Mental sundhedsfremme - fra teori til praksis
Kursusindhold
Baggrund
Mental sundhed spiller en afgørende rolle for vores muligheder for at fungere og udvikle os både socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk. De seneste årtier er den mentale sundhed i befolkningen faldet markant. Det kan have konsekvenser både for den enkeltes hverdag og livskvalitet og for samfundet som helhed. Det er et ønskværdigt mål i sig selv at fremme og vedligeholde befolkningens mentale sundhed, men det er også vigtigt og relevant på et samfundsmæssigt plan, da et bæredygtigt samfund kræver en befolkning i god trivsel. Men hvordan kan der skabes bedre rammer og betingelser for god mental sundhed og trivsel i befolkningen?
Mental sundhedsfremme handler om at fremme faktorer og forhold på individ-, gruppe- og samfundsniveau, som kan styrke mental sundhed. Mental sundhedsfremme bør ses som et supplement til behandling og forebyggelse og ikke noget, der står i stedet for. Mental sundhedsfremme er relevant for alle mennesker i alle aldre og uanset, om man er syg eller rask.
Formål
Formålet med kurset i mental sundhedsfremme er at give deltagerne en grundlæggende forskningsbaseret viden om mental sundhed og mental sundhedsfremme på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Deltagerne vil opnå teoretisk funderet viden og praktiske kompetencer til at arbejde med mental sundhedsfremme blandt forskellige befolkningsgrupper.
Kurset vil styrke deltagernes viden, kompetencer og redskaber til at fremme mental sundhed, som kan omsættes til brug i lokale praksisser. Derved sikres kapacitetsopbygning på et organisatorisk niveau. Gennem aktionsforskningsinspireret projektarbejde får deltagerne mulighed for at arbejde med konkrete mentalt sundhedsfremmende udviklingstiltag samt indsigt i forskellige betingelser for at arbejde med mental sundhedsfremme i praksis.
Indhold og omfang
Kurset forløber henover seks undervisningsgange á seks timers varighed. Kurset afsluttes med en kort skriftlig opgave om en selvvalgt problemstilling, som deltagerne har arbejdet med individuelt (eller i grupper såfremt det giver mening) undervejs i forløbet. Eksamen foregår som en mundtlig præsentation af projektopgaven med peer-feedback på et afsluttende seminar, som afholdes i forbindelse med den sidste undervisningsgang.
Projektopgaverne udvikles dels i undervisningen, hvor der afsættes tid til det men hovedsageligt som forberedelse mellem undervisningsgangene.
Kurset trækker på forskellige faglige traditioner, og deltagerne vil derfor stifte bekendtskab med forskellige fagtraditioners perspektiver på mental sundhed, herunder socialpsykologiske, folkesundhedsvidenskabelige, samfundsfaglige og pædagogiske.
Forud for opstart på kurset, skal deltagerne sende et motivationsskriv. Motivationsskrivet har både til formål, at deltageren selv overvejer deres forventninger til kurset, og hvordan de påtænker at bruge det i deres konkrete praksis samt at undervisergruppen får indsigt i deltagernes interesser og baggrund for at deltage på kurset.
Kurset har ikke til formål at arbejde med deltagernes egen mentale sundhed, men undervejs i kurset, vil de blive bekendt med og afprøve øvelser og aktiviteter, der kan tjene som inspiration til deltagernes arbejde med selvvalgte problemstillinger.
Kurset anlægger en problem- og projektorienteret arbejdsform. Hver undervisningsgang indeholder både vidensoplæg, gruppearbejde, individuel refleksion og øvelser. Mellem undervisningsgangene er det en forudsætning, at deltagerne forbereder sig ved at arbejde med at udvikle, analysere og afprøve komponenter i en indsats. Det kan fx være prøvehandlinger i et aktionslæringsforløb, som kan fremme mental sundhed blandt en selvvalgt relevant gruppe af borgere, medlemmer, ansatte eller lignende. Dette arbejde foregår, som udgangspunkt individuelt, men kan også foregå i samarbejde med kolleger i egen organisation eller sammen med andre deltagere på kurset på tværs af organisationer. Samarbejde på tværs af organisationer kan fx give mening, hvis man arbejder med samme målgruppe eller i samme setting. Det er dog ikke et krav, at man som deltager er tilknyttet en arbejdsplads eller organisation.
Der må forventes en del arbejde imellem undervisningsgangene. Der vil både være et pensum, som skal læses, ligesom det forventes, at der arbejdes individuelt (eller evt. i grupper, hvor det giver mening) med det kapacitetsopbyggende element (omsætning af teori til praksis) imellem undervisningsgangene. De studerende inddeles også i sparringsgrupper, som er gennemgående grupper, der arbejdes i henover hele kursusforløbet. De studerende forventes også at mødes i deres sparringsgrupper mindst én gang imellem undervisningsgangene.
Der vil blive givet feedback på deltagernes projektopgaver ved feed-back sessioner, der er indlagt på faste tidspunkter i undervisningen. Feedback gives både af medstuderende (peer-feedback) og undervisere.
Undervisningsgang 1.
Temaer: Mental sundhed, mental sundhedsfremme og salutogenese samt et socio-økologisk perspektiv på mental sundhedsfremme
På kursets første dag, får de studerende en grundig indføring i begreber som mental sundhed, mental sundhedsfremme og salutogenese samt en indføring i den socio-økologiske model, som sætter fokus på forhold og faktorer med betydning for mental sundhed på individ-, gruppe og samfundsniveau.
Der igangsættes desuden arbejde med at formulere egne mental sundhedsfremmende projekter, hvor den teoretiske viden, der opnås i løbet af kurset, omsættes til praksis (eller refleksioner over, hvordan det kan udføres i praksis).
Undervisningsgang 2.
Temaer: Mental sundhed og omgivelserne. Photovoice som metode til at få øje på mentalt sundhedsfremmende ressourcer. Teorier om mental sundhed med fokus på individet og eksempler på mental sundhedsfremme i praksis fx ABC for mental sundhed.
På kursets anden dag udfoldes de forskellige niveauer, der har betydning for mental sundhed. Det giver deltagerne en dybere forståelse for, hvordan og på hvilken måde individet er påvirket af de strukturer og rammer, de er en del af og hvordan det omkringliggende samfund påvirker den mentale sundhed.
Deltagerne vil stifte bekendtskab med begreber som social kapital, fællesskaber, mattering og også få indsigt i fysiske omgivelsers betydning for mental sundhed.
På anden kursusgang introduceres deltagerne endvidere til metoden photovoice, som kan danne udgangspunkt for assets mapping i den kontekst, deltagerne ønsker at arbejde med gennem kurset. Introduktionen til photovoice vil også danne udgangspunktet for, at de studerende, i samarbejde med deres sparringsgrupper, udvikler et design for deres eget mini photovoice projekt.
Undervisningsgang 3.
Temaer: Interventions- og aktionsforskning samt måling og evaluering af indsatser til at fremme mental sundhed.
På kursets tredje undervisningsgang introduceres deltagerne til to forskellige tilgange til at omsætte viden til praksis – interventionsudvikling samt aktionsforskning. Deltagerne vil bl.a. arbejde med, hvordan man kan designe en intervention og hvordan man kan måle dens virkning. Herunder præsenteres deltagerne for forskellige mål for mental sundhed og mentalt sundhedsfremmende adfærd.
Deltagerne vil også arbejde med prøvehandlinger, hvor de får erfaring med at omsætte viden til praksis. Deltagerne arbejder selv med at udvikle en program- og forandringsteori for deres projektopgaver og de introduceres også til, hvordan der i andre projekter og indsatser er arbejdet med mental sundhedsfremme i praksis (bl.a. med eksempler fra ABC for mental sundhed).
Undervisningsgang 4.
Temaer: Mental sundhed og samfundet. Social ulighed i mental sundhed og sundhedsetiske aspekter af mental sundhed
På undervisningsgang fire får deltagerne indblik i samfundsmæssige strukturers betydning for mental sundhed. Deltagerne vil også blive præsenteret for økonomiske perspektiver på mental sundhedsfremme.
På denne undervisningsgang vil deltagerne også arbejde videre med deres projektopgaver og få feedback fra deres sparringsgrupper.
Undervisningsgang 5.
Temaer: mental sundhed og kultur med ekskursion. Projektopgaven og eventuelle knaster og udfordringer.
På denne undervisningsgang, vil deltagerne blive præsenteret for kunst og kulturs betydning for mental sundhed. Deltagerne vil også opleve på egen krop, hvad kulturen kan ift. at fremme mental sundhed, da undervisningsgangen indeholder en ekskursion til en kulturinstitution i Københavns området.
På undervisningsgangen får de studerende også mulighed for at byde ind med eventuelle knaster og udfordringer i forbindelse med projektopgaven. Deltagerne får mulighed for at få kollektiv sparring på opgaverne fra både andre deltagere og undervisere, som kan danne udgangspunktet for en del af forberedelsen til den afsluttende eksamen.
Undervisningsgang 6.
Tema: Eksamen – præsentation af opgaver og peer-feedback
Som afslutning på kurset udarbejdes og afleveres en skriftlig projektopgave om en problemstilling, som deltagerne har arbejdet med undervejs i kursusforløbet. Opgaven danner udgangspunkt for en mundtlig præsentation af projektarbejdet (20 min. præsentation + 10 min. til feedback og spørgsmål). Der gives mundtlig feedback på en af de andre deltageres opgaver og præsentationer.
Mental health promotion - From theory to practice
Dette kursus er et valgfag på Master of Public Health. Kurset kan tages både af studerende på Master of Public Health og af enkeltfagsstuderende.
Deltagerne på kurset kan forvente at få en omfattende forståelse for forsknings- og praksisfeltet mental sundhedsfremme samt opnå analytiske såvel som praktiske kompetencer i at kunne skelne mellem mental sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Som deltager vil man desuden opnå indsigt i faktorer og forhold med betydning for mental sundhed på individ-, gruppe- og samfundsniveau.
Efter kurset vil deltagerne, med afsæt i forsknings- og praksisfeltets teorier kunne forstå, analysere og udvikle bud på løsninger på mentale sundhedsudfordringer på forskellige niveauer i samfundet. Omsætning af teori til praksis fylder en stor del af kurset og deltagerne vil således arbejde med at udvikle og afprøve værktøjer og prøvehandlinger og få erfaring med at omsætte viden til praksis, så der kan opbygges kapacitet til mental sundhedsfremme fx i egen organisation. Værktøjerne kan også bruges til at omsætte teoretisk viden til lokale interventioner, og deltagerne vil desuden blive præsenteret for og stifte bekendtskab med, hvilke redskaber, der kan anvendes til at vurdere effekten af igangsatte tiltag.
Læringsmål: Efter gennemførelse af kurset, vil deltagerne kunne følgende:
Viden
- kende forskellige definitioner og forståelser af mental sundhed og mental sundhedsfremme
- redegøre for forskellen på mental sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
- beskrive relevante redskaber til at måle mental sundhed og virkning af mentalt sundhedsfremmende tiltag
- redegøre for faktorer og forhold med betydning for mental sundhed på individ-, gruppe- og samfundsniveau
- kende til interventionsudvikling og aktionslæring, som tilgange i det mentalt sundhedsfremmende arbejde
Færdigheder
- identificere og analysere centrale udfordringer og fremmende faktorer for mental sundhed på individ- gruppe- og samfundsniveau
- anvende den erhvervede viden til at designe mentalt sundhedsfremmende indsatser og prøvehandlinger
- anvende viden om måling af mental sundhed til at indsamle empiri til brug for evaluering af tiltag
- være opmærksom på sundhedsetiske aspekter i det mentalt sundhedsfremmende arbejde
Kompetencer
- forholde sig analytisk-fortolkende til indsatser og data omhandlende mental sundhed
- kunne analysere, definere og udvikle bud på løsninger på mentale sundhedsudfordringer på individ-, gruppe- og samfundsniveau
- anvende redskaber til at planlægge og igangsætte tiltag til at fremme mental sundhed
- analysere mentale sundhedsudfordringer i et tværfagligt perspektiv og vurdere initiativer til at fremme mental sundhed
Undervisningsformen er en vekselvirkning mellem forelæsninger,
øvelser og arbejde i grupper.
På kurset lægges der vægt på at styrke deltagernes viden,
færdigheder og kompetencer inden for mental sundhed og mental
sundhedsfremme. Den praktiske del, hvor deltagerne arbejder med at
udvikle deres færdigheder og kompetencer, fylder forholdsvis mere
end den teoretiske del. Det afspejles bl.a. i den
projektorienterede tilgang, som kurset anlægger.
Videnskabelige artikler og lærebogskapitler
Kurset kan både tages, som en del af MPH-uddannelsen og som
enkeltfag. Forudsætninger for deltagelse på valgfaget er de samme,
som gælder for at blive optaget på MPH uddannelsen. Dvs. at du:
• har en sundheds- eller samfundsfaglig professionsbachelor
• eller har bestået en videregående sundheds- eller samfundsfaglig
uddannelse på mindst bachelorniveau
• eller at du har en mellemlang videregående uddannelse
- og at du desuden har:
• mindst to års relevant erhvervserfaring.
Der er ikke krav om at deltagerne har gennemført nogle af
MPH-uddannelsens obligatoriske kurser for at kunne tage kurset
Mental sundhedsfremme – fra teori til praksis.
mellem 15. november og 1. december.
eller http://mph.ku.dk/optagelsen/ for nye studerende
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Prøveform
-
Mundtlig prøve på baggrund af aflevering
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Eksamensperiode
-
Information omkring eksamensperiode og aflevering kan ses i eksamensplanen.
- Reeksamen
-
Reeksamen
Hvis den skriftlige opgave og oplæg vurderes samlet til ikke at være bestået, skal der laves en forbedret version af opgaven.
Hvis den skriftlige opgave ligger til at være bestået, men den studerende ikke kan være til stede ved selve fremlæggelsen på sidste kursusdag, kan der afholdes en mundtlig eksamen, hvor den studerende præsenterer opgaven og indgår i en faglig dialog med eksaminator.
Information omkring tidspunkt for reeksamen kan ses i eksamensplanen.
Kriterier for bedømmelse
Kriterier for bedømmelse
- Kort skriftlig opgave om en problemstilling, man har arbejdet med individuelt (eller evt. i grupper á to-tre personer) gennem kursusforløbet. Opgavens omfang er: 1 studerende max. 10 sider, 2 studerende max. 15 sider, 3 studerende max. 18 sider.
- Mundtlig præsentation af projektarbejdet.
- Feedback på en anden gruppes opgave/præsentation
- Bedømmes som bestået/ikke bestået
Desuden forventes det, at deltagerne fremmøder til undervisningsgangene og deltager aktivt i undervisningen.
Hjælpemidler. Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform. Bestået/ikke bestået
Kurser fra Master- og Diplomuddannelser
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 35
- Forberedelse (anslået)
- 150
- Eksamensforberedelse
- 25
- Total
- 210
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- SPUM24001U
- ECTS
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Master
- Varighed
-
1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
-
.
- Kapacitet
- Min. 12 deltagere maks. 25 deltagere
- Studienævn
- Studienævnet for Masteruddannelserne ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Udbydende institut
- Institut for Folkesundhedsvidenskab
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
- Charlotte Bjerre Meilstrup (3-6a697447777a8035727c356b72)
Underviser
Line Nielsen, Malene Kubstrup Nelausen, Charlotte Bjerre Meilstrup + evt. gæsteundervisere
Are you BA- or KA-student?
Courseinformation of students