BA-4. semester: Kirke- og Teologihistorie 2

Hold A: Sakramenternes historie

I bred forstand kan kirkens historie opfattes som sakramenternes historie: en historie om formidlende handlinger mellem Gud og menneske. I den forstand vedrører de konkrete sakramenter (til at begynde med: dåb og nadver) kirkens kerne eller dens inderste væsen. For hvis der ikke var behov for formidling mellem Gud og menneske, hvorfor var der så overhovedet brug for kirken?

Kurset begynder med de tidligste former for kristne mysteria eller sakramenter i Oldkirken, deres teologi og praksis, som kendetegnede den unge religion i Romerriget allerede i det 2. århundrede. Efter en grundig læsning af Augustins sakramentsteologi vil vi forfølge sakramenternes historie op til højmiddelalderen, hvor sakramenterne (især nadveren) for alvor blev til hvad man kan kalde for et teologisk superproblem: et emne hvor både teologiens rationalitet og kirkens legitimitet blev sat på prøve.

Fordi sakramenterne står i krydsfeltet mellem teologi-, fromheds- og kirkehistorien, er deres historie en særligt velegnet tilgang til fagets mangfoldighed, hvor de kristnes konkrete praksis spiller en lige så eminent rolle som teologien i dens højere abstraktioner. Derudover fremstår denne historie i flere kildegenrer, som vi vil analysere hen ad vejen.

Hold B: Kirke, kristendom og kristenhed i middelalderen

I 800- og 900-tallets Europa, hvor vikingetogter fra bl.a. det nuværende Danmark angreb kirker og klostre, stod Norden som selve modsætningen til den kristne verden. Det er nok velkendt for de fleste. Men få hundrede år senere var det samme land, som togterne engang udgik fra, overstrøet med kirker og igangværende kirkebyggerier. Samtidig var danske konger i færd med en ny slags togter – nu på korstog med rigets biskopper. For datiden var det historien om, hvordan missionsbefalingen blev fuldbyrdet i kristningen af hele verden, selv det højeste nord. En senere tid har derimod ofte set en historie om ren politisk taktik. Hvordan kan vi i dag forstå denne transformation og det samfund der fulgte?

I dette kursus dykker vi ned forholdet mellem kristendom, kultur og samfundsindretning i middelalderen – med Danmark som hovedeksempel og de originale kilder i fokus. Da det er led i en større europæisk historie, begynder kurset på europæisk plan. Vi læser bl.a. fra Augustins De civitate Dei, når vi ser på kirke og stat under og efter Romerrigets fald. Via den tidlige middelalders store kristne rige, Frankerriget, bevæger vi os derpå mod nord og undersøger med krønikeskrivere fra Gregor af Tours til Saxo Grammaticus det verdensbillede, Danmark blev del af. Undervejs behandler vi de kampe mellem kirke- og kongemagt, der formede og blev formet af tænkere som Thomas Aquinas og Marsilius af Padua. Ligeledes forsøger vi at finde spor af, hvordan den tids teologiske diskussioner forandrede almindelige menneskers liv og stadig har relevans i dag.

Samlet plan for kursets litteratur meddeles i begyndelsen af semestret.