtaler i familier, er der mange forskellige dilemmaer og udfordringer, der rejser sig. Hvordan kan man samarbejde med familier under pres? Hvordan holder man samtaler med flere i rummet på én gang? Hvad kommer vi til at lytte efter, når der er mange stemmer i et rum? Er der andre oplagte arbejdsgange end de klassiske kliniske rammer, når vi arbejder med familier? Hvordan holder vi kompleksiteten i live, når de simple forklaringer sniger sig ind i forståelsen af ”familiens problemer”? Og hvordan foregår denne forhandling som led i samfundsdiskurser om ”familien” eller ”barnet”? Hvordan inddrager vi barnet i løsningen?
På tværs af disse tre praksisfelter vil faget dække følgende temaer:
- Konsulent-rollen med dens krydspres, positioneringer og interessenter
- Hvordan kan vi navigere mellem kontekstorienterede, relationelle og individualiserede forståelser af f.eks. kompetencer, egenskaber, problemer og løsninger?
- Hvordan forholder vi os til asymmetriske relationer i forhold til magt og viden, både mellem os og dem vi arbejder med og mellem dem vi arbejder med og andre grupper?
- Hvordan anerkender vi, at vi kan tage fejl og at der altid er mere man kunne inddrage/få øje på, uden at kompromittere vores ekspertise?
- Hvordan arbejder vi i og med kompleksitet på måder, der ikke reducerer virkeligheden for meget og samtidig skaber løsninger for de involverede?
- Hvordan kan vi positionere os på møder, i samtaler og i samfundsdebatten omkring psykologiske fænomener?
- Hvordan forholder vi os til forholdet mellem at være praktiker og deltager i aktivisme, hvis der i hjælpearbejdet altid allerede ligger en form for aktivisme?
Aktiv deltagelse:
- Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.
- Deltagelse i undervisningens øvelser af forskellig art. Disse øvelser består af blandt andet samtale-tekniske øvelser, rollespil og mindre skriftlige øvelser i timerne.
- At bidrage med et kortere studenteroplæg som en del af en gruppe.
Community Psychology - Practical training
Kurset er åbent for:
- Kandidatstuderende
Studieordninger – Institut for Psykologi - Københavns Universitet
Overordnet mål for læringsudbytte
Ved afslutning af undervisningsmodulet skal den studerende kunne redegøre for, reflektere kritisk over, diskutere og anvende centrale SUI-psykologiske begreber og metoder analytisk med henblik pa at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger, gerne i forbindelse med en konkret case, samt beslutte, vurdere og evaluere psykologisk intervention i sociale og kulturelle relationer.
Efter endt praksishold forventes den studerende at kunne:
Viden:
- Redegøre for udvalgte SUI-psykologiske problemstillinger ud fra direkte eller indirekte erfaringer med analyse af case-forløb /eksemplariske praktiske problemstillinger på grundlag af relevante teorier og interventionsmetoder samt udrednings- og evalueringsmetoder.
Færdigheder:
- Analysere direkte eller indirekte erfaringer med
case-forløb/praktiske problemstillinger ud fra SUI-psykologiske
teorier og interventionsmetoder, samt udrednings- og
evalueringsmetoder.
Kompetencer:
- Vurdere og kritisk diskutere styrker og svagheder ved de anvendte teorier og metoder.
Praksishold, med analyser og diskussion af konkrete praksisproblemstillinger og interventionsmetoder. Den studerende forventes at forberede sig i forhold til undervisningens læseplan, deltagelse i holdets diskussioner samt udarbejdelse og præsentationer af oplæg eller lignende. De specifikke aktiviteter fremgår af kursusudbuddet.
Pensum jf. studieordning: 500 normalsiders obligatorisk samt 200 normalsiders selvvalgt litteratur
En aktuel pensumliste og forelæsningsplan, vil umiddelbart inden semesterstart være at finde i kursusrummet på Absalon.
Tidligere pensumlister kan findes her: Absalon
Ved tilmelding til undervisning bliver du desuden automatisk tilmeldt eksamen.
- Fuldtidsstuderende: Tilmeld dig via selvbetjeningen på KUnet.
Eksamensdatoerne findes her: Eksamensplaner – Københavns Universitet
Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar at tjekke for eksamenssammenfald.
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Prøveform
-
Hjemmeopgave
- Prøveformsdetaljer
- Afsluttende skriftlig opgave, der med inddragelse af
litteraturen reflekterer en i forhold til praksisholdet relevant
problemstilling.
Prøven kan kun aflægges som individuel prøve.
Max 7 siders fri skriftlig hjemmeopgave. - Eksamensforudsætninger
-
Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i undervisningen.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
Medmindre andet er angivet, er det på Institut for Psykologi ikke tilladt at bruge generativ AI-software og store sprogmodeller (AI/LLMs), såsom ChatGPT, til at generere nyt og kreativt indhold i skriftlige eksamener. Dog kan studerende anvende AI/LLMs til at forbedre præsentationen af deres eget originale arbejde, for eksempel i form af tekstredigering, argumentvalidering eller forbedring af programmeringskode. Studerende skal i alle opgaver angive i et bilag, om og hvordan AI/LLMs er blevet anvendt; dette bilag tæller ikke med i opgavens sidetal. Studienævnet har vedtaget denne politik for at sikre, at studerendes skriftlige eksamener nøjagtigt afspejler deres egen viden og forståelse af stoffet.
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Eksamensperiode
-
Eksamensoplysninger:
Eksamensdatoen kan ses i eksamensplanen, som ligger her: Eksamensplaner – Københavns Universitet
- Reeksamen
-
Reeksamensdatoen/perioden kan ses i eksamensplanen, som ligger her: Eksamensplaner – Københavns Universitet
Kriterier for bedømmelse
Bedømmelseskriterierne er baseret på indholdet i målbeskrivelsen.
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 42
- Total
- 42
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- APSK15450U
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Kandidat
- Varighed
-
1 semester
14 uger med, start uge 36 - Placering
- Efterår
- Skemagruppe
-
A (tirs 8-12 + tors 8-17)Uge 38, 39 og 40 er undervisningen om mandagen.
- Kapacitet
- ca. 25 studerende pr. praksishold
- Studienævn
- Studienævn for Psykologi
Udbydende institut
- Institut for Psykologi
Udbydende fakultet
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Andreas Brøgger Jensen (14-68756b796c687a35716c757a6c7547777a8035727c356b72)
- Marie Lagoni (12-7266776e6a3371666c74736e4575787e33707a336970)
- Amalie Vatne Brean (6-828a804b46425282858b407d8740767d)
Er du BA- eller KA-studerende?
Kursusinformation for indskrevne studerende