Kommunikation af personlig medicin

For at opnå bedømmelsen Bestået skal den studerende kunne:

Viden

• Beskrive og definere begreber, teori og metoder anvendt inden for personlig medicin, baseret på højeste internationale forskning
• Redegøre for centrale teorier og metoder inden for risikokommunikation, herunder forskning om, hvilke forhold, der former og influerer forståelsen af risici, usikkerhed og evidens hos patienter, pårørende, borgere, sundhedsprofessionelle, politikere og massemedier
• Forstå muligheder og etiske udfordringer knyttet til kommunikation af risici til patienter, pårørende, borgere, sundhedsprofessionelle, politikere og massemedier
   

Færdigheder

• Formidle og diskutere brugen af sundhedsdata og fortolkning af genetiske/genomiske data og varianter, samt dertilhørende risikobegreber og valgmuligheder, i relation til personlig medicin, med patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle samt på samfundsniveau
• Formidle sin viden om personlig medicin til kolleger og andre faggrupper
• Tilrettelægge formidlingen af risici, usikkerhed og evidens på måder, der på forsvarlig vis tager hensyn til patienters informationsbehov og adresserer udfordringer knyttet til selve kommunikations­situationen
   

Kompetencer

• Identificere fagområder i egen afdeling/eget fagområde/et givet fagområde hvor personlig medicin kan udvikles, valideres og/eller implementeres, og kommunikere og samarbejde om dette på tværs af faggrænser og kulturer
• Kontinuerligt opsøge og anvende den nyeste evidensbaserede viden og videnskabelige litteratur inden for fagområdet personlig medicin
• Identificere og adressere forskellige informations- og kommunikationsbehov hos forskellige aktører inden for personlig medicin
• Situere og reflektere over personlig medicin som en teknologi, der ikke blot gennem sin anvendelse i den kliniske og forskningsmæssige kontekst, men også gennem sin italesættelse i mødet med patienten og i den bredere samfundsmæssige kontekst sætter sig spor i individets og samfundets liv