Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, molekylær biomedicin
Kursusindhold
Kurset baserer sig på grundlæggende elementer af biokemi, biofysik, celle- og molekylærbiologi samt generel histologi med det formål at give en grundlæggende forståelse af cellers struktur og funktion samt organisering af celler i væv.
Course in Medical Cell and Tissue Biology, Molecular Biomedicine
Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin - obligatorisk
Viden
Protein struktur og funktion
- Redegøre for aminosyrers hovedgruppeinddeling
- Redegøre for proteiners organisering i primær-, sekundær-, tertiær- og kvaternærstruktur
- Definere begreberne proteindomæne og subunit
- Beskrive enzymers generelle funktionsmekanisme
- Beskrive feedback mekanismer
- Redegøre for allosterisk regulering
- Angive forskellige post-translationelle modifikationer
- Redegøre for udvalgte metoder til analyse af protein struktur og funktion
Membranstruktur
- Redegøre for cellemembraners generelle sammensætning, struktur og fysisk/kemiske egenskaber
- Angive rimelige værdier for ionkoncentrationer i ekstra- og intracellulærvæsken
- Redegøre for princippet bag osmose
- Redegøre for membranproteinstruktur og -forankring
Membrantransport og Membranpotentialet
- Redegøre for iontransport gennem en cellemembran
- Definere og anvende et ligevægtspotential
- Forklare og anvende et membranpotential
- Redegøre for betydningen af Na+/K+-pumpen
- Redegøre for passiv, sekundær aktiv og aktiv transport
Intracellulær proteinsortering
- Beskrive de tre overordnede mekanismer som cellen bruger til at importere proteiner til organeller
- Beskrive den overordnede strategi i protein import (signal-sekvenser, receptorer og import-proteiner)
- Beskrive cellens sekretoriske pathway
- Redegøre for hvorledes proteiner føres til endoplasmatisk reticulum
- Beskrive hvorledes sekretoriske proteiner overføres til ER lumen
- Beskrive hvorledes forskellige typer af membranproteiner indsættes i ER-membranen
- Beskrive modifikationer af proteiner i ER
- Redegøre for de overordnede mekanismer bag vesikel transport
- Beskrive protein modifikationer i Golgi apparatet samt sortering til sekretoriske granula, lysosomer og celleoverfladen i TGN
- Beskrive forskellen på konstitutiv og reguleret sekretion (exocytose)
- Beskrive proteinimport til kernen, mitochondrier og peroxisomer
- Beskrive phagocytose, pinocytose og autophagy
- Redegøre for receptor-medieret endocytose og de intracellulære pathways for endocyteret materiale
- Beskrive lysosomets opbygning og funktion, samt hvor i cellen proteiner sorteres til dette organel
Mitochondrier og peroxisomer
- Beskrive mitochondriers morfologi
- Redegøre for hypotesen om mitochondriets prokaryote oprindelse
- Beskrive sammenhængen mellem elektrontransportkæden, den elektrokemiske gradient og ATP-syntese
- Redegøre for mitochondriers iltforbrug (oxidativ metabolisme)
- Beskrive mitochondriers nydannelse og proteinimport
- Redegøre for maternal nedarvning, mitochondriel segregering og heteroplasmi
- Beskrive peroxisomers dannelse, proteinimport og funktion
Cytoskelettet
- Beskrive opbygning og lokalisation i cellen af aktinfilamenter, mikrotubuli, samt intermediær filamenter
- Beskrive strukturelle funktioner for aktin, mikrotubuli, samt intermediær filamenter
- Beskrive dynamik af aktinfilamenter og mikrotubuli (vækst og nedbrydning)
- Redegøre for polariseret transport af vesikler på aktin og mikrotubuli.
- Beskrive cellemigration
- Beskrive cytoskelettets betydning for kernemembranens integritet
- Redegøre for betydningen af visse cytoskelet-associerede proteiner
- Beskrive intermediære filamenters vævsspecifikke forekomst
Celle-celle og celle-ECM interaktioner
- Beskrive kommunikerende, adhærerende, og okkluderende celle- kontakter
- Beskrive adhæsive glycoproteiner i ECM
- Beskrive cellereceptorer (integriner) for adhæsive ECM glycoproteiner
- Redegøre for cellekontakters betydning for opretholdelse af epithelers integritet
DNA og kromosomer
- Redegøre for DNA struktur og funktion
- Redegøre for kromatinstruktur herunder histoner og nukleosomer
- Redegøre for histonmodifikationer og deres biologiske funktion
- Redegøre for begreberne eukromatin og heterokromatin
- Beskrive telomere og centromere
- Redegøre for begrebet genom
- Redegøre for begreberne gen og kromosom
- Beskrive et eukaryot gen
DNA replikation og repair
- Redegøre for DNA polymerasens funktion
- Redegøre for replikationsmekanismen
- Redegøre for funktion af telomerase og biologisk betydning af telomere
- Redegøre for hvordan mutationer kan opstå
- Redegøre for proofreading og mis-match repair mekanisme og deres biologiske betydning
- Redegøre for excision repair
- Redegøre for den biologiske betydning af homolog rekombination og non-homolog end-joining
Transskription
- Redegøre for RNA hovedtyperne
- Redegøre for RNA polymerase funktion
- Redegøre for en promoters funktion, herunder TATA-boks og transskriptionsinitiering
- Redegøre for funktionen af generelle (basale) transskriptionsfaktorer
- Redegøre for transskriptionens faser (initiering, elongering og terminering)
- Redegøre for forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot transskription
RNA processering
- Redegøre for forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot mRNA
- Forklare mRNA processering, herunder capping, splejsning og polyadenylering
- Redegøre for exons og introns og deres relation til mRNA splejsningsprocessen
- Redegøre for funktionen af snRNA i RNA splejsning
- Redegøre for alternativ mRNA processering (splejsning) og den biologiske funktion heraf, herunder betydningen af nonsense-mediated decay (NMD)
Translation
- Redegøre for den genetiske kode og translation af en mRNA i forskellige læserammer
- Beskrive tRNA struktur og funktion
- Beskrive aminoacyl tRNA-synthetase funktion
- Beskrive ribosom struktur og funktion, herunder rRNA funktion
- Redegøre for translations-initiering, -elongering og -terminering
- Redegøre for forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot translation
- Redegøre for proteasomet og dets funktion
- Redegøre for ribozym og RNA foldning
Transskriptionel og post-transskriptionel genregulering
- Redegøre for de forskellige niveauer i genregulering
- Redegøre for protein-DNA genkendelse
- Redegøre for transskriptionsregulatorers struktur og funktion
- Redegøre for enhancer og repressor funktion
- Redegøre for begrebet epigenetik
- Redegøre for DNA methylering og den biologiske funktion heraf
- Redegøre for kromatins rolle i cellulær genregulering og epigenetik
- Redegøre for forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot gen-organisation og genregulering (herunder begrebet operon)
- Redegøre for hvordan alternativ splejsning og alternativ polyadenylering fører til forskellige mRNA isoformer
- Redegøre for betydningen af 5´- og 3´-UTR regioner for funktionen af mRNA
- Beskrive miRNA’er og deres funktion
- Beskrive siRNA’er, deres virkningsmåde og eksperimentielle anvendelse
Genom og genom evolution
- Redegøre for hvordan genetiske variationer kan opstå
- Redegøre for hvordan punktmutationer kan ændre reguleringen af et gen
- Redegøre for hvordan familier af relaterede gener kan opstå ved DNA duplikationer
- Forklare hvilke informationer der kan opnås ved ”comparative genomics”
- Redegøre for transposoner og vira
- Redegøre for opbygning og analyse af det humane genom
Mikroskopi af celler og væv
- Angive de principielle forskelle mellem lysmikroskopi (gennemlys og fluorescens) og elektronmikroskopi
- Redegøre for cellebestanddeles farvbarhed med hæmatoxylin og eosin og sammen-hængen med cellens aktivitetsniveau
- Beskrive udvalgte cellers og vævs farvbarhed med PAS (Perjodsyre-Schiff), alcian blue, toluidinblå, VGH (Van-Gieson Hansen), orcein, osmiumtetraoxid og sølvfarvning
- Redegøre for princippet ved immunhistokemisk farvning (immunperoxidase og immunfluorescens)
Overfladeepithel
- Klassificere og diagnosticere overfladeepitheler
- Beskrive laterale og basale adhæsionsmekanismer i epitheler
- Beskrive apikale specialiseringer i epitheler
- Beskrive opbygning og betydning af basalmembraner
- Redegøre for sammenhæng mellem den strukturelle opbygning af et epithel og dets funktion
Kirtler og sekretion
- Beskrive organisering af ”sekretionsapparatet” i forskellige typer af secernerende celler
- Identificere secernerende celler i egnede præparater/billeder (EM/LM) på grundlag af morfologiske karakteristika
- Beskrive konstitutiv og reguleret sekretion i forskellige celletyper
- Inddele exokrine og endokrine kirtler på baggrund af histologisk opbygning såvel som sekretionsmekanisme
Muskelhistologi
- Identificere og beskrive opbygningen af de tre typer muskelvæv
- Redegøre for forskelle og ligheder mellem skelet, hjerte- og glat muskulatur såvel lysmikroskopisk som ultrastrukturelt.
- Redegøre for opbygningen af et sarcomér
- Beskrive opbygning og funktion af en motorisk endeplade
Nervevæv
- Identificere og beskrive neuroner og gliaceller
- Redegøre for strukturen af synapsen og dens funktion
- Beskrive myelinisering i CNS og det perifere nervesystem
- Beskrive perifere nerver
- Beskrive motoriske og sensoriske endeorganer, herunder muskelten
- Beskrive blod-hjernebarrieren og dens funktion
Bindevæv
- Beskrive og diagnosticere bindevævstyper (løst, tæt regelmæssigt og uregelmæssigt bindevæv samt fedtvæv)
- Redegøre for bindevævs-cellernes og intercellulærsubstansens opbygning og funktioner
- Beskrive bindevævets blodderiverede cellers struktur, funktion og dynamik – herunder migration fra blod til løst bindevæv
Brusk & Knoglevæv
- Identificere og beskrive opbygningen af de forskellige typer brusk og knoglevæv
- Identificere og beskrive de cellulære og ekstracellulære elementer i brusk og knoglevæv
- Redegøre for cellernes og intercellulærsubstansens opbygning og funktion
- Beskrive bruskdannelse og de forskellige typer bruskvækst
- Identificere og beskrive intramembranøs (desmal) og endochondral ossifikation
- Forklare knogledannelsens, knoglevækstens, og knogleremodelleringens forskellige faser
Blod
- Beskrive blodets formede elementer, fordeling morfologi og funktion
- Beskrive betydning af variationer i antallet af givne celletyper i perifert blod
- Beskrive det hæmopoietiske & vaskulære rums struktur og funktion
- Angive de vigtigste karakteristika for stamceller og progenitorceller
- Beskrive udviklingen af leukocytter og erythrocytter med vægt på de morfologiske karakteristika
- Beskrive dannelsen af megakaryocytter/thrombocytter
Blodkar
- Beskrive den trilaminære opbygning af karvæggen i større kar
- Redegøre for funktioner af endothel, muskelceller og elastiske membraner i kar
- Redegøre for endothelcellers tight junctions og deres betydning
- Klassificere de enkelte dele af karsystemet
- Identificere kar s i histologiske væv
Cellesignalering
- Redegøre for kontaktafhængig, endokrin, neuronal og para- og autokrin signalering
- Redegøre for at cellesignalering via receptor tyrosin kinaser, G-protein koblede receptorer og intracellulære receptorer
Cellecyklus & Celledeling
- Beskrive statiske, stabile, og fornyende cellepopulationer i væv
- Redegøre for de forskellige faser i cellecyklus og for check point-kontrol
- Redegøre for mitosens stadier morfologisk
- Anvende grundlæggende viden om M-Cdk medieret regulering af kromosom kondensering, tentrådsapparatet, kernemembran-vesikulering og APC aktivitet til at beskrive mitosens stadier morfologisk
Apoptose
- Redegøre for fysiologiske karakteristika ved apoptose
- Definere forskelle mellem apoptose og nekrose
- Redegøre for aktivering og funktion af caspaser og Bcl-2 protein familien
- Redegøre for intrinsic og extrinsic apoptose pathway
Vævsdannelse og regeneration
- Angive de vigtigste karakteristika for stamceller og progenitorceller
- Beskrive induced pluripotent stem cells (iPSCs)
- Redegøre for hovedtrækkene i de forskellige faser af vævsregeneration
Cancer
- Beskrive cancercellens generelle karakteristika
- Beskrive mutageners egenskaber og redegøre for den tidsmæssige relation mellem eksponering til mutagenet og malign transformation
- Anvende grundlæggende viden om cancercellers karakteristika samt signaleringsveje i non-neoplastiske celler til at identificere onkogener og tumor suppressors
Metoder
Redegøre for udvalgte molekylær biologiske og bioteknologiske metoder
Færdigheder
-
Anvende grundlæggende vævslære til at diagnosticere de fire store vævsklasser ved VIRMIK
-
Anvende grundlæggende principper i molekylærbiologiske og bioteknologiske metoder til at tolke videnskabelige forsøg
Kompetencer
-
Anvende opnået viden til at inddrage principper og forskningsresultater, analyseret med basale statistiske metoder, i medicinske sammenhænge og problemstillinger til selvstændig hypotese
Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og obligatorisk praktisk øvelsesundervisning (inklusive elektroniske test, videoer til forberedelse og mundtlige fremlæggelser).
Primær lærebog i cellebiologi: Alberts et al., Essential Cell biology, 6. udgave.
Alternativ lærebog i cellebiologi: Alberts et al., Molecular Biology of The Cell, 7. udgave
Primær lærebog i histologi: Genesers Histologi, 2020
Alternativ lærebog i histologi: Pawlina, Histology, 8. udgave
Kurset evalueres ved integreret eksamen i medicinsk celle- og
vævsbiologi inklusive excitable celler.
De studerendes arbejdsbelastning afspejler den samlede ECTS-vægt
for kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, kursus i excitable
celler samt integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi
inklusive excitable celler.
Løbende feedback i undervisningsforløbet via elektroniske test, som kan tages forud for SAU undervisningen.
Derudover feedback under fremlæggelser.
- ECTS
- 0 ECTS
- Prøveform
-
Undervisningsdeltagelse
- Prøveformsdetaljer
- Obligatoriske forberedelses test, laboratorieøvelser samt
mundtlig afrapportering ved efterbehandlingstimer.
Bestået kursusattest er betingelse for deltagelse i "Integreret eksamen i medicinsk celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler, molekylær biomedicin". Se venligst mere under beskrivelsen for eksamen. - Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Interne bedømmere
Kriterier for bedømmelse
For at opnå kursusattest på baggrund af godkendt deltagelse i øvelsesundervisning og godkendt afrapportering skal den studerende kunne:
- Beskrive og forstå funktionen af cellens DNA, RNA og protein
- Beskrive og forstå genregulering samt opbygning af genomet
- Beskrive og forstå sortering af nysyntetiserede proteiner til deres endelige destination.
- Anvende grundlæggende principper i molekylærbiologiske og bioteknologiske metoder, basal statistik samt udvalgte databaser til at tolke egne eksperimenter og data fra original litteratur
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 52
- Holdundervisning
- 79
- Forberedelse (anslået)
- 194
- Praktiske øvelser
- 16
- Eksamen
- 5
- Total
- 346
Kursusinformation
- Undervisningssprog
- Dansk
- Kursusnummer
- SMOB15004U
- ECTS
- 0 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
-
1 semester
13 uger - Placering
- Efterår
- Skemagruppe
-
Undervisningen ligger man-fre 8-18
- Kapacitet
- 72 deltagere
- Studienævn
- Studienævn for det Biologiske Område
Udbydende institut
- Institut for Cellulær og Molekylær Medicin
Udbydende fakultet
- Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlig
- Katerina Tritsaris (5-6e77756c774376787167316e7831676e)
Timetable
- 24E-B1-2;Mb3.sem Hold 1A;;Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi
- 24E-B1-2;Mb3.sem Hold 1B;;Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi
- 24E-B1-2;Mb3.sem Hold 2A;;Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi
- 24E-B1-2;Mb3.sem Hold 2B;;Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi
- 24E-B1-2;Mb3.sem Hold 3A;;Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi
- 24E-B1-2;Mb3.sem Hold 3B;;Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi
Are you BA- or KA-student?
Courseinformation of students