Social udviklings- og integrationspsykologi - Praksishold

Praksishold 1 - Den kritisk refleksive psykolog v/ Marie Lagoni m.fl.

Psykologfaglig praksis foregår altid i kontekster med mange interessenter og social og samfundsmæssig kompleksitet. Man kan vælge at ignorere kompleksiteten og lade sig synke ind i et enkelt paradigme eller man kan forsøge at forholde sig til kompleksiteten og de mange mulige perspektiver som en kritisk refleksiv praktiker. På dette hold vil vi arbejde med at forholde os kritisk refleksivt til den viden vi som psykologer mobiliserer og anvender. Vi vil begive os ud i at udforske tre af praksisfelter og lave øvelser, der skal klæde de studerende bedre på til at navigere kompleksiteten i disse felter. Fælles for felterne er at man må agere som forvalter af sin egen psykologfaglige ekspertise i interaktion med mange andre fagligheder og i krydspres af mange interesser. I faget vil de tre undervisere på skift lede deltagerne igennem øvelser og faglige diskussioner af psykologfagligt pensum.

1) Pædagogisk psykologisk arbejde (Lotte Bickmann). På denne del af kurset undervises med afsæt i det pædagogisk psykologiske praksisområde, som psykologer arbejder i på skole- og daginstitutionsområdet. Inden for dette felt navigerer psykologer i en politisk ledet organisation med mange forskellige interessenter og dagsordener. Dette kalder på en praktisk og fleksibel refleksivitet, der kan sættes i spil i den konkrete, levede praksis, hvor børn og/eller unge er havnet i vanskeligheder eller befinder sig i en udgrænset position af fællesskabet. I undervisningen afsøges, hvorledes man som psykolog kvalificerer dette arbejde.

2) Klinisk arbejde med gravide og forældre (Amalie Vatne Brean). Graviditet og forældreskab er en livsovergang, som i dag er stærkt bygget op om sundhedssektoren og andre institutioner. I klinisk arbejde med kommende og nye forældre, opererer man i komplekse spændingsfelter. Man repræsenterer til dels et system af behandlere og normer for behandling i klinisk praksis, men samtidig må man forholde sig norm-kritisk og kritisk til indretningen af de selvsamme institutioner. I feltet som sådan er det særligt behandleres egne erfaringer, kulturelle normer, implicitte antagelser og diskurser, der i særlig grad præger mødet med individet. Dette fordrer en reflekterende og gennemsigtig tilgang til egen rolle som kliniker i mødet med individet/familien i praksis, og en etisk bevidsthed om forvaltning og formidling af viden i mødet med klienter, andre fagligheder og systemet som er bygget op om denne livsovergang.

3) Konsulentarbejde med ledere og organisationsopbygning (Andreas Brøgger Jensen). Som ledelses- og organisations-konsulent er man konstant involveret i at forhandle både sin egen rolle og sin faglighed. Man deltager det løbende arbejde med at definere legitim og illegitim praksis og ofte i organisations-politiske kampe, enten som direkte involveret eller som interessent. Samtidig står man i et unikt ekspertperspektiv ofte i en position, der kan beskrives som ”ved siden af” og skal løbende forholde sig til hvis interesser man vil arbejde for. Man deltager i at forhandle lokale diskurser om ”den gode leder”, ”den gode medarbejder” og i at definere organisationens procedurer og normer. Denne forhandling foregår med det bredere samfunds diskurser, normer og fordelinger som kontekst.

4) Familiebehandling (Marie Lagoni) er ofte en del af en kommunal tilbudsvifte, der åbnes for forældre og deres børn, når et eller flere af børnene/de unge er havnet i vanskeligheder. Som psykolog, der arbejder med at holde samtaler i familier, er der mange forskellige dilemmaer og udfordringer, der rejser sig. Hvordan kan man samarbejde med familier under pres? Hvordan holder man samtaler med flere i rummet på én gang? Hvad kommer vi til at lytte efter, når der er mange stemmer i et rum? Er der andre oplagte arbejdsgange end de klassiske kliniske rammer, når vi arbejder med familier? Hvordan holder vi kompleksiteten i live, når de simple forklaringer sniger sig ind i forståelsen af ”familiens problemer”? Og hvordan foregår denne forhandling som led i samfundsdiskurser om ”familien” eller ”barnet”? Hvordan inddrager vi barnet i løsningen?

På tværs af disse tre praksisfelter vil faget dække følgende temaer:

1. Konsulent-rollen med dens krydspres, positioneringer og interessenter
2. Hvordan kan vi navigere mellem kontekstorienterede, relationelle og individualiserede forståelser af f.eks. kompetencer, egenskaber, problemer og løsninger?
3. Hvordan forholder vi os til asymmetriske relationer i forhold til magt og viden, både mellem os og dem vi arbejder med og mellem dem vi arbejder med og andre grupper?
4. Hvordan anerkender vi, at vi kan tage fejl og at der altid er mere man kunne inddrage/få øje på, uden at kompromittere vores ekspertise?
5. Hvordan arbejder vi i og med kompleksitet på måder, der ikke reducerer virkeligheden for meget og samtidig skaber løsninger for de involverede?
6. Hvordan kan vi positionere os på møder, i samtaler og i samfundsdebatten omkring psykologiske fænomener?
7. Hvordan forholder vi os til forholdet mellem at være praktiker og deltager i aktivisme, hvis der i hjælpearbejdet altid allerede ligger en form for aktivisme?

Aktiv deltagelse:

1. Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.
2. Deltagelse i undervisningens øvelser af forskellig art. Disse øvelser består af blandt andet samtale-tekniske øvelser, rollespil og mindre skriftlige øvelser i timerne.
3. At bidrage med et kortere studenteroplæg som en del af en gruppe.