BA-7. semester: Det Gamle Testamentes Eksegese 2

Kursusindhold:

Faget viderefører og udvikler de eksegetiske færdigheder i studiet af Det Gamle Testamente på grundlag af udvalgte tekster læst på hebraisk samt i bifagene Gammeltestamentlig Indledning (herunder fagets videnskabsteori og metodediskussion), Gammeltestamentlige Baggrundsfag (Palæstinas geografi, historie og religionshistorie) samt Gammeltestamentlig Teologi.

Kurset forudsætter og bygger videre på tekstgennemgange og arbejde med bifagsstof fra Det Gamle Testamentes Eksegese 1. Der forudsættes hebraiskkundskaber svarende til et fuldført Hebraisk 2-kursus, ligesom stoffet fra Bibelkundskab hører til kursets almene forudsætninger.

Læringsmål:

● Indgående sproglig, historisk, litterær, religionshistorisk og teologisk problembevidst viden om de gammeltestamentlige tekster og deres kontekst:

Der læses og drøftes litteratur, som giver grundlag for at forstå baggrunden for de gammeltestamentlige teksters tilblivelse såvel som deres litterære udtryksformer, deres religionshistoriske kontekst og hovedlinjerne i de teologiske forestillingsverdener, som teksterne udtrykker.

Man skal herved opnå viden om, under hvilke betingelser skifterne er blevet til, hvilket indhold de har, og hvordan de formulerer det.

● Forståelse af bifagenes bidrag til forsøget på at rekonstruere den fortidige forståelseshorisont og at bevidstgøre den nutidige fortolker om egne kontekstbetingede forståelsesmuligheder og -interesser:

I gennemgangen af de gammeltestamentlige tekster arbejdes der med forskellene på det verdensbillede, forfatterne havde, og det syn på verden, vores arbejde med teksterne tager udgangspunkt i.

Man skal herved tilegne sig forståelse af de betingelser, som en tolkning af fortidige tekster nødvendigvis finder sted på.

● Færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegetisk arbejde under inddragelse af indsigterne fra de gammeltestamentlige bifag:

Hovedparten af undervisningen består i detaljeret gennemgang af konkrete passager fra Det Gamle Testamente på hebraisk. Undervisningen vil veksle mellem forelæsning og fælles drøftelse, og den forudsætter i begge tilfælde, at alle deltagere har læst den relevante tekstpassage på hebraisk i forvejen. I arbejdet med den konkrete tekst benytter man sin overordnede baggrundsviden om teksternes verden til bedst muligt at forstå detaljerne i den enkelte tekst.

Man skal herved opnå håndelag i selvstændigt at arbejde med fortolkning af en gammeltestamentlig tekst med udgangspunkt i kundskab om tekstens sammenhæng. Det vil konkret sige, at man som resultat af forberedelse og tekstgennemgang forventes at kunne

- oversætte de gammeltestamentlige tekster fra pensum
- analysere teksterne sprogligt og grammatisk
- redegøre – ved hjælp af kommentarer og bifagsstof – præcist og indsigtsfuldt for teksternes betydning i sig selv og i forhold til deres kontekst.

● Evne til at formidle en gammeltestamentlig tekstfortolkning og hovedpunkter i bifagene.

Fælles drøftelser, ofte kombineret med studenteroplæg og andre arbejdsformer, bidrager til, at man opnår øvelse i at udtrykke sin forståelse af såvel bibeltekst som baggrundsstof på en klar og forståelig måde.

Man skal herved blive i stand til at formidle sin faglige indsigt hensigtsmæssigt.

Forberedelse:

Undervisningen består af to dobbeltlektioner om ugen. Til hver dobbeltlektion er der afsat 3½ timer forberedelse.

Til hver gang skal man læse en gammeltestamentlig passage på hebraisk og/eller supplerende litteratur (typisk begge dele).

Typisk vil det være forventeligt, at man bruger 60 % af tiden til at arbejde med den relevante gammeltestamentlige passage og 40 % til at læse den supplerende litteratur (gennemsnitlig forberedelsestid for en ’gennemsnitlig’ studerende). Man bør forud for undervisningen have arbejdet den gammeltestamentlige tekst igennem, herunder:

Oversættelse
Parafrase
Kontekstbestemmelse
Tekstkritik (Man bør orientere sig i det tekstkritiske apparat og identificere problemer, der kan have betydning for forståelsen af teksten).

Med brug af relevante hjælpemidler (ordbog, leksika, grammatik og kommentarer) forventes det, at man tilegner sig en fornemmelse af, hvor der er særlige sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder i teksten.

Man bør læse den supplerende litteratur, så man er i stand til at referere hovedsynspunkter.