Hjerte, lunge, kredsløb, nyre og energiomsætning

Kursusindhold

Kurset skal give den studerende kundskaber om, og forståelse for hjertets, kredsløbets og lungernes anatomi og fysiologi, samt energiomsætningen i hvile og under fysisk arbejde.

Kurset skal tillige give de studerende forståelse for sygdomme i hjertet, kredsløbet og lungerne, samt sygdomme forbundet ændringer i energiomsætningen.

Engelsk titel

Heart, Respiration, Circulation, Kidney and Energy

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i medicin, Køge - obligatorisk kursus
Bacheloruddannelsen i medicin, København - obligatorisk kursus

Målbeskrivelse

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

  • Redegøre hjertets og hjertesækkens makroskopiske og mikroskopiske anatomi
  • Redegøre for lungernes og pleuras makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
  • Redegøre for næsehulen med tilknyttede hulheder (mikroskopisk), samt trachea og hovedbronchier, mikroskopisk og makroskopisk
  • Redegøre for de store kar i mediastinum makroskopisk
  • Redegøre for nyrer og urinvejes makroskopiske og mikroskopiske anatomi.
  • Redegøre for den embryonale udvikling af ovennævnte organer (undt. nyrer og urinveje).
  • Redegøre for den overordnede fysiologiske funktion af de ovenfor nævnte væv
  • Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier
  • Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien)
  • Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser, herunder brady- og takykardi, AV-blok og atrie- og ventrikelflimmer
  • Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi)
  • Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation
  • Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, pre- og afterload, trykudviklingen og trykgradienter, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet
  • Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af pre- og afterload og den neurohumorale kontrol
  • Redegøre for pre- og afterload samt beskrive trykudviklingen og trykgradienterne i hjertet
  • Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner
  • Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner
  • Beskriv elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk
  • Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen
  • Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning
  • Redegøre for de enkelte organers perfusion
  • Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og chok
  • Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv
  • Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse, ventilatorisk udvekslingsratio (RER), og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på eksspirationsluft
  • Redegøre for respirationens mekanik under normale forhold og under forceret vejrtrækning
  • Redegøre for pulmonale og non-pulmonale årsager til vævshypoksi
  • Kunne anvende de klinisk vigtigste respirationsfysiologiske begreber korrekt, herunder hyper- og hypoventilation, taky- og bradypnø, hyper- og hypopnø, samt hyper- og hypokapni
  • Beregne, og redegøre for det fysiologisk grundlag og tolkning af den alveolær-arterielle iltdifference (AaDO2)
  • Redegøre for lungernes ventilations-perfusionforhold, herunder hvilke faktorer der betinger den regionale fordeling af hhv. ventilation og perfusion, samt betydningen af uens ventilations-perfusionsfordeling for den pulmonale gasudveksling
  • Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet
  • Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og neurale regulering samt adaptation til akut muskelarbejde, samt ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk,
  • Redegøre for det fysiologiske grundlag for inddelingen i restriktive og obstruktive lungelidelser
  • Beskrive udførelses af en udvidet lungefunktionsundersøgelse med dynamisk spirometri, og helkropspletysmografi, og forstå det fysiologiske grundlag fra de væsentligste udledte parametre, herunder statiske og dynamiske lungevolumina og -kapaciteter
  • Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for simple syre-baseforstyrrelser, herunder kompensationsmekanismer.
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusiv iltdeficit og iltgæld)
  • Redegøre for energiomsætningen under fysisk arbejde (inklusiv maksimal iltoptagelse og nyttevirkning)
  • Redegøre for mobilisering og omsætning af substrater under fysisk arbejde
  • Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje inklusive omsætning af alkohol og i denne sammenhæng begreberne respiratorisk kvotient (RQ) og respiratorisk udvekslingsratio (RER)
  • Redegøre for faktorer, der er afgørende for de energigivende processer (anaerob/aerob forbrænding, kulhydrat/fedt-forbrænding) ved forskellig slags arbejde (intensitet og varighed).
  • Redegøre for den anaerobe glykogenomsætning under arbejde og dennes regulering, samt betydningen af fosfokreatin.
  • Kunne opstille reaktionsligninger for fuldstændig oxidation af forskellige næringsstoffer og heraf udlede kvalitative forskelle. Eksempelvis ATP/O2-ratio og ATP/g.
  • Kende til de termodynamiske funktioner H (entalpi) og G (Gibbs fri energi) og deres betydning for reaktioners varmeudvikling og arbejdskapacitet.
  • Redegøre for temperaturreguleringen
  • Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab
  • Redegøre for reguleringen af varmebalancen
  • Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi
  • Redegøre for makronæringsstof- og energiindtag i inaktive og fysisk aktive voksne mennesker.
  • Beskrive nyrens roller i opretholdelsen af kroppens homeostase.
  • Redegøre for nyrens gennemblødning og reguleringen af denne, og for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug
  • Redegøre for metoder til at bestemme nyrens gennemblødning. 
  • Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og dettes sammensætning, herunder filtrationsbarrierens opbygning og selektivitet
  • Redegøre for de forhold der bestemmer den glomerulære ultrafiltrations størrelse
  • Redegøre for metoder til at bestemme den glomerulære filtrationshastighed
  • Redegøre for clearance begrebet, og de forhold der bestemmer størrelsen af den renale clearance for et givet stof
  • Redegøre for reguleringen af den glomerulære filtration
  • Redegøre for den isomotiske reabsorption i den proximale tubulus
  • Redegøre for mekanismer bag tubulær reabsorption af salte, vand og organiske molekyler
  • Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion af salte og organiske molekyler
  • Redegøre for den tubulære reabsorption af glukose og den tubulære sekretion af PAH Redegøre for reguleringen af tubulusfunktionen, herunder de tubulære effekter af angiotensin II, aldosteron, ADH og parathyroideahormon
  • Redegøre for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption
  • Redegøre for begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, reabsorptionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion
  • Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemet
  • Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, herunder virkningen af ADH, og betydningen af urea (karbamid)
  • Redegøre for kalium homeostasen, herunder den renale behandling af kalium
  • Redegøre for den renale behandling af calcium og fosfat, herunder effekter af calciotrope hormoner
  • Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning
  • Redegøre for udvekslingen af vand mellem kroppens væskefaser
  • Beskrive de almindeligste væskeforstyrrelser og deres årsager
  • Beskrive metoder til kvantificering af væskefasernes volumen og sammensætning.
  • Redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, og for ekstracellulær volumenets størrelse og osmolaritet Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen
  • Redegøre for virkningsmekanismerne for hovedgrupperne af diuretika (loop-diuretika, thiazider, kaliumbesparende diuretika, kulsyreanhydrasehæmmere og osmotiske diuretika)
  • Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen
  • Beskrive nyrernes makro- og mikroskopiske anatomi.
  • Beskrive nyrens rolle i opretholdelsen af kroppens homeostase.
  • Redegøre for nyrens gennemblødning og reguleringen af denne, og for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug.
  • Redegøre for metoder til at bestemme nyrens gennemblødning. 
  • Redegøre for dannelsen af ultrafiltratet og dettes sammensætning, herunder filtrationsbarrierens opbygning og selektivitet.
  • Redegøre for de forhold der bestemmer den glomerulære ultrafiltrations størrelse.
  • Redegøre for metoder til at bestemme den glomerulære filtrationshastighed. 
  • Redegøre for clearance begrebet, og de forhold der bestemmer størrelsen af den renale clearance for et givet stof.
  • Redegøre for reguleringen af den glomerulære filtration. 
  • Redegøre for den isomotiske reabsorption i den proximale tubulus.
  • Redegøre for mekanismer bag tubulær reabsorption af salte, vand og organiske molekyler.
  • Redegøre for mekanismer bag tubulær sekretion af salte og organiske molekyler.
  • Redegøre for den tubulære reabsorption af glukose og den tubulære sekretion af PAH
  • Redegøre for reguleringen af tubulusfunktionen, herunder de tubulære effekter af angiotensin II, aldosteron, ADH og parathyroideahormon.
  • Redegøre for metoder til bestemmelse af den tubulære sekretion og reabsorption.
  • Redegøre for begreberne filtrationsfraktion, ekstraktionsfraktion, reabsorptionsfraktion, ekskretionsfraktion og passagefraktion.
  • Redegøre for renin-angiotensin-aldosteron-systemet.
  • Redegøre for dannelse af koncentreret og fortyndet urin, herunder virkningen af ADH, og betydningen af urea (karbamid). 
  • Redegøre for kalium homeostasen, herunder den renale behandling af kalium.
  • Redegøre for den renale behandling af calcium og fosfat, herunder effekter af calciotrope hormoner.
  • Redegøre for væskefasernes volumen og sammensætning.
  • Redegøre for udvekslingen af vand mellem kroppens væskefaser.
  • Beskrive de almindeligste væskeforstyrrelser og deres årsager.
  • Beskrive  metoder til kvantitering af væskefasernes volumen og sammensætning.
  • Redegøre for reguleringen af det arterielle blodtryk, og for ekstracellulær volumenets størrelse og osmolaritet.
  • Redegøre for nyrens rolle i neutralitetsreguleringen.
  • Redegøre for virkningsmekanismerne for hovedgrupperne af diuretika (loop-diuretika, thiazider, kaliumbesparende diuretika, kulsyreanhydrasehæmmere og osmotiske diuretika).
  • Redegøre for strukturen og funktionen af de fraførende urinveje, herunder miktionsrefleksen samt den voluntære kontrol af vandladningen.

Forelæsninger, studenteraktiverende holdundervisning og øvelsesundervisning

Undervisningssproget er dansk – men engelsktalende undervisere kan forekomme i mindre omfang.

Kollektiv
ECTS
20 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 4 timer med opsyn.
Krav til indstilling til eksamen

Eksamensforudsætning:

  • Mødepligt til og aktiv deltagelse i laboratorieøvelser
  • Aflevering og godkendelse af øvelsesrapporter
Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Metabolisme plancher og Documenta Physiologica
Adgang til VIRMIK.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Samme prøveform som ved ordinær eksamen

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Viden:

  • Beskrive hjertets, lungernes og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling
  • Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier
  • Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien)
  • Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser, herunder brady- og takykardi, AV-blok og atrie- og ventrikelflimmer
  • Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi)
  • Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation
  • Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, pre- og afterload, trykudviklingen og trykgradienter, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet
  • Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af pre- og afterload og den neurohumorale kontrol
  • Redegøre for pre- og afterload samt beskrive trykudviklingen og trykgradienterne i hjertet
  • Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner
  • Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner
  • Beskriv elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk
  • Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen
  • Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning
  • Redegøre for de enkelte organers perfusion
  • Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og shock
  • Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv
  • Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse, ventilatorisk udvekslingskvotient (RER), og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på eksspirationsluft
  • Redegøre for respirationens mekanik under normale forhold
  • Redegøre for pulmonale og non-pulmonale årsager til vævshypoksi
  • Kunne anvende de klinisk vigtigste respirationsfysiologiske begreber korrekt, herunder hyper- og hypoventilation, taky- og bradypnø, samt hyper- og hypopnø
  • Beregne, og redegøre for det fysiologisk grundlag og tolkning af den alveolær-arterielle iltdifference (AaDO2)
  • Redegøre for lungernes ventilations-perfusionforhold, herunder betydningen af  uens ventilations-perfusionsfordeling for den pulmonale gasudveksling
  • Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet
  • Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og nerurale regulering samt adaptation til ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk
  • Redegøre for det fysiologiske grundlag for inddelingen i restriktive og obstruktive lungelidelser
  • Beskrive udførelses af en udvidet lungefunktionsundersøgelse med dynamisk spirometri, og helkropspletysmografi, og forstå det fysiologiske grundlag fra de væsentligste udledte parametre, herunder statiske og dynamiske lungevolumina og -kapaciteter
  • Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for simple syre-baseforstyrrelser, herunder kompensationsmekanismer.
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomsætningen, dens måling og dens regulering under forskellige forhold samt bestemmelse af den basale energiomsætningshastighed
  • Redegøre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredsløb til muskelarbejde (inklusive iltgæld)
  • Redegøre for energiomsætningen under fysisk arbejde.
  • Redegøre for energiomsætningens vigtigste stofskifteveje inklusive omsætning af alkohol og i denne sammenhæng begreberne respiratorisk kvotient (RQ) og respiratorisk udvekslingskvotient (RER)
  • Redegøre for temperaturreguleringen
  • Redegøre for organismens varmeproduktion og varmetab
  • Redegøre for reguleringen af varmebalancen
  • Redegøre for feber samt organismens reaktioner på hypo- og hypertermi
  • Redegøre for makronæringsstof- og energiindtag i inaktive og fysisk aktive voksne

 

Færdigheder

  • Genkende og benævne hjertets makroskopiske og mikroskopiske strukturer
  • Genkende og benævne lungernes makroskopiske og mikroskopiske strukturer
  • Genkende og benævne luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske strukturer
  • Bestemme konditallet (V̇O2-max) direkte og indirekte
  • Bestemme O2-gælden efter arbejde
  • Beskrive bestemmelse af ”arterielle” PO2PCO2 og pH-værdier under muskelarbejde
  • Demonstrere respiratorisk acidose og alkalose samt metabolisk acidose på forsøgspersonen
  • Grundlæggende kunne forstå sammenhængen mellem ventilation, dødt rum, alveolære O2- og CO2-fraktioner og -tensioner, O2-optagelse, CO2-afgivelse , blodgasser og syre-baseforhold
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 39
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 244
  • Øvelser
  • 16
  • Eksamensforberedelse
  • 9
  • Eksamen
  • 4
  • Total
  • 340

Kursusinformation

Undervisningssprog
Dansk
Kursusnummer
SMEB24012U
ECTS
20 ECTS
Niveau
Bachelor
Varighed

1 semester

Placering
Forår og Efterår
Skemagruppe
Se Syllabus
Kapacitet
Studerende pr. semester:
København: 248
Køge: 55
Studienævn
Studienævnet for Medicin og den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Udbydende institut
  • Biomedicinsk Institut
Udbydende fakultet
  • Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
  • Thomas Jespersen   (6-766a716c67754275777066306d7730666d)
    Kursusansvarlig
  • Jens Christian Brings Jacobsen   (8-6e6766766d726b774477797268326f7932686f)
    Delkursusansvarlig (anatomi)
  • Flemming Dela   (5-7876777e735285878076407d8740767d)
    Delkursusansvarlig
Gemt den 10-04-2024

Are you BA- or KA-student?

Are you bachelor- or kandidat-student, then find the course in the course catalog for students:

Courseinformation of students