Introduktion til epidemiologi og biostatistik
Kursusindhold
De studerende skal i Introduktion til epidemiologi og biostatistik opnå forståelse for basale epidemiologiske og statistiske begreber som undersøgelsestyper, tilfældig variation, sikkerhedsinterval og signifikantstest.
Introduction to epidemiology and biostatistics
Dette kursus er en del af MPH - Master of Public Health. www.mph.ku.dk
Efter endt kursus forventes den studerende at:
Kompetencer:
- kunne kritisk læse litteratur om epidemiologiske studier, som anvender de begreber og metoder, som kurset introducerer.
Viden:
- kunne definere epidemiologi
- kunne forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier
- kunne forstå begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation
- kunne forstå begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi
- kunne beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign: interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier
- kunne definere og forstå betydningen af confounding
- kunne redegøre for usystematiske fejl og systematiske fejl (bias)
- kunne anvende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng.
- have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i epidemiologiske studier
Færdigheder:
- kunne udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere deres statistiske usikkerhed.
- kunne anvende simple statistiske metoder (stratificeret analyse) til at tage hensyn til confounding.
- kunne fremstille tabeller (ved hjælp af et databehandlingsprogram) og derudfra vurdere en mulig sammenhæng mellem eksponerings- og udfaldsvariable
Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde
mellem den 15. maj og 1. juni.
eller http://mph.ku.dk/optagelsen/ for nye studerende
- ECTS
- 10 ECTS
- Prøveform
-
Skriftlig aflevering, 7 dageMundtlig prøve, 30 minutter
- Prøveformsdetaljer
- Eksamen i Introduktion til epidemiologi og biostatistik består
af en 7-dages opgave med efterfølgende mundtlig eksamen. Denne
udformes i praksis som en skriftlig opgave, der danner udgangspunkt
for en mundtlig eksamen. Opgaven består af en artikel, som anvender
epidemiologiske og statistiske metoder, samt en række spørgsmål der
skal besvares. Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper på
2 eller 3 studerende. Skrives opgaven i gruppe, skal det klart
fremgå hvilke afsnit, de enkelte gruppemedlemmer har skrevet. Op
til 1/3 af opgaven kan angives som fælles. Alle i gruppen er
ansvarlige for hele opgaven og kan blive eksamineret i hele
opgaven. Opgaven skal have et omfang af maks. 5 sider for enkelt
studerende og maks. 7 sider for grupper (ca. 2400 anslag pr. side
inklusive mellemrum, 12 punkt skrift, mellemrum 1½). Opgaven
udleveres efter afslutning af kurset og den eller de studerende har
7 dage til besvarelsen. Opgaven afleveres ca. 1 uge inden den
mundtlige eksamen.
Den mundtlige eksamen gennemføres individuelt. Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en diskussion, hvor kursets samlede pensum søges inddraget. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter, og indledes sædvanligvis med, at den studerende de første 5-10 minutter tager udgangspunkt i den skriftlige opgave, og hvor de sidste 20 minutter går på tværs af pensum.
Hvis den skriftlige opgave er udformet af flere studerende, kan eksaminationen ikke overværes af de øvrige medforfattere, inden de selv har været til eksamen. Der er intern censur, og der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen. - Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
2 interne bedømmere
- Eksamensperiode
-
Information omkring eksamensperiode og aflevering kan ses i eksamensplanen
- Reeksamen
-
Information omkring tidspunkt for reeksamen kan ses i eksamensplanen.
Ved reeksamen benyttes samme eksamensform som ved ordinær eksamen
Kriterier for bedømmelse
For at opnå karakteren 12 skal den studerende:
Kompetencer:
- kunne kritisk læse litteratur om epidemiologiske studier, som anvender de begreber og metoder, som kurset introducerer.
Viden:
- kunne forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier
- kunne forstå begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation
- kunne forstå begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi
- kunne beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign: interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier
- kunne definere og forstå betydningen af confounding
- kunne redegøre for usystematiske fejl og systematiske fejl (bias)
- kunne anvende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng.
- have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i epidemiologiske studier
Færdigheder:
- kunne udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere deres statistiske usikkerhed.
- kunne anvende simple statistiske metoder (stratificeret analyse) til at tage hensyn til confounding.
Kurser fra Master- og Diplomuddannelser
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 90
- Forberedelse (anslået)
- 147
- Eksamen
- 38
- Total
- 275
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- SPUM18001U
- ECTS
- 10 ECTS
- Niveau
- Master
- Varighed
-
1 semester
Undervisning september til november. Eksamen december og januar - Placering
- Efterår
- Pris
-
15.000 DKK
- Skemagruppe
-
Meddeles i marts
- Kapacitet
- Ingen begrænsning
- Studienævn
- Studienævnet for Masteruddannelserne ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Udbydende institut
- Institut for Folkesundhedsvidenskab
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
- Thomas Scheike (4-766a75654275777066306d7730666d)
Underviser
Thomas Scheike
My Catarina von Euler-Chelpin
Nina Breinegaard
Are you BA- or KA-student?
Courseinformation of students