BA-5. semester: Kirke- og Teologihistorie 3 (Inkl. Metode)

Kursusindhold

Hold A:

 

Reformationer: Teologi og kulturarv

V. Rasmus H.C. Dreyer

Hvad var den teologiske nerve i det, vi kalder 'Reformationen' – hvad ledte op til den, hvad skete der, og hvordan blev 1500-tallets begivenheder fortolket og videreført i de efterfølgende århundreder?

 

På dette kursus fokuserer vi særligt på den teologihistoriske udvikling fra senmiddelalder til reformation og sporer her forbindelser mellem 1500-tallets omvæltninger og tiden før. På baggrund af sekundære fremstillinger af perioden læser vi en række centrale tekster fra de tyske, schweiziske og nordiske reformationer vil vi især studere byreformationen, som blev afgørende for den tidlige udvikling, men også de statreformatoriske udviklinger i særligt Sverige, Slesvig, Danmark og Norge. Vi læser en række centrale tekster fra Luther, Zwingli og nordiske reformatorer som Olaus Petri og Hans Tausen. Linjen trækkes videre frem gennem århundredet og den teologihistoriske udvikling følges frem via Calvin, Niels Hemmingsen m.fl. til det 17. og 18. århundrede frem til pietismen. Kurset undersøger også reformationens reception og de konsekvenser, som den reformatoriske proces fik for, hvad der bredt kan defineres som kultur, det gælder videnskab, skole, kirkebygninger inkl. kunst og inventar i perioden.

 

Kurset er tilrettelagt med læsning af centrale kilder inkl. materielle kilder samt sekundære fremstillinger, hvorved deltagerne erhverver et reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøver færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante metodiske problemstillinger. Kursuslitteraturen vil være på dansk, gammeldansk, nordiske sprog samt engelsk og i visse tilfælde tysk, sidstnævnte ledsaget af en oversættelse.

  

Hold B:

 

Stat og kirke – et umage par

 

Kurset begynder med bevægelsen fra senmiddelalderens diskussioner om forholdet mellem pave- og statsmagt over reformationens omdannelse af forholdet mellem stat og kirke til etableringen enevældens statskirke. På kursets anden halvdel skal vi beskæftige os med pietismen og oplysningen samt de folkelige bevægelsers betydning for indførelsen af religionsfrihed og demokrati i det 19. århundrede med henblik på at forstå de aktuelt gældende kirke- og religionsordninger i Danmark og til dels også i udlandet.  

 

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning og diskussioner af oversigtslitteratur og centrale kilder skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst.

 

Metode:

 

På denne del af KH3 beskæftiger vi os med kirkehistorisk metode. Vi behandler tre sammenhængende problemstillinger: (1) kirkehistorieskrivningens historie, (2) kildekritikkens fremkomst og den moderne historieskrivning og (3) de fortolkningsproblemstillinger, som kirkehistorien implicerer.

 

Kursets historiografiske del strækker sig fra evangeliernes historiekonstruktion til det 17. århundredes kirkehistorier.

 

Kursets behandler også forholdet mellem studiet af kirkehistorien og fremkomsten af de moderne videnskaber fra og med oplysningstiden. Vi undersøger, hvordan historieskrivningen generelt og kirkehistorien specifikt påvirkes af den nyorientering, der her finder sted.

 

På kurset diskuteres løbende de teologiske og hermeneutiske udfordring som kirkehistorieskrivningen rejser som disciplin inden for den videnskabelige teologi. Vi fokuserer særligt på opfattelser hos danske kirkehistorikere i det 20. århundrede, men inddrager også nyere perspektiver som kirkehistorie og globalhistorie, kirkehistorie og kønsteori, samt kirkehistorie og samtidshistorie.

 

Udgangspunktet for kurset er Sebastian Olden-Jørgensens Til kilderne! Introduktion til historisk kildekritik, som med fordel kan anskaffes inden semesterstart. Kurset er planlagt omkring en række øvelser.

 

Alle Kildetekster uploades til Absalon, hvor der også vil være links til forskningsartikler i REX. Kilderne læses på originalsproget: Oversættelser, hvor de findes, vil også være tilgængelige.

Engelsk titel

Church History 3

Uddannelse

Teologi

Målbeskrivelse

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen: Gennem fælles læsning af oversigtslitteratur og centrale tekster skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og fortolke tekster med perspektivering til den historiske kontekst og relevante forskningsdiskussioner.

Holdundervisning

Grundbøger er bl.a.:

Carter Lindberg, ”The European Reformations” (3. udg.), (Hoboken, NJ: Wiley/Blackwell 2020)

Rasmus H.C. Dreyer, ”Hans Tausen mellem Luther og Zwingli. Studier i Hans Tausens teologi og den tidlige danske reformation” (Odense: Syddansk Universitetsforlag 2020).

Dertil boguddrag, artikler og kildetekster fra diverse kildeudgivelser, der vil blive gjort tilgængelig online på Absalon.

Latin 2 er en forudsætning for at kunne følge dette kursus

Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

 

ECTS
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 30
Prøveformsdetaljer
Prøven er mundtlig af højst 30 minutters varighed inkl. bedømmelse med 30 minutters forberedelse med begrænsede hjælpemidler. Eksamensspørgsmålene består af et hovedspørgsmål samt et bispørgsmål vedrørende den historiografiske og metodiske del af pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Intern censur
Eksamensperiode

Vintereksamen

 

Enkeltfag dagtimer (tompladsordning)

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 125
  • Eksamen
  • 1
  • Total
  • 420

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
TTEA3KHBAU
ECTS
15 ECTS
Niveau
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Efterår
Skemagruppe
Første undervisningsgang i uge 36
Kapacitet
..
Studienævn
Studienævnet for Teologi
Udbydende institut
  • Teologi
Udbydende fakultet
  • Det Teologiske Fakultet
Kursusansvarlige
  • Lars Cyril Nørgaard   (3-7c717e5084757f7c3e7b853e747b)
  • Rasmus H.C. Dreyer   (3-8278745084757f7c3e7b853e747b)
  • Anders Holm   (3-71787f5084757f7c3e7b853e747b)
Underviser

Hold A: Rasmus Dreyer
Hold B: Anders Holm
Metode: Lars Nørgaard

Gemt den 14-03-2024

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students